BEDRE KONKURRENCEEVNE GENNEM TILSTRÆKKELIG OG BEDRE KONTROL

Problem     

Lovlydige danske producenter af produkter bruger mange ressourcer på at efterleve de lovkrav, de er underlagt. De efterspørger mere kontrol fordi utilstrækkelig kontrol skaber konkurrenceforvridning og tab af konkurrenceevne. Dem der ikke overholder reglerne kan sælge deres produkter billigere. Samtidigt udgør de produkter, der ikke efterlever reglerne en risiko for dem, der anvender dem.

Regelefterlevelse koster. Det kræver, at man kan sætte sig ind i reglerne, at man bruger tid på at følge dem og at man forstår den teknologiske udvikling. Virksomhederne skal være i stand til at foretage en risikovurdering af produkterne og sikre sig, at evt. risici er begrænset mest muligt og at det dokumenteres, så kontrolmyndigheden kan få adgang til det, når de beder om dem. Har man ikke selv kompetencerne, må man købe assistance hos en ekstern konsulent. Regelefterlevelse betyder desuden, at man skal betale for tests og analyser og løbende kontrollere sin produktion for at sikre, at der ikke sker ændringer. Det sker gennem certificering. Endeligt skal man opbygge administrative systemer, der dokumenterer regelefterlevelsen og opbevare dette i 10 år efter, at produkterne er markedsført. Omkostningerne ved at producere lovlydige produkter er endvidere typisk højere end for ikke lovlige produkter. F.eks. skal der mere kobber i en motor, der efterlever energieffektivitets kravene end en der ikke gør. Alle disse omkostninger slipper man for, hvis man ser stort på om reglerne efterleves og man ikke risikerer at blive fanget i en kontrol.

Omkostninger forbundet med regelefterlevelse varierer fra produkt til produkt og fra lovgivning til lovgivning. Det gælder også omkostninger forbundet med en eventuel unødig overimplementering, der sker på grund af uklarhed om hvordan reglerne skal fortolkes fordi man ikke udsættes for kontrol. Derfor er det også svært at redegøre for det økonomiske potentiale forbundet med forslaget.

Mange virksomheder vælger at benytte certificering af deres produkter, hvis de er i tvivl om, hvordan reglerne skal fortolkes. Også her varierer omkostningerne fra produkt til produkt og fra regelsæt til regelsæt. Alene omkostninger til test, der dokumenterer regelefterlevelse for et produkt kan godt løbe op i en million kroner (for yderligere uddybning se potentiale).

På EU plan har man siden 2010 arbejdet for at styrke markedsovervågningen i Unionen. Det har ført til vedtagelse af en ny Forordning om markedsovervågning. Den fandt anvendelse den 16. juli 2021 (Forordning (EU) 1020/2019). Desværre har regeringen ikke sendt en implementeringsplan for forordningen om markedsovervågning til Regelforum som den burde, og det vides derfor ikke hvordan  forordningens beføjelser, herunder sanktioneringsmuligheder vil blive implementeret i dansk ret på tværs af de mange styrelser, som har ansvaret for, at 70 EU harmoniserede produktregler kontrolleres på nationalt niveau. Det er sket på nogle områder f.eks. Sikkerhedsstyrelsens ressortområde, men der findes ikke et overblik på tværs af de mange produktregler.

Det er problematisk fordi implementering af de nye regler er en forudsætning for, at de ansvarlige myndigheder kan tage de nye beføjelser i brug. Desuden kan manglende implementering ses som et tegn på manglende prioritering af området, ligesom det vil være udtryk for, at Danmark misligholder sine forpligtelser i forhold til EU-retten. Der er behov for en afklaring af i hvilken udstrækning en fuldstændig implementering af forordningen har fundet sted samt hvilke planer de relevante myndigheder har i forhold til at anvende den.

”Det er vigtigt, at Danmark får udviklet klare og tilstrækkelige implementeringsbestemmelser, også set i lyset af, at forordningen giver Kommissionen og det netværk, der skal etableres, vide beføjelser i, at følge op på evt. mangelfuld efterlevelse. Jf. bl.a. artikel 11.4, der giver Kommissionen mulighed for, at vedtage gennemførelsesbestemmelser vedr. kontrol efter høring af netværket, artikel 12, der udstikker rammerne for peer-reviews af tilsynsmyndigheder monitoreret af netværket og artikel 29 & 30, som fastlægger selve netværket. Det er således vigtigt at Danmark gennem god dansk praksis kan være med til at udvikle de overordnede retningslinjer på EU plan.

DI gennemførte i 2018 dybdegående interview med 51 virksomheder om funktionen af det indre marked. Femten virksomheder svarende til ca. 30 pct. fremhævede manglende markedsovervågning som et problem. Problemstillingen fremhæves desuden hyppigt i DI’s dialog med vores medlemmer i diverse udvalg og netværk. 
 

