Regeringens implementeringsplan
Konsekvenser for erhvervslivet
Implementeringen vil medføre konsekvenser for erhvervslivet, men det er vurderingen, at konsekvenserne vil holde sig under minimumsgrænserne på henholdsvis 4 mio. kr. årligt for så vidt angår administrative konsekvenser og 10 mio. kr. årligt for så vidt angår øvrige efterlevelseskonsekvenser. Der vil dermed ikke være tale om væsentlige konsekvenser for de danske virksomheder.
Metode til implementering
Implementeringen vil primært blive gennemført i det lovforslag, der ændrer i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet har ansvaret for lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Derudover vil dele af direktivet blive implementeret i den eksisterende bekendtgørelse om investorbeskyt-telse ved værdipapirhandel, den eksisterende bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab og i en ny bekendtgørelse om krav om nedskrivningsegnede passiver.
Inddragelse af interessenter
Finansiel Stabilitet og Nationalbanken har været inddraget i implementeringsprocessen, siden direktivet blev vedtaget. De har været en aktiv del af implementeringen og har løbende fået tilsendt udkast til lovforslag, som de har haft mulighed for at kommentere på.
Finans Danmark (FiDa) og Lokale Pengeinstitutter (LOPI) blev inviteret til et møde i efteråret 2019 og igen i foråret 2020, hvor de forinden fik tilsendt udkast til lovtekst og bemærkninger, som de fik mulighed for at kommentere på, herunder angive eventuelle knaster hvor der var behov for flere drøftelser før den offentlige høring.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Implementeringen i andre EU-lande blev undersøgt, hvor det var relevant. Der har således været konkrete spørgsmål undervejs, hvor vi har henvendt os til kollegaer i andre medlemslande (Tyskland og Sverige) for at sikre os, at vi var enige om forståelsen af en konkret artikel, og hvordan en konkret artikel blev implementeret i det pågældende EU-land.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Realkreditinstitutter
Realkreditinstitutter er i dag ikke omfattet af krav om nedskrivningsegnede passiver og skal således ikke opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Betingelserne for at undtage realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver er ikke ændret med BRRD II. På den baggrund foreslås det at videreføre undtagelsen af realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver i forbindelse med implementeringen af BRRD II.
Krav om subordination (overimplementering)
Finanstilsynet fastsætter i dag et krav om, at hele kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes med passiver, der bærer tab før simple krav (krav om subordination). Alle danske institutter er således underlagt et krav om fuld subordination.
BRRD II indfører krav om, at virksomhederne skal opfylde en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver med subordinerede passiver.
Formålet med kravet om subordination er bl.a. at skabe en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af et nødlidende pengeinstitut m.v. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for at nedskrive eller konvertere passiver til egenkapital, er det afgørende, at de subordinerede passiver kan anvendes hertil.
BRRD II indeholder visse grænser for omfanget af subordination. Afviklingsmyndighederne kan i udgangspunktet fastsætte krav om maksimal subordination for op til 30 pct. af de større virksomheder, herunder danske SIFI-institutter (systemisk vigtige finansielle institutter). Direktivet giver dog medlemslandene mulighed for at fastsætte, at krav om maksimal subordination skal kunne fastsættes for mere end 30 pct. af virksomhederne.
Det foreslås at indføre et krav om subordination. Det foreslås endvidere at give Finanstilsynet beføjelse til at justere kravet om subordination op til maksimumsgrænsen for alle omfattede danske virksomheder, herunder danske SIFI-institutter. Herved afviges princippet om, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
Afvigelsen sker for at understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af et nødlidende institut og reducere risikoen for evt. efterfølgende erstatningskrav fra kreditorer pga. no-creditor-worse-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk værre i afvikling end, hvis der var tale om en konkurssituation. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indskydere og andre simple kreditorer, at der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes at være i risiko for at få solvens- eller likviditetsmæssige problemer.
Salg af efterstillede nedskrivningsegnede forpligtelser til detailkunder (overimplementering)
BRRD II indfører en række krav for salg af nedskrivningsegnede passiver til detailkunder, dvs. salg af passiver som kan nedskrives eller konverteres, hvis et institut bliver nødlidende, til detailkunder. Kravene er bl.a. at udføre en egnethedstest forud for salget og sikre, at detailkundens investering i de nedskrivningsegnede passiver ikke udgør en for stor andel af kundens portefølje.
BRRD II giver desuden medlemslandene mulighed for at udvide kravene til også at omfatte salg af en række andre lignende instrumenter, herunder hybride kernekapitalinstrumenter. Herudover giver direktivet mulighed for at fastsætte, at kravene til salg til detailkunder kun gælder for instrumenter, der er udstedt efter den 28. december 2020.
Ud fra et hensyn til forbrugerbeskyttelsen, og dermed et hensyn om at beskytte detailkunderne, vil muligheden for at udvide kravene til salg af nedskrivningsegnede passiver til også at omfatte salg af andre lignende instrumenter, herunder hybride kernekapitalinstrumenter, blive udnyttet, selvom det vil være en afvigelse af princippet om, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Endvidere vil kravene blive udvidet til at gælde salg af alle de omfattede instrumenter, dvs. ikke kun dem, der er udstedt efter den 28. december 2020.
Afvigelserne er begrundet i, at nedskrivningsegnede passiver er et komplekst investeringsprodukt, som begrunder et øget behov for forbrugerbeskyttelse. Med de nye regler reduceres risikoen for, at detailkunder investerer i produkterne uden at være ordentlig bekendt med risikoen for tab. Hvis sådanne produkter i vidt omfang sælges til detailkunder, vil krisehåndteringen af et institut kunne få væsentlige negative konsekvenser for detailkunderne, hvilket kan reducere troværdigheden af afviklingsplanerne.
De nye regler vil stemme overens med gældende praksis, idet de danske institutter er vejledt om, at det bør sikres, at nedskrivningsegnede passiver som udgangspunkt kun sælges til professionelle kunder, der er bekendte med instrumenternes karakteristika i forhold til at tage tab, i tilfælde af at et institut bliver nødlidende.
Kontraktmæssig anerkendelse af suspensionsbeføjelser (overimplementering)
Med BRRD II indføres der en pligt for finansielle virksomheder til at sikre, at de finansielle kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en klausul, hvorefter parterne anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til i en afviklingssituation at suspendere eller begrænse de rettigheder og forpligtelser, som følger af kontrakten.
De omfattede finansielle virksomheder er allerede efter de gældende regler forpligtede til at indsætte en klausul vedrørende anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser i alle kontrakter, som institutterne indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Finansiel Stabilitet kan suspendere eller begrænse en række rettigheder og forpligtelser, som følger af en kontrakt, som en virksomhed under afvikling af indgået, herunder i relation til betalings- og leveringsforpligtelser og en kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af virksomheden under afvikling. Det kan være nødvendigt i en kort periode af hensyn til at kunne gennemføre den økonomisk bedst mulige afvikling.
Det foreslås, at pligten skal gælde for alle kontrakter, som en finansiel virksomhed indgår, når kontrakten er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, og når kontrakten indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder m.v., som Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser finder anvendelse på. Dermed gælder pligten ikke kun finansielle kontrakter, som direktivet foreskriver, og er dermed en afvigelse af princippet om, at national regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Dette skyldes, at Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser ikke kun omfatter finansielle kontrakter, men alle kontrakter, som en virksomhed under afvikling har indgået, når kontrakten indeholder de ovennævnte bestemmelser.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Finanstilsynet foretager en direktivnær implementering af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne. Det betyder, at Finanstilsynet implementerer den fælles ikrafttrædelsesdato og overgangsbestemmelserne som nævnt i indledningen under ”Dato for implementeringsfrist”.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lovforslaget overholder derfor de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Anbefaling
Generelt
Regelforum vil indledningsvis fremhæve, at det tydeligt fremgår af implementeringsplanen, at der er tale om overimplementering på flere områder. Vedrørende ”Krav om subordination” er en overimplementering efter Forummets opfattelse ikke berettiget, jf. nedenfor. De øvrige punkter til overimplementering giver ikke anledning til bemærkninger.
Nedenfor er Erhvervslivets EU- og Regelforums anbefalinger og bemærkninger til de konkrete punkter i implementeringsplanen.
Særlige hensyn i dansk kontekst:
I Implementeringsplanen foreslås det at videreføre undtagelsen for realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Forummet bakker fuldt op om, at undtagelsen fastholdes, og anbefaler samtidig, at de regler som gælder i dag fortsat fastholdes, at bail-in værktøjet ikke kan anvendes ved afvikling eller restrukturering af et realkreditinstitut. Det er i overensstemmelse med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark.
Krav om subordination (overimplementering)
Det fremgår af implementeringsplanen, at vedrørende krav til subordination afviges princippet om, at den nationale implementering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
Forummet anbefaler, at
• kravet om subordinering og NEP-kravet for alle danske pengeinstitutter, herunder SIFI-institutter skal følge det senest mulige implementeringstidspunkt ifølge BRRDII, som er 1. januar 2024. Alt andet er overimplementering, som bryder med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Det skal fremgå direkte i implementeringen (loven) eller ved en tilkendegivelse fra myndighederne om, at man først vil kræve subordineringskravet opfyldt primo 2024, som de svenske og norske myndigheder har gjort. Hvis kravene skal opfyldes før 2024, bliver det unødig byrdefuld for de danske SIFI-institutter og sætter dem i en konkurrencemæssig dårligere situation i forhold til svenske og norske banker. Det skyldes, at siden starten på COVID 19 har det været meget vanskeligt at udstede subordinerede instrumenter. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis danske institutter skal i markedet under de nuværende vanskelige markedsforhold, mens konkurrenterne i Sverige og Norge sandsynligvis først vil have samme krav i 2024. Det vil indebære betydelige meromkostninger for danske institutter og derved for kunderne, hvilket er uheldigt i en situation, hvor kreditinstitutterne forventes og ønsker at strække sig langt i forhold til at understøtte realøkonomien. Samtidig er det værd at bemærke, at de danske myndigheder forventes at stille et højst mulige krav til subordinering, hvilket ikke forventes at være tilfældet i resten af Europa. Det skal sikres, at dansk implementering ikke er strammere end i de øvrige nordiske lande – ikke hurtigere indfasning og ikke højere krav.
Forummets videre anbefaling er, at
• realkreditinstitutternes gældsbufferkrav skal følge samme indfasning som for pengeinstitutters NEP-krav og krav til subordinering. Dvs. den 1. januar 2024. Den længere indfasning tager sigte på at reducere realkreditinstitutternes omkostninger til at efterleve og tilpasse sig regelændringen, jf. punkt 2 i kommissoriet for EU- og Regelforum. Hvis der ikke bliver en sådan parallelitet, vil det være en unødig meromkostning for realkreditinstitutterne i finansieringen af gældsbufferen, som kan blive afspejlet i priserne overfor låntagerne.