Baggrund og Problem
Forsikringsselskaber har et ønske om at blive bedre til at forebygge skader, så de i langt højere grad kan sikre deres kunder gennem skadeforebyggende foranstaltninger. Kunderne vil naturligvis fortsat være forsikret i traditionel forstand (opgøre skader og udbetale erstatninger). De vil blot opleve færre skader. Det er vurderingen, at et øget samarbejde med iværksættere – herunder ved finansiering og måske senere ejerskab - vil kunne styrke udviklingen af nye forebyggelses- og IT-værktøjer.
Samarbejdsaftaler med og finansiering af iværksættervirksomheder er i både forsikringsselskabets og iværksættervirksomhedens interesse. Det er også i kundernes interesse, da ingen ønsker at blive ramt af en skade. En øget forebyggelse vil derfor give kunderne en øget tryghed i hverdagen.
Flere forsikringsselskaber har allerede et samarbejde med iværksættere, men potentialet vurderes til at være langt større. Forsikringsselskaber vil på baggrund af den nuværende regulering i nogle situationer afholde sig fra eller begrænse samarbejdet med iværksættere. Derfor bør de lovgivningsmæssige rammer for forsikringsselskabers virksomhed tilpasses. Dette kan ske ved at fjerne de nationale begrænsninger vedrørende forsikringsselskabers mulighed for at drive accessorisk servicevirksomhed i et datterselskab.
Forsikringsselskaber har i dag i FIL § 24 en begrænset mulighed for at udøve accessorisk virksomhed, hvis aktiviteten ligger i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed. Dette fortolkes relativt snævert, da aktiviteten som udgangspunkt sker i selve forsikringsselskabet. Begrebet accessorisk virksomhed og accessorisk servicevirksomhed er ikke det samme begreb, selvom der kan være overlap. Begge begreber bør finde anvendelse efter dansk ret – naturligvis med de forskellige begrænsninger der er i EU reglerne.
Muligheden for at drive accessorisk servicevirksomhed i et datterselskab og dermed ikke i forsikringsselskabet, fremgår af Solvens II-forordningens artikel 1, nr. 53 sammenholdt med artikel 1, nr. 51.
Solvens II-forordningens artikel 1, nr. 53:
””accessorisk servicevirksomhed”: et ikkereguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet”.
Som det også fremgår ovenfor, følger det af ordlyden, at aktiviteten fortsat skal have en sammenhæng med forsikringsvirksomheden, hvorfor der ikke kan drives en hvilken som helst aktivitet. Desuden skal forsikringsselskabet naturligvis opfylde den øvrige regulering, herunder bl.a. reglerne om god skik og kend din kunde princippet. Da der er tale om en ældre bestemmelse, så nævner den naturligvis ikke direkte forebyggelse. Men det vil kunne indfortolkes. Den endelige fortolkning ligger naturligvis i Finanstilsynet.
Forsikring & Pension har gennem Insurance Europe (den europæiske brancheorganisation for forsikringsselskaber) spurgt en række lande, hvordan de forholder sig til Solvens II-reguleringen og accessorisk servicevirksomhed. Det kan ud fra tilbagemeldingerne konkluderes, at de begrænsede muligheder for at drive accessorisk servicevirksomhed kun gælder, hvis det sker i forsikringsselskabet selv. Derimod er der bredere rammer, hvis aktiviteten sker i et datterselskab. Dette giver god mening, da et forsikringsselskab ikke hæfter for et datterselskab. Så hvis datterselskabet skulle komme i problemer, så påvirker det ikke forsikringskunderne.
Da Solvens II-reguleringen giver en bredere adgang til at drive virksomhed, end FIL gør i dag, og da denne mulighed er udnyttet i en række EU-lande, så er forslaget også vigtigt for at sikre ens konkurrencevilkår på tværs af landegrænserne.
Anbefaling
Anbefaling
FIL § 24 bør udvides, så der tages højde for Solvens II-forordningens mulighed for at drive accessorisk servicevirksomhed, og dermed sidestille danske forsikringsselskaber med forsikringsselskaber i en række andre EU-lande. Det er vurderingen, at Solvens II-forordningen giver flere muligheder for innovative aktiviteter, hvis den foregår i et særskilt datterselskab. Når aktiviteten kapitaliseres i et særskilt selskab, hæfter selskabet alene for den investerede kapital, og risikoen for forsikringstagerne minimeres.
På den baggrund anbefaler Regelforum, at FIL § 24 ændres, så forsikringsselskaber får mulighed for at drive accessorisk servicevirksomhed i et datterselskab. Konkret anbefales det, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 24: ”Forsikringsselskaber må gennem dattervirksomheder drive accessorisk servicevirksomhed”.
Potentiale
En ændring af reguleringen i FIL vil skabe ensartede konkurrencevilkår og et level playing field på tværs af landegrænserne i EU, og dermed give forsikringsselskaber mulighed for at drive accessorisk servicevirksomhed i et datterselskab. Det vil kunne styrke digitaliseringen og give branchen en større mulighed for at udvikle forebyggelsesløsninger til deres kunder i et samarbejde med iværksættere.
Vurderingen er, at flere forsikringsselskaber vil se en interesse i at benytte en muligheden for accessorisk servicevirksomhed. Det vil betyde, at flere iværksættere vil få muligheden for at samarbejde med et forsikringsselskab. Et samarbejde, der kan munde ud i et helt eller delvis salg af iværksættervirksomheden til forsikringsselskabet.
Relevant regulering
Lov om finansiel virksomhed - kapitel 4.
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen.
Yderligere oplysninger
Forsikring & Pension er i forbindelse med udskillelsen af lov om forsikringsvirksomhed fra lov om finansiel virksomhed i dialog med Finanstilsynet og Erhvervsministeriet om emnet.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Anbefalingen fra Regelforum gennemføres ved at indsætte et forslag i den kommende lov om forsikringsvirksomhed om, at forsikringsselskaber må drive accessorisk servicevirksomhed gennem dattervirksomheder.
Definitionen af en accessorisk servicevirksomhed fremgår af artikel 1, nr. 53 i Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). En accessorisk servicevirksomhed er et ikke-reguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet. Definitionen vil indgå i bemærkningerne til lovforslaget.
Med forslaget får forsikringsselskaber mulighed for at besidde og forvalte fast ejendom samt administrere databehandlingstjenester og sundheds- og plejeydelser i et datterselskab.
Den nye lov om forsikringsvirksomhed forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.
Regeringens afrapportering på anbefaling
Anbefalingen fra Regelforum er gennemført ved L 2022 570 som § 29, stk. 4, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og videreføres ved L 2023 718 som paragraf § 46, stk. 5, i den kommende lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer, at forsikringsselskaber må drive accessorisk servicevirksomhed gennem dattervirksomheder med begrænset hæftelse.
Definitionen af en accessorisk servicevirksomhed fremgår af artikel 1, nr. 53 i Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). En accessorisk servicevirksomhed er et ikke-reguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet. Definitionen indgår i bemærkningerne til loven.
Med bestemmelsen har forsikringsselskaber mulighed for at besidde og forvalte fast ejendom samt administrere databehandlingstjenester og sundheds- og plejeydelser i et datterselskab.
Bestemmelsen sikrer således, at forsikringsselskaber kan drive accessorisk servicevirksomhed og har ført til at det konkrete samspil mellem Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen nu afspejles bedre i dansk lovgivning således, at det er præciseret, at forsikringsselskabers accessoriske virksomhed skal være direkte forbundet med og ligge i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed og at accessorisk servicevirksomhed skal være i tilknytning til forsikringsselskabers kerneområde.
Det bemærkes, at den nye lov om forsikringsvirksomhed træder i kraft den 1. januar 2024.