Potentiale     

Alle brancher, der producerer produkter, som er omfattet af de 70 EU-harmoniseringslovgivninger, som forordningen regulerer kontrollen af, vil få gavn af anbefalingen.

Det er ikke muligt at generalisere i forhold til den begrænsning i tabt konkurrenceevne som virksomhederne nu oplever.  
Men ser man alene på, hvor meget det koster for virksomhederne at teste om deres produkter efterlever reglerne, er det tydeligt, at omkostningerne, er betydelige. Prisen for test af regelefterlevelse afhænger af, hvor mange regelværk produkterne er omfattet af og deres kompleksitet. 

Test, der dokumenterer produkters sikkerhed koster f.eks. typisk imellem 40.000 kr. og 150.000 kr., men kan være så højde som 500.000 kr., når det gælder vinduer eller 750.000 kr., når det gælder medicinsk udstyr.

Skal produkterne derudover testes for energieffektivitet, eller for om de ikke kan hackes kommer omkostninger til test heraf oveni. 
Dertil kommer alle de andre omkostninger relateret til regelefterlevelse som beskrevet under problemstillingen.

Relevant regulering    

Forordning (EU) 1020/2019 om markedsovervågning af produkter, der er omfattet af EU harmoniseringslovgivning samt de love og bekendtgørelser, der er udstedt i Danmark med henblik på at implementere forordningens kontrolbeføjelser i dansk ret. Forordningen omhandler kontrol af 70 EU retsakter på tværs af en lang række ministerier og styrelser.

Yderligere oplysninger  

Kontrol med eksisterende regler kan ske på mange forskellige måder og tager udgangspunkt i en given kontrolkultur. Kontrolkulturen er vigtig og giver sig blandt andet udslag i, i hvilken udstrækning, der vejledes før der sanktioneres, om kontrol besøg er anmeldt eller ej, og den tilgang den enkelte kontrollant har i forhold til fortolkning af de gældende regler, ligesom dennes viden. Dette forslag forholder sig ikke til kontrolkulturen, men alene den ramme, som kulturen udspiller sig indenfor. Det vil sige de beføjelser, som kontrolmyndigheden har og de ressourcer, den har i forhold til at håndhæve de relevante regler. Dette forslag kan derfor ikke stå alene, men skal ses, som et nødvendigt supplement til andre forslag, der mindsker virksomhedernes unødvendige byrder i forbindelse med den nødvendige kontrol. 
 

Svar til Regelforum 

Som det angives i forummets anbefaling, er ressortansvaret for de 70 retsakter, som markedsovervågningsforordningen dækker, fordelt mellem flere danske myndigheder. Implementeringen af forordningen er på den baggrund sket i forskellige love og bekendtgørelser. 

Sikkerhedsstyrelsen har med udarbejdelsen af Produktloven skabt en ensartet ramme for kontrol med produkters sikkerhed og opfyldelse af krav. Produktloven trådte i kraft i 2020 og omfatter, efter to udvidelser af lovens anvendelsesområde, 36 af de 70 retsakter, som dækkes af markedsovervågningsforordningen. Produktloven omfatter derfor områder, som Sikkerhedsstyrelsen har ressortansvaret for, herunder legetøj, maskiner og gasapparater, men også områder, hvor Sikkerhedsstyrelsen udfører markedsovervågning på vegne af Færdselsstyrelsen, herunder forskellige typegodkendelser af motorkøretøjer.

Sikkerhedsstyrelsen vil i 2022 gennemføre en evaluering af Produktloven. I den forbindelse, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne afklare, i hvilken udstrækning en fuldstændig implementering af forordningen har fundet sted ift. de 36 retsakter, som omfattes af Produktloven. 

Evalueringen vil ligeledes skabe et overblik over de erfaringer Sikkerhedsstyrelsen har gjort sig med de nye beføjelser til bl.a. at købe produkter under skjult identitet eller foretage blokering af onlinegrænsefalder. Samlet forventes evalueringen af produktloven herved at tilvejebringe viden fra implementering af kontrolbeføjelser på de omfattede områder, som ligeledes vil kunne benyttes til udvikling af vejledning om good practice om implementering af kontrolforanstaltninger også på en række områder uden for produktområdet. Evalueringen forventes tilvejebragt i H2 2022.

Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med evalueringen af produktloven afdække udviklingen i tildelte ressourcer til kontrol og/eller planlagt kontrol (inkl. vejledning og oplysning om de eksisterende regler) på de områder som Produktloven dækker. 

Sikkerhedsstyrelsen har ikke økonomi til at kunne tilvejebringe en afklaring af, i hvilken udstrækning en fuldstændig implementering af forordningen har fundet sted på tværs af de områder som ikke omfattes af Produktloven. Herunder udviklingen i tildelte ressourcer på områder, som ikke dækkes af Produktloven. For så vidt angår anbefalingens fire fokusområder, kan Sikkerhedsstyrelsen derfor imødekomme en afdækning af de nævnte forhold i punkt 1, 3 og 4, for så vidt angår de områder som falder under Produktloven. De resterende myndigheder som nævnes i anbefalingen, og de produktområder som falder herunder, vil ikke blive inddraget. 

Den danske markedsovervågningsstrategi skal leveres til EU-Kommissionen senest d. 16. juli 2022. Sikkerhedsstyrelsen er, som Single Liaison Office, ansvarlig for at indsende strategien. Arbejdet med udarbejdelsen af strategien er allerede påbegyndt i regi af Markedsovervåningsudvalget, hvor også de i anbefalingen nævnte myndigheder deltager. For at styrke strategiens sammenhæng med erhvervsdrivende og slutbrugere, vil organisationer, der repræsenterer det danske erhvervsliv, blive inviteret til et ordinært møde i Markedsovervågningsudvalget. Her vil den foreløbige strategi blive præsenteret, og der vil være mulighed for at komme med input og kommentarer hertil. Mødet forventes afholdt ultimo marts/primo april. På bagkant af mødet vil der ligeledes være mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til strategien. 
 

Regeringens afrapportering på anbefaling

På baggrund af anbefalingen har regeringen tilkendegivet, at man for at efterleve denne inden udgangen af 2022 ville gennemføre en evaluering af lov om produkter og markedsovervågning (produktloven). Evalueringen af produktloven er blevet offentliggjort på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside den 26. juni 2023. Evalueringen blev udarbejdet på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens egne erfaringer med anvendelsen af loven samt i dialog med andre relevante markedsovervågningsmyndigheder og væsentlige interessenter.

I produktloven er der fastsat supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen. Implementeringen for så vidt angår Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområder er dermed afsluttet. Ligeledes er Sikkerhedsstyrelsen udpeget som centralt forbindelseskontor i Danmark, og styrelsen repræsenterer dermed den koordinerede holdning blandt danske markedsovervågningsmyndigheder og formidler den danske markedsovervågningsstrategi. 

I forlængelse heraf bemærkes det, at kontrolindsatsen i Sikkerhedsstyrelsen er styrket i den forstand, er der med produktloven er fastsat ensartede kontrolbeføjelser på tværs af styrelsens produktområder, herunder beføjelser om brug af skjult identitet og blokering af hjemmesider m.v. Endvidere er sanktionsbeføjelserne skærpet i forhold til den hidtidige praksis.

På baggrund af evalueringen af produktloven fremsætter regeringen nu et lovforslag, der omfatter en ændring af produktloven, som skal tilvejebringe en mere proportional sanktionspraksis over for virksomhederne. De foreslåede ændringer indebærer lempelse af strafbestemmelserne og praksisjustering af Sikkerhedsstyrelsens administration af produktloven. Derudover foreslås det, at der foretages tilpasninger af Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser, når det gælder blokering af hjemmesider m.v. og kontrol med virksomheders procedurer for regelefterlevelse.

Som det fremgår af regeringens svar til forummet, er ressortansvaret for de 70 retsakter, som markedsovervågningsforordningen dækker, fordelt mellem flere danske myndigheder. Implementeringen af forordningen er derfor også sket i flere forskellige love og bekendtgørelser. Evalueringen af produktloven undersøger ikke, i hvilken udstrækning der er fundet en fuldstændig implementering sted fvsa. de 36 retsakter, som omfattes af produktloven. Fælles for dem alle gælder, at der er fastsat de nødvendige kontrolbeføjelser, som kræves i henhold til forordningens artikel 14. Endvidere er der i loven fastsat bestemmelser om straf for overtrædelser af forordningens artikel 4 og 5 om hhv. erhvervsdrivendes opgaver og bemyndigede repræsentanter. 

Der er ikke foretaget en afdækning af udviklingen i tildelte ressourcer til kontrol på de områder, som produktloven dækker. Men Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ikke er tildelt ekstra finansiering til kontrolopgaven, og at disse ressourcer er fundet inden for eksisterende budgetter. Styrelsens økonomiske råderum giver bl.a. mulighed for at udføre risikobaseret markedsovervågning, hvormed der kan prioriteres mellem områder, vejlede, lave målrettede indsatser mv.

Den danske markedsovervågningsstrategi for 2022-2025 blev indsendt til Kommissionen den 6. juli 2022, hvor Sikkerhedsstyrelsen i tæt samarbejde med Markedsovervågningsudvalget, har defineret tre fokusområder for de kommende års markedsovervågningsindsatser; 1) e-handel, digitale platforme og nye markedspladser, 2) digitaliseringen og den teknologiske udvikling, 3) den grønne omstilling og grønne produkter.