Bygningsdirektivet

Indflyvningstekst     

Med bygningsdirektivet pålægges medlemsstaterne forpligtelser til, hvordan landene kan energieffektivisere bygningsmassen med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse i 2050.

Bygningsdirektivet er omfattende, og KEFM og SÆBM har igangsat et analysearbejde af direktivteksten, herunder hvordan kravene kan implementeres omkostningseffektivt i Danmark frem mod implementeringsfristen i 2026. Nærværende implementeringsplan kan derfor ikke anvise den konkrete tilgang til implementering af bygningsdirektivet, da der således udestår en række analyser, samt stillingtagen til konkret implementering. Der lægges som udgangspunkt op til at afsøge en implementering af direktivet med fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler, jf. regeringsgrundlagets principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Herudover sammentænkes implementeringen af bygningsdirektivet med energieffektivitetsdirektivet pga. en række overlappende bestemmelser.

Direktivets centrale elementer for erhvervslivet beskrives nedenfor.

Nationale planer for renovering af bygninger (Art. 3)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at opstille en national plan for renovering af bygninger med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse i 2050. Medlemsstaterne forelægger den nationale plan for Kommissionen hvert femte år, som Kommissionen kan fremsætte landsspecifikke henstillinger på baggrund af.  

Nye krav til energimæssig ydeevne (Art. 4-6)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at anvende en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med direktivets fælles generelle rammebestemmelser. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på som minimum at opnå omkostningsoptimale niveauer. Der vil blive udformet en delegeret retsakt, der angiver fælles metode til beregning af de omkostningsoptimale niveauer til fastsættelse af minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne. Ændringerne forventes at skulle implementeres i bygningsreglementet og kan medføre strammere krav til fx isolering af nye bygninger og bygninger, der gennemgår større renovering.

Nye bygninger og nulemissionsbygninger (Art. 7 og 11)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at nye bygninger er nulemissionsbygninger. En nulemissionsbygning må ikke forårsage CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler og skal have et meget lavt energiforbrug. For nye bygninger, der ejes af offentlige organer, gælder dette fra 1. januar 2028. For alle nye bygninger gælder dette fra 1. januar 2030. Samtidig skal der fastsættes en tærskel for det maksimale energiforbrug for nulemissionsbygninger, hvilket Social- og Boligstyrelsen og Energistyrelsen er i gang med at undersøge.  

Minimumsstandard for energimæssig ydeevne og forløbskurve for den progressive renovering af beboelsesbygninger (Art. 9)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at fastsætte krav til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger (bl.a. erhvervs- og offentlige bygninger) og forløbskurver for progressiv renovering af beboelsesbygningsmassen (boliger).

Ikke-beboelsesbygninger skal leve op til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne svarende til en tærskel på 16 pct. i 2030 og 26 pct. i 2033 (hvor 16 pct. tærskel svarer til den energimæssige ydeevne, der afgrænser de 16 pct. ringeste bygninger osv.) . Det vil sige, at de ringeste ikke-beboelsesbygninger skal renoveres først, så de kommer op over tærskelværdien. Tærskelværdierne på 16 pct. og 26 pct. fastsættes af medlemsstaterne ud fra standen i ikke-beboelsesbygninger pr. 1. januar 2020. Der fremgår af artiklen en mulig undtagelse til ikke at anvende minimumsstandarderne på visse typer af bygninger, såsom fredede bygninger og fritidsboliger under en vis størrelse.

Solenergi i bygninger (Art. 10)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til, at alle nye bygninger udformes, så der kan opsættes solenergi. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at der opsættes solenergi på følgende bygninger, hvis teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt: 
-    Senest fra den 31. december 2026 i alle nye offentlige bygninger med et nytteareal på over 250 m2 og i alle nye ikke-beboelsesbygninger med et nytteareal over 250 m2
-    I alle eksisterende offentlige bygninger med et nytteareal over:
-    2.000 m2, senest den 31. december 2027
-    750 m2, senest den 31. december 2028
-    250 m2, senest den 31. december 2030
-    Senest den 31. december 2027 i eksisterende ikke-beboelsesbygninger med et nytteareal på over 500 m2, hvor bygningen gennemgår en større renovering eller en foranstaltning, der kræver en administrativ tilladelse til bygningsrenovering, arbejde på taget eller installation af en teknisk bygningsinstallation
-    Senest fra den 31. december 2029 på alle nye beboelsesbygninger, og
-    Senest fra den 31. december 2029 på alle nye overdækkede parkeringspladser

Renoveringspas (Art. 12)
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at introducere en ordning for et renoveringspas baseret på en fælles europæisk model. 
Ordningen skal være frivillig at bruge for bygningsejere, medmindre medlemsstaten beslutter at gøre den obligatorisk. Ordningen skal være økonomisk overkommelig for bygningsejere at bruge. Energistyrelsen undersøger pt. modeller for omkostningseffektiv implementering af renoveringspasset. 
Passet skal bl.a. opfylde følgende krav:
-    Det skal indeholde en plan for renoveringen, der viser en række trin, der bygger videre på hinanden, med det formål at gøre bygningen til en nulemissionsbygning i god tid inden 2050.
-    Trinene skal angive forventede fordele såsom energibesparelser, reducerede energiregninger, lavere drivhusgasemissioner, samt andre fordele såsom indeklima og bygningens evne til at klare klimaforandringer.
-    Det skal også give oplysninger om tilgængelig økonomisk og teknisk støtte.
-    Det skal udstedes af en ekspert med kvalifikationer og certificering, som har besøgt bygningen.

Tekniske bygningsinstallationer (Art. 13)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at fastsætte krav til installationer ved hjælp af energibesparende teknologier for så vidt angår den samlede energimæssige ydeevne, korrekt installering og passende dimensionering, indstilling og kontrol og, hvor det er relevant, hydronisk afbalancering af de tekniske bygningsinstallationer, der er installeret i nye eller eksisterende bygninger. Disse krav fastsættes med henblik på optimering af tekniske bygningsinstallationers energiforbrug, og kravene skal som minimum nå op på det seneste omkostningsoptimale niveau.

Medlemsstaterne skal fastsætte krav til gennemførslen af passende standarder for indeklimaets kvalitet i bygninger for at opretholde et sundt indeklima. I nye ikke-beboelsesbygninger, der er nulemissionsbygninger, samt i ikke-beboelsesbygninger, der gennemgår større renovering, skal medlemsstaterne kræve, at der installeres måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af indendørs luftkvalitet, hvor det er teknisk og økonomisk muligt.

Medlemsstaterne skal sikre, at ikke-beboelsesbygninger, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, senest den 31. december 2029 udstyres med bygningsautomatik samt automatisk lysstyring, hvis bygningens varme-, køle- og ventilationsanlæg har en nominel nytteeffekt på over 70 kW. Bygningsautomatikken skal kunne lave løbende overvågning for at tilpasse energiforbruget, opdage effektivitetstab, give mulighed for kommunikation med tekniske bygningsinstallationer og være i stand til at overvåge indeklimaets kvalitet. Den automatiske lysstyring skal have passende zoneinddeling og kunne registrere tilstedeværelse.

Medlemsstaterne skal desuden sikre, at nye beboelsesbygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår større renovering, udstyres med bygningsautomatik, der kan foretage kontinuerlig overvågning, har effektive kontrolfunktioner og kan reagere på eksterne signaler, hvis der er teknisk og økonomisk muligt.

Infrastruktur for bæredygtig mobilitet (Art. 14)
For så vidt angår infrastruktur til bæredygtig mobilitet skal medlemsstaterne ifølge direktivet sikre:
-    At der for nye ikke-beboelsesbygninger med mere end fem parkeringspladser til biler og ikke-beboelsesbygninger, der gennemgår større renovering, med mere end fem parkeringspladser til biler:
-    Opsættes mindst én ladestander for hver femte parkeringsplads til biler
-    Etableres forberedt kabelføring for mindst 50% af parkeringspladserne
-    At der for nye kontorbygninger med mere end fem parkeringspladser til biler og kontorbygninger, der gennemgår større renovering med mere end fem parkeringspladser til biler
-    Opsættes mindst én ladestander for hver anden parkeringsplads til biler
-    At der for alle ikke-beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser til biler opsættes senest 1. januar 2027
-    Opsættes mindst én ladestander for hver 10. parkeringsplads til biler, eller
-    Etableres forberedt kabelføring for mindst 50% af parkeringspladserne
-    At der for bygninger, der ejes af offentlige organer, opsættes senest 1. januar 2033
-    Etableres forberedt kabelføring for mindst 50% af parkeringspladserne
-    At der for nye beboelsesbygninger med mere end tre parkeringspladser til biler og beboelsesbygninger, der gennemgår større renoveringer, med mere end tre parkeringspladser til biler
-    Etableres forberedt kabelføring for mindst 50% af parkeringspladserne

Medlemsstater skal endvidere fjerne hindringer for opsætning af ladestandere i beboelsesbygninger med parkeringspladser, herunder indhentning af samtykke fra udlejeren/medejeren. En anmodning fra lejere/medejere kan derfor kun afvises, hvis der er tungtvejende og legitime grunde hertil.

Bygningers intelligensparathed (Art. 15)
Med direktivet suppleres det nuværende bygningsdirektivs bestemmelser vedrørende EU-ordningen for vurdering af bygningers intelligensparathed, hvorved Kommissionen bemyndiges til at vedtage en delegeret retsakt og gennemførelsesretsakter senest den 30. juni 2027.

Disse skal pålægge, at ordningen bringes i anvendelse for store ikke-beboelsesbygninger. Vurderingen af intelligensparatheden baseres på bygningens eller bygningsenhedens evne til at tilpasse driften til brugeren, navnlig med hensyn til indeklimaets kvalitet, og det offentlige nets behov og forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.

Dataudveksling (Art. 16)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at ejere, lejere og forvaltere af bygninger kan få direkte adgang til bygningsinstallationsdata. Med disses samtykke stilles adgangen eller dataene til rådighed for tredjepart med forbehold af de eksisterende gældende regler og aftaler. Medlemsstaterne skal fremme fuldstændig interoperabilitet mellem tjenester og i forbindelse med dataudveksling inden for Unionen, således at der fremmes brug af fx data, produkter og/eller systemer i en bygning, så disse kan ”kommunikere” mere effektivt sammen.

Finansielle incitamenter (Art. 17)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at tilvejebringe passende finansiering, støtteforanstaltninger og andre instrumenter, der kan adressere markedshindringer med henblik på at levere de nødvendige investeringer, der er identificeret i deres nationale planer for renovering af bygninger for at omdanne deres bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

Energiattester (Art. 19-21)
Med direktivet videreføres forpligtelsen til, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. Den nuværende tilsvarende bestemmelse er implementeret med energimærkningsordningen. En energiattest skal indeholde oplysninger om den pågældende bygnings energimæssige ydeevne, udtrykt ved hjælp af en talindikator for primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år, så ejere eller lejere af bygningen eller bygningsenheden kan sammenligne og vurdere dens energimæssige ydeevne. Energiattesten skal angive bygningens energiklasse på en lukket skala, der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G. Bogstavet A skal svare til nulemissionsbygninger, og bogstavet G skal svare til de bygninger i den nationale bygningsmasse, der har den allerdårligste energimæssige ydeevne.

Medlemsstaterne skal sikre, at kravet om energimærkning ved nybyg, salg og udleje videreføres samt udvides til at omfatte større renovering og kontraktfornyelse.
Ydermere skal medlemsstaterne sikre, at krav om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger, som ikke er undtaget energimærkekravene, videreføres og udvides til også at gælde for bygninger under 250 m2. 
Medlemsstaterne har hidtil kunnet undtage fredede bygninger fra energimærkning, men der stilles nu krav om, at denne kategori af bygninger skal energimærkes.
Gyldige og tilgængelige energimærker kan fortsat anvendes.

Energiattester for ikke-beboelsesbygninger samt for bygninger, der anvendes af offentlige organer, skal opslås et iøjefaldende sted, der tydeligt kan ses af alle.

Energiattester skal fortsat udstedes uvildigt. Hertil udvides medlemsstaternes forpligtigelse til at føre kontrol med de udstedte energiattester.

Databaser over bygningers energimæssige ydeevne (Art. 22)
Medlemsstaterne forpligtes til at oprette en national database over bygningers energimæssige ydeevne, som skal gøre det muligt at indsamle data fra alle relevante kilder vedrørende energiattester, eftersyn, renoveringspasset, indikatoren for intelligensparathed og det beregnede eller aflæste energiforbrug i de omfattede bygninger.

Eftersyn (Art. 23-24)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssige eftersyn samt udarbejde en eftersynsrapport af de tilgængelige dele af varme-, ventilations- og klimaanlæggene med en nominel nytteeffekt på over 70 kW. Anlæggets nominelle nytteeffekt udregnes på grundlag af summen af varme- og luftkonditionerings generatorernes nominelle effekt. 2. Medlemsstaterne kan indføre særskilte ordninger for eftersyn af anlæg i hhv. beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger.

Medlemsstaterne kan under forudsætning af, at den samlede virkning svarer til virkningen af en eftersynsordning, vælge at træffe alternative foranstaltninger såsom finansiel understøttelse eller rådgivning til forskellige brugergrupper. Der stilles dog krav om, at anvendelsen af disse alternative foranstaltninger forudsætter, at medlemsstaten i en rapport til Kommissionen dokumenterer ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt med hensyn til energibesparelser og drivhusgasemissioner.

Certificering af byggefagfolk (Art. 26)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne at sikre et passende kompetenceniveau hos byggefagfolk, der udfører integrerede renoveringsarbejder. Der er igangsat analyse for afdækning af, hvorvidt kravet vil medføre konsekvenser.
 

Konsekvenser for erhvervslivet     

Direktivet vurderes at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivisering. Øgede krav på EU-niveau kan således medføre øget efterspørgsel på danske energieffektiviseringsteknologier.

Krav til energieffektiviseringer i bygninger kan medføre investeringsomkostninger for erhvervslivet, der dog kan lede til mindskede driftsomkostninger afhængig af udviklingen i energipriser og omkostningerne til blandt andet energirenovering. Dertil kan der være en række afledte effekter af en mere energieffektiv bygningsmasse i form af fx et forbedret indeklima.  

Direktivet kan også medføre administrative byrder for erhvervslivet pga. nye krav og opfølgningen herpå. Samlet vurderes det, at implementeringen vil kunne indebære væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, der dog fortsat kræver analysearbejde for at kunne estimeres endeligt.

Det vurderes som udgangspunkt, at de største potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser kan følge af krav vedr. minimumsstandarder for bygningers energimæssige ydeevne (art. 9, stk. 1).

Det er for nuværende ikke muligt at angive estimater for eventuelle omkostninger ift. de nye krav til ikke-beboelsesbygninger, såsom virksomheder, da der stadig pågår analyser heraf, samt at der afventes yderligere vejledning fra Kommissionen.

I forhold til renoveringspasset kan der være omkostninger for erhvervslivet, der er igangsat analyse af ift. forskellige mulige tilgange. For aktører, der vil være berettiget til at udstede renoveringspas, vil der kunne opnås en større omsætning.

I forhold til opsætning af solenergi kan det medføre investeringsomkostninger for både private og offentlige bygningsejere. Eventuelle omkostninger kan dog opvejes af energibesparelser.

I forhold til infrastruktur til bæredygtig mobilitet kan det medføre omkostninger for både private og offentlige bygningsejere.

I forhold til indførelse af nulemissionskrav til nye bygninger kan det medføre omkostninger for både offentlige og private bygningsejere.

I forhold til tekniske bygningsinstallationer kan det medføre omkostninger for især eksisterende ikke-beboelsesbygninger, der har anlæg med nominel nytteeffekt på mellem 70 kW og 290 kW.

I forhold til Smart Readiness Indicator kendes de nærmere forpligtigelser først efter udstedelserne af retsakter fra Kommissionen, der bl.a. skal fastsætte de tekniske rammer for en effektiv implementering af ordningen på ikke-beboelsesbygninger, såsom virksomheder. De forventede omkostninger kan derfor ikke på nuværende tidspunkt estimeres.

De skærpede energimærkningskrav kan medføre økonomiske byrder for bygningsejere af offentlige bygninger, hvor bygninger under 250 m2 ikke længere undtages, samt ejere af fredede bygninger, der ligeledes skal have en energiattest. For udlejere af bygninger kan der være øgede omkostninger til energimærkning i forbindelse med fornyelse af lejekontrakter. Det vil samtidig kunne medføre en øget omsætning for de certificerede virksomheder, der udsteder energimærker.
Energimærkningsordningen er i Danmark gebyrfinansieret. Øgede krav til kontrol af udstedte energimærkninger og oprettelse af nationale databaser kan medføre en gebyrstigning.

Kravene i art. 17 om finansielle incitamenter kan medføre positive konsekvenser for danske virksomheder, da der med artiklen er fokus på at stimulere energieffektive renoveringer og nedbryde barrierer herfor, bl.a. via støtteordninger og regelforenkling. Den konkrete udmøntning af artiklen ligger dog pt. ikke fast.

I forhold til nye krav til den energimæssige ydeevne vil det påvirke kravniveauet til andre artikler i bygningsdirektivet (art. 7 og 8). Arbejdet med udarbejdelse af metode til fastsættelse af den energimæssige ydeevne er fortsat i gang. Kommissionen forventes at udarbejde en delegeret retsakt til fastsættelse af de omkostningsoptimale niveauer til fastlæggelse af mindstekrav af den energimæssige ydeevne. Dette kan medføre omkostninger for både private og offentlige bygningsejere.

Metode til implementering     

Direktivet vil få betydning for en række love og bekendtgørelser, der implementerer det nuværende bygningsdirektiv, som vil skulle tilpasses de nye krav. Det forventes, at lov om energibesparelser i bygninger vil skulle ændres og muligvis andre love med tilknytning til området.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan konkret indfrielse af kravene håndteres.

 
Inddragelse af interessenter 
 

Implementeringen af EPBD sker i forskellige spor. Hvordan og hvornår interessenter allerede er eller vil blive inddraget afhænger af den gældende artikel. En række interessenter er således allerede inddraget.

I forbindelse med høringer af bekendtgørelser og lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen. Lovforslag forventes sendt i høring i andet halvår af 2025.

Der er allerede etableret løbende kontakt til andre ministerier, hvor det er vurderet relevant.

Rådet for energieffektiv omstilling (REO) har mulighed for at give deres anbefalinger til implementeringen af direktivet.

KL og Danske Regioner er inddraget i en tidlig dialog om implementeringen af bygningsdirektivet ifm. øvrig dialog om energieffektivitetsdirektivet, da begge direktiver stiller krav til offentlige bygninger.

Derudover er erhvervslivets forskellige interessenter velkomne til at indlede yderligere dialog med KEFM og SBÆM.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande    
 

Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet. Dette foregår bl.a. via Concerted Action EPBD 6, hvor der holdes plenarmøder med deltagelse af medlemslandene og Kommissionen.
 

Særlige hensyn i dansk kontekst     
 

Det vurderes for nuværende, at Danmark har en sund bygningsmasse, men at der stadig er potentiale for yderligere omkostningseffektive energieffektiviseringer.