Baggrund og Problem
Problem
Godkendelse og syn af køle- og frysetrailere efter FN’s ATP-konvention er mere tidskrævende og administrativt belastende i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Et hovedargument for at tillade, at almindelige danske synsvirksomheder skal kunne foretage ATP-syn, er, at disse virksomheder allerede i dag kan godkendes til syn af køretøjer, der kører med farligt gods (fx kemikalier og eksplosiver) i henhold til FN’s ADR-konvention. Synsstederne er derfor fuldt ud kompetente til også at kunne agere på dette område.
Den danske praksis på området gør det dyrere og mere besværligt at operere med dansk indregistrerede trailere. Transportsektoren udflager derfor trailerne til udlandet. De kan herefter problemfrit køre til, - fra – og i Danmark, men skal tilbage til registreringslandet, når godkendelsen skal fornyes. Det samlede antal af nyindregistreringer er faldet med 12,2 pct. i 2019 sammenlignet med samme periode sidste år.
Regelforum understreger, at trailerregistreringen er uafhængig af den lastbiltrækker, der fremfører vogntoget. En dansk indregistreret lastbiltrækker kan således sagtens køre med en udenlandsk indregistreret køle/frysetrailer. I perioden 1. januar 2018 til 16. juni 2019 var der 1.638 nyindregistreringer af køletrailere.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at regeringen gennemfører et nabotjek, hvor den danske implementering af ATP-konventionen bliver sammenlignet med implementeringen i andre lande. I den forbindelse skal det undersøges om:
- der er gensidig anerkendelse af tests, afprøvning, certificering m.v., der er foretaget i andre lande, der har ratificeret konventionen og i så fald, hvilke lande.
- flåder af ens, fabriksnye køretøjer kan godkendes og i så fald, i hvilket omfang og hvordan. I Danmark bliver hvert køretøj pt. godkendt for sig.
- kuldetests kan foretages på el-drift i stedet for diesel.
- hvilke certificerings- og uddannelseskrav der stilles til prøvestationerne og deres personale.
Erfaringer fra udlandet
Regelforum foreslår, at især Tyskland, Sverige, Norge og Nederlandene skal indgå i nabotjekket.
Potentiale
Pris pr. transportenhed er gennemsnitligt 411.000 kr., hvilket giver en samlet sum på 672,5 mio. kr. som i gennemsnit skal finansieres af importørerne i en måned. Ved kassekredit med rente på 4 pct. bliver det en samlet unødig omkostning på 26,9 mio. kr., da køber først betaler når materiellet sættes i drift. Papirgangen hos ATP tager ca. 3-4 uger + den fysiske forsendelse.
Relevant regulering
Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige fødevarer
Yderligere oplysninger
Der har siden 2012 været dialog mellem erhvervslivet og Fødevarestyrelsen, der er myndighed på området samt Teknologisk Institut, der i en længere årrække har haft godkendelseskompetencen på området. Dialog har kun medført få forbedringer i de forløbne 16 år. Det har blandt andet fra myndighedsside været fremført, at en praksisændring vil være traktatstridig, hvilket erhvervslivet står uforstående over for, da fx Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Frankrig og Storbritannien, der også følger ATP-konventionen, har langt mere fleksible regler og praksis end Danmark.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regelforum anbefaler, at regeringen gennemfører et nabotjek, hvor den danske implementering af ATP-konventionen bliver sammenlignet med implementeringen i andre lande.
Regeringen vil gennemføre et nabotjek, som mindst vil omfatte de af Regelforum foreslåede lande: Tyskland, Sverige, Norge og Nederlandene.
Regeringen forventer at afsende forespørgsel til de berørte lande inden udgangen af 2020. Forhåbentlig modtages svar, så der kan drages konklusioner i første halvår 2021.
Regeringens afrapportering på nabotjekket
Fødevarestyrelsen har maj 2021 gennemført et nabotjek vedrørende implementering af visse bestemmelser i ATP-traktaten og om praksis i forbindelse hermed.
Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene, Storbritannien, Spanien og Italien blev bedt om at besvare en række spørgsmål, og efter udsendelse af rykker er der nu indkommet svar fra Norge, Tyskland, Storbritannien og Spanien.
Storbritannien oplyser, at midlertidige certifikater ombyttes til britiske uden yderligere kontrol. I Norge kontrolleres det, at der foreligger en typegodkendelse. Tyskland og Spanien foretager doku-mentkontrol af certifikat og testrapport, og Spanien foretager fysisk kontrol af materiellet. Danmark kontrollerer som Tyskland og Spanien.
Ingen af landene benytter QR-koder i stedet for cerifikater. Norge og Tyskland kender ikke til sådan brug, mens Spanien accepterer koderne på certifikater som en sikkerhedsforanstaltning. Storbritan-nien accepterer ikke brug af QR-koder, da denne mulighed ikke er omtalt i traktaten. Danmark benyt-ter ud fra samