Baggrund og Problem
Problem
§ 7A, stk. 2 i lov om et indkomstregister giver finansielle virksomheder mulighed for at indhente oplysninger om en privatkundes økonomiske situation, fx i forbindelse med økonomisk rådgivning. Der er etableret en teknisk løsning, eSkatData, der håndterer denne proces digitalt. Kunden kan give samtykke til at udveksle oplysninger om løn, offentlige ydelser, gæld samt årsopgørelse og slipper på den måde for at skulle printe ud og sende oplysningerne til fx sit pensionsselskab. Samtykket er imidlertid et engangssamtykke og kan kun gives i 24 timer til en konkret rådgivningssituation. Det samtykke ønskes tilpasset, så kunden fx kan bede pensionsselskabet hente indkomstoplysninger i op til 1 år for at sikre korrekt udbetaling af erhvervsevnetabserstatning, hvorefter samtykket bortfalder eller kunden giver fornyet samtykke.
Størstedelen af de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indeholder automatisk en livsforsikring og en forsikring mod tab af erhvervsevne (TAE). TAE-dækningen er en central del af det økonomiske sikkerhedsnet, der sikrer lønmodtagernes indtægt i den danske model. TAE-dækning er derfor en vigtig del af de fleste danskeres pensionsordning og et vigtigt supplement til de offentlige, skattefinansierede ydelser.
Udbetalingen af erhvervsevnetabserstatning er hos en del selskaber afhængig af hvilke øvrige ydelser den pågældende kunde modtager fra det offentlige. Det skyldes at mange selskaber bruger en ”fyld-op”-model, der dækker differencen mellem den offentlige ydelse og fylder op til fx 70% af den forsikrede borgers tidligere løn.
Beskæftigelsessystemet er meget komplekst. Der findes i dag en lang række sociale ydelser, der har betydning for udbetalingen af erhvervsevnetabserstatning og der er mange slags ydelser mellem sygedagpenge og førtidspension. Derfor forsøger selskaberne at tilpasse forskellige produkter til deres kundegrupper, så det har passende samspil med ydelserne der tilkendes af det offentlige.
I dag er det sådan, at når en borger har ret til udbetaling af erhvervsevnetabserstatning hos et forsikrings- eller pensionsselskab, og denne udbetaling er afhængig af hvilke offentlige ydelser den pågældende får udbetalt, så skal selskabet løbende have oplysning om, hvilken type offentlig ydelse personen får, og ydelsens beløb. Derudover har hver enkelt borger en unik forsikring, som skal sammenholdes med den pågældendes øvrige indtægter for at beregne det rette beløb. Selskaberne beder borgeren om at indberette information om hvilken slags ydelse borgeren modtager samt evt. ændringer i ydelsen. F.eks. hvis borgeren skifter fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb eller fleksjob, samt beløbets størrelse. Alt dette står den sygemeldte borger i dag manuelt for. Bliver beløbet ikke indberettet korrekt, får den sygemeldte enten for lidt udbetalt eller for meget, hvorefter der skal modregnes, for at sikre korrekt udbetaling.
Etableres der en mulighed for, at den sygemeldte borger kan give samtykke til at pensionsselskabet løbende henter indkomstoplysningerne i en 1-årig periode, så fjernes der en byrde fra den sygemeldtes skuldre og det sikres, at vedkommende altid får det udbetalt, som han/hun er berettiget til.
Det bør samtidig overvejes, om borgerne fremadrettet skal sikres mulighed for selv at kunne videregive deres egne indkomstoplysninger til relevante parter, uden at det kræver særskilt ændring af lov om et indkomstregister, hver gang, der opstår nye behov for at borgerne kan dele deres data.
Det forudsættes dog, at de involverede virksomheder er underlagt tilsyn, så der er sikkerhed for at de driver deres aktiviteter på betryggende vis og der er tilstrækkeligt fokus på beskyttelse af kundens oplysninger.
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at reglen i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 2, tilpasses, så det er muligt for borgere at give samtykke i op til 1 år til løbende indhentelse af indkomstoplysninger i sager om udbetaling af erhvervs-evnetabserstatning. På den måde vil forsikringskunder, som gennem en periode får udbetalt erhvervsevnetabserstatning, der er afhængig af offentlige ydelser, få fjernet byrden ved løbende at skulle indlevere indkomstoplysninger analogt til selskaberne, for at sikre at de får den korrekte erstatning udbetalt.
Potentiale
Forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for de virksomheder, der benytter eSkatData, da en digital fremskaffelse af oplysninger til brug for en løbende vurdering af borgerens indkomstforhold vil være ressourcebesparende for både borger og virksomhed i forhold til en analog tilvejebringelse.
Det forudsættes at det administrative setup hos Skattemyndighederne fastholdes, således at det alene er virksomheder under tilsyn, der kan anvende eSkatData. Omkostningsomstillingerne for Skat forventes derfor at være minimale, da den digitale infrastruktur omkring eSkatData allerede er etableret og forslaget alene kræver en tilpasning i forhold til samtykkets længere gyldighed.
Relevant regulering
Efter den gældende regel i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 2, kan finansielle virksomheder få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret i tilfælde, hvor oplysningerne er til brug for en konkret økonomisk rådgivningssituation. Videregivelsen kræver, at borgeren har givet sit samtykke til at oplysningerne videregives. Samtykket gælder kun en gang og i 24 timer. Videregivelsen skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesretten. Det er således ikke hensigten med forslaget at fravige reglerne på dette område. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Det foreslås at der i stedet gives mulighed for at give et 1-årigt samtykke. 1-årige samtykker kendes bla. fra sundhedslovens § 44, stk. 2, hvorefter et samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger, til fx private, bortfalder et år efter det er givet.
Der findes tilsvarende regulering i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvor A-kassen, jf. §8, skal samkøre medlemmets oplysninger om timetal og indkomst med tilsvarende oplysninger i indkomstregisteret, for at sikre korrekt udbetaling af dagpenge.
Link til lov om et indkomstregister.
Yderligere oplysninger
F&P har været i dialog med Skatteministeriet de seneste 2½ år om en mulig tilpasning af lovgivningen. Skatteministeriet har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet i 2020 og arbejder pt. på en endelig afklaring.
Regeringens svar
Regelforum anbefaler, at et selskab, der udbetaler erhvervsevnetabserstatning til en borger, skal kunne indhente nødvendige indkomstoplysninger om borgeren fra Skatteforvaltningen via eSkatData, når borgeren har givet sit samtykke hertil. Som det fremgår af anbefalingen, vil dette kræve en lovændring i lov om et indkomstregister.
Anbefalingen følges delvist, dog med forbehold for Skatteministeriets igangværende undersøgelse om forholdet mellem de databeskyttelsesretlige regler og udstilling af data via eSkatData.
Det er på grundlag af tidligere udtalelser fra Datatilsynet i forbindelse med lovgivningsinitiativer vedrørende eSkatData Skatteministeriets forståelse, at
virksomheder, for at må modtage oplysninger via eSkatData, skal have en lovgivningsmæssig pligt til at anvende oplysningerne (et ”nødvendighedskrav”).
Som det også fremgår af anbefalingen under afsnittet ”yderligere oplysninger”, er Skatteministeriet i samarbejde med bl.a. Justitsministeriet ved at undersøge, om der også efter ikrafttrædelsen af databeskyttelsesforordningen fortsat gælder et nødvendighedskrav. Idet undersøgelsen afventer bidrag fra andre myndigheder, er det forventede tidspunkt for, hvornår anbefalingen i givet fald vil kunne forventes gennemført, forbundet med usikkerhed.
Regelforum anbefaler, at indkomstoplysninger skal kunne indhentes løbende i op til et år. Det Europæiske Databeskyttelsesråd har udgivet en vejledning om samtykke, hvoraf det fremgår, at det som bedste praksis anbefales, at et samtykke fornys med jævne mellemrum. På baggrund heraf er det den umiddelbare vurdering, at en periode på et år ikke vil være hensigtsmæssigt. Anbefalingen vil dermed ikke kunne gennemføres i sin helhed. Det er Skatteministeriets foreløbige vurdering, at en periode på indtil tre måneder ikke vil være i uoverensstemmelse med bedste praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd.