BAGERE OG FØDEVAREPRODUCENTERS MULIGHED FOR AT AFSÆTTE BRØDRESTER TIL FODERFORSYNINGSKÆDEN

Fødevarestyrelsen har i perioden oktober 2020 til februar 2021 foretaget en kontrolkampagne om hygiejnisk håndtering af tidligere fødevarer, der doneres eller sælges til foder, for at få et øget fokus på at forbedre udnyttelsen af fødevarer.  

Kampagnen har dog haft den modsatte effekt, da Fødevarestyrelsen med kampagnen har strammet fortolkningen af direktivet, for at forebygge krydskontaminering.  Oprindeligt har det været tilstrækkeligt at fødevarevirksomheden (fx bageren) ikke benyttede fødevarer, som havde været i direkte kontakt med, eller indeholdt, ikke-tilladte animalske produkter (fx pølsehorn, pizzasnegle, sandwich, flødekager etc.). 

Fortolkningen anses som restriktiv, og gør det svært at levere brød til foder. Fødevarestyrelsen godkender f.eks. ikke at sandwich smøres i samme lokale som produktion af brød, der senere vil ende som foder, også selvom det er et selvstændigt bord. De accepterer heller ikke, at f.eks. pølsehorn opbevares i samme montre/i nærheden af brød, der kan ende som foder. 

Den ændrede og strikse fortolkning betyder, reelt set, at bagerne og andre fødevareproducenter ikke har mulighed for at fortsætte den velbenyttede praksis, hvor landmænd afhenter de tidligere fødevarer, så de kan benyttes til foderbrug

Potentiale  

Det vurderes, at der er ca. 30.000 ton brød fra de danske supermarkeder og industribagere hvert år som rester der bl.a. modtages af landmænd og bruges primært som svinefoder, men også en mindre del til kvæg. Foder som nu skal skaffes andre steder. 

Behovet for at skaffe foder til landbrugsdyr er kun blevet større efter Rusland invaderede Ukraine i marts 2022, da EU importerer betydelige mængder landbrugsprodukter til bl.a. foder fra Ukraine. 

Der har ikke været problemer med krydskontaminering som følge af omklassificering fra fødevarer til foder siden direktivets implementering i 2008 (13 år). 

Relevant regulering 

EU Direktiv (2018/C 133/02) om: ”Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.” 

Yderligere oplysninger 

På foranledning af Regelforum har Fødevarestyrelsen netop gennemført et nabotjek af tolkningen af reglerne i Tyskland, Sverige og Finland. Afrapporteringen skulle danne grundlag for at erhvervet kunne stille forslag, som ville kunne gøre det muligt at fastlægge en praksis, hvor en fødevarevirksomhed (igen) kan afsætte deres restprodukter til foder. 

Som følge af nabotjekket er det blevet klart, hvordan fortolkningspraksis er i Tyskland, Sverige og Finland.  

Det står klart, at der selvfølgelig ikke kan leveres restprodukter der indeholder – eller har været i kontakt med – ikke-tilladte animalske produkter (herunder sandwiches, take-away etc.) 

Det er ikke et krav, at der benyttes separate rum til produktion af fødevarer, der indeholder ikke-tilladte animalske produkter, da dette er køkken- og madaffald. 

Det står klart, at virksomheder – for at levere direkte til foder – registreres efter Foder-hygiejneforordningen, men at meget få virksomheder er registreret. Begrundelsen herfor er, at de fleste bagere ikke betragter sig som foderproducenter og ikke tjener penge på ”salg” af restprodukter til foderforsyningskæden.  

Baseret på nabotjekket vurderer Bagere- og Konditormestre i Danmark samt Dansk Erhverv derfor ikke, at den ønskede praksis er i strid med EU-direktivet herom, og Danmark derfor bør fortsætte sin tidligere praksis fra før 2020. 

Anbefalingen kan ikke følges, da en ændret praksis efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke vil sikre overholdelse af forordningen om animalske biprodukter'1   og kan medføre risiko for menneskers og dyrs sundhed. 

Det gennemførte nabotjek viser, at kravet til fysisk adskillelse til en vis grad fortolkes og håndhæves forskelligt. Det er Fødevarestyrelsens veterinærfaglige og juridiske vurdering, at EU-reguleringen ikke giver råderum til en lempeligere tilgang end den nuværende praksis. Fødevarestyrelsen vil rejse problemstillingen i relevante arbejdsgrupper i Kommissionen. 

