DEN DANSKE REGERING BØR ENGAGERE SIG IFT. AT ADRESSERE UDFORDRINGER MED UNFAIR KONKURRENCE FRA TREDJELAND

Problem

I europæisk politik er der det seneste års tid opstået et nyt tysk-fransk samarbejde med særligt fokus på fremtidens europæiske industripolitik.            

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands Kansler Angela Merkel fremlagde i januar 2019 en fælles traktat for tysk-fransk samarbejde. Efterfølgende har Tysklands økonomiminister Peter Altmeier i februar 2019 fremlagt en 2030 strategi for en tysk og europæisk industripolitik. 

Meldingerne kan ses som en reaktion på, at europæiske industrivirksomheder oplever et stigende pres fra særligt kinesiske, men også koreanske og amerikanske, statsstøttede virksomheder. 
 
Fælles for udmeldingerne fra Frankrig og Tyskland er, at de tegner en ny linje for europæisk industripolitik som et svar på den stigende globale konkurrence særligt fra store (statsstøttede) tredjelandsvirksomheder virksomheder.     

Konkret lægges der fra fransk-tysk side op til en langt højere grad af statsstøtte og statseje af virksomheder, der har særlig betydning for samfundet, eller som er en essentiel del af en værdikæde, der er vigtig for EU.

Danmarks økonomi er ikke baseret på stor og tung industri men er tværtimod baseret på åbne handelsforhold, hvilket den tysk-franske linje kan sætte under pres. Dertil kommer det forhold, at der er større økonomisk mulighed i større lande for at give statsstøtte. Storbritanniens udtrædelse af EU betyder, at den modvægt, der har været til den fransk-tyske politik, nu letter. Den hidtidige danske linje med fokus på ”rammebetingelser” er derfor også under pres.
  
Den nye Kommission tiltrådte 1. december 2019, og der er allerede blevet bebudet vigtige tiltag, bl.a. en ny industripolitik, som bliver fremlagt i 2020 (antageligvis umiddelbart efter 4. marts 2020).

Berørt EU-regulering

Kommissionen har bebudet en Industripolitisk Strategi, som skal komme umiddelbart efter 4. marts 2020. Det er uklart præcist hvilken Europæiske regulering, dette vil omfatte.

Hertil kommer, at kommissionens flagskibsprojekt, European Green Deal, sætter meget ambitiøse mål for EU’s klima, energi og bæredygtighedspolitik.  For at nå de ambitiøse mål åbnes der op for yderligere statsstøtte til projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling. Kommissionen har bebudet, at der i 2021 vil blive fremsat ændringer til statsstøttereglerne, hvor disse kan stå i vejen for ambitionerne i European Green Deal.

Berørt dansk lovgivning

Det er uklart hvilken dansk lovgivning, der vil blive berørt, men Konkurrencelovens artikel 11a er en mulighed. 

Se i øvrigt Erhvervsministeriets beskrivelse af lovkomplekset her

Berørte virksomheder

Statsstøtte er relevant for alle danske virksomheder – både dem, der modtager støtte, og dem, der ikke gør. Hertil kommer den generelle effekt på økonomien som sådan.

Helt konkret lancerede Kommissionen I 2017 the European Battery Alliance indenfor rammerne af Important Projects of Common European Interest (IPCEI). 
IPCEIs er projekter, der understøtter EU’s langsigtede strategier og derfor specifikt er undtaget EU’s statsstøtteregler. 

Batterialliancen samler Kommissionen, interesserede medlemslande, den Europæiske Investerings Bank og aktører fra erhvervslivet og andre innovative aktører i ambitiøse projekter, der skal gøre Europa førende og uafhængig i hele batteriværdikæden. Dette vil efter Kommissionens skøn kræve årlige investeringer på omkring 250 milliarder euro frem mod 2025. Batterialliancen samler på nuværende tidspunkt over 250 aktører fra europæisk erhvervsliv og offentlige institutioner, men kun to danske virksomheder (Danfoss og FLSmidth). 

Der er derfor i høj grad behov for at danske virksomheder bliver dybere engageret i denne type projekter 

European Battery Alliance:

Begrundelse

Statsstøttede virksomheder fra tredjelande, der opererer på unfair vilkår i EU, er et reelt problem. 

Løsningen er dog ikke at statsstøtte sig ud af problemet og hermed forsøge at vælge morgendagens vindervirksomheder (picking winners). 

Som udgangspunkt er frie markeder mest effektive til at sikre, at hensigtsmæssige teknologier vinder. Et alternativ i form af politisk ”picking the winners” kan kun retfærdiggøres af eventuelle markedsfejl, og derfor skal man fortsat sætte sin lid til de gældende balanceprincipper, der netop tillader statsstøtte, når der er markedsfejl, som forhindrer indfrielse af et højere samfundsgavnligt formål. Der er desuden overhængende fare for at et både europæisk og globalt statsstøttekapløb forvrider den naturlige konkurrence. 

I det omfang det er nødvendig at adressere statsstøtte fra virksomheder i tredjelande, bør dette som udgangspunkt ske gennem de handelsdefensive instrumenter (altså at pålægge toldtariffer, hvor det er nødvendigt). 

Derfor bør som udgangspunkt ikke udvælges særlige sektorer og slet ikke virksomheder, der er berettigede til statsstøtte – ofte under (tvivlsomme) påstande om, at disse er eller vil blive ”kritiske” og strategisk vigtige. Hvis det alligevel i undtagelsestilfælde er nødvendigt, så bør kommissionens balancetest benyttes (se nedenfor). I den forbindelse bør Danmark og dansk erhvervslivs være opmærksomme på, at der kan og skal investeres fra offentlig side i ”grønne” (infrastruktur)projekter, men fokus bør være på at disse rent faktisk bidrager til europæisk mål og giver reel grøn merværdi.

Vejen frem for europæisk økonomi er at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det sikres gennem bedre rammevilkår, et velfungerende indre marked og en effektivt brug af de handelsdefensive instrumenter – ikke via unødvendig og/eller disproportional statsstøtte. Der bør desuden satses massivt på investeringer i forskning og uddannelse og manglende infrastruktur i EU. 

Det er afgørende, at Danmark påvirker denne proces så tidligt som muligt for at trække udviklingen af den kommende industripolitik i en begrænset og gunstig retning. 

Forventede konsekvenser for erhvervslivet

Der er risiko for, at den nye industripolitik med øget statsstøtte som instrument vil trække Europa i en protektionistisk retning – til overordnet skade for europæisk (og dansk) erhvervsliv. 

En øget brug at statsstøtte i den form som det tysk/franske udspil lægger op til kan skade den europæiske og særligt danske økonomi og forringe vores konkurrenceevne, produktivitetsudvikling og vækst. 

Særlige hensyn

Danmark styrkepositioner indenfor grønne og bæredygtige industrier. Hertil kommer bio-/medico-industrien.

Der bør derfor arbejdes for at sikre, at nye muligheder for statsstøtte begrænses til reelt grønne og bæredygtige projekter samt sundhedsprojekter, som den private sektor ikke selv kan klare egenhændigt. Dette kan både begrundes politisk, være positivt for dansk erhvervsliv og i øvrigt opfylde den nuværende balancetest

Igangværende dansk indsats

Det er Regelforums forståelse, at det har været skiftende danske regeringers linje ikke at fremme brugen af statsstøtte, med mindre strengt nødvendigt, og at skiftende danske regeringer har stillet sig kritisk overfor en udvidet brug af statsstøtte i de tilfælde, hvor det tidligere har været foreslået på EU-niveau. 

Yderligere oplysninger

Den overordnede strategi for den kommende Europæiske Industripolitik skal komme umiddelbart efter 4. marts 2020. Denne vil dog forventeligt kun udgøre en ramme for det kommende arbejde, og det er derfor fortsat relevant at lave tidlige interessevaretagelse efter denne dato.

Regeringens svar til Regelforum

Regeringen tiltræder anbefalingen og arbejder aktivt for, at udfordringerne med unfair konkurrence fra tredjelande adresseres ved en tilgang, der effektivt dæmmer op for unfair
konkurrence fra tredjelande, og som samtidig værner om centrale principper i det indre
marked.

Samtidig vil regeringen arbejde for, at brugen af statsstøtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at overkomme store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling for at undgå en skævvridning af konkurrencen i det indre marked til skade for danske virksomheder, lønmodtagere og forbrugere.