Fødevarestyrelsen bemærker, at det direktiv, der er henvist til i anbefalingen, rettelig må antages at være Meddelelse (nr. 2018/C 133/02) fra Kommissionen om Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder. Formålet med meddelelsen er b.la. at afklare problemer, der gør det vanskeligt for fødevarevirksomheder at afsætte fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder. Det fremgår samtidigt, at meddelelsen ikke omfatter alle bestemmelser på området.  Det bemærkes i den forbindelse, at meddelelsen ikke kan tilsidesætte bestemmelserne i forordningen om animalske biprodukter. 

Med baggrund i meddelelsen, har Fødevarestyrelsen gennemført kampagnen Hygiejnisk håndtering af foder - restprodukter fra fødevarer i 2020-21. 
Ved anvendelse af tidligere fødevarer til foderbrug skal fødevarevirksomhederne samtidig efterleve relevant foderlovgivning. I forbindelse med kampagnen har Fødevarestyrelsen vurderet, hvilke fysiske rammer særligt bagerier og supermarkeder, skal efterleve ud fra en veterinærfaglig og juridisk vurdering, således at lovgivningen for animalske biprodukter og foder bliver overholdt. Hensynet til at minimere madspild har indgået i Fødevarestyrelsens vurdering af håndhævelse. Fødevarestyrelsen vurderer, at hensynet til at minimere madspild ikke kan ske på bekostning af menneskers og dyrs sundhed.

Fødevarestyrelsen har særligt lagt vægt på:

•    Baggrunden for kravet til adskillelse i ABP-forordningen er den risiko for menneskers og dyrs sundhed, der er forbundet med mulig kontaminering af foder med animalske biprodukter. I gennemførelsesforordningen om animalske biprodukter'2  fremgår det af artikel 21 jf. bilag 10, at der skal træffes alle fornødne forholdsregler for at hindre kontaminering af materialet, men det er ikke nærmere angivet, hvordan dette krav skal forstås. Forholdsreglerne må imidlertid ses i samspil med anden fællesskabslovgivning. 

•    Kravet om adskillelse skal ses i samspil med TSE-forordningens regler'3 . I bilag IV til TSE-forordningen, der vedrører foder, er det flere steder angivet eksplicit, at adskillelse skal ske som en fysisk adskillelse. I en fodervirksomheds produktionsrum må der således ikke produceres produkter med et animalsk indhold, der er ulovlige at bruge som foder. Det medfører, at fødevarer, som potentielt skal markedsføres som foder (tidligere fødevarer), skal holdes fysisk adskilt fra fødevarer, som vil være ulovlige at markedsføre som foder. 

•    Adskillelseskrav indebærer, at potentiel foder i bagerilokalet, hvor der   eksempelvis fremstilles brød, skal holdes adskilt fra lokaler såsom cafeteria, hvor der fremstilles eller serveres sandwich, franske hotdogs mm. I bageriudsalget skal det brød, der kan betragtes som potentiel foder, holdes adskilt for at forhindre krydskontaminering af salgsvarer med animalsk indhold. Kravet kan efter en konkret vurdering opfyldes ved enten adskillelse af rum, skillevæg eller eksempelvis plexiglasplader el.lign. Dette muliggør, at virksomheder fortsat kan levere restprodukter til foder. 

•     Efter en veterinærfaglig vurdering, er der en væsentlig risiko for alvorlige konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed, såfremt reglerne om håndtering af animalske biprodukter ikke efterleves nøje. Såvel forarbejdede som uforarbejdede fødevarer kan indeholde virus, herunder afrikansk svinepest, som kan overføre sygdomme til dyr med store omkostninger for erhvervet. Det kan ikke udelukkes, at blot et enkelt virusmolekyle i luften fra eksempelvis pasteuriseret flødeskum, spegepølse, skinke eller rullepølse vil kunne overføre virus. Dette er vurderingen, der ligger til grund for kravet om fysisk adskillelse 

-------------------------------------------------------------------------

1.  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af Forordning (EF) nr. 1774/2002 (Forordningen om animalske biprodukter).

2.  Kommissionens Forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets Direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv. 

3.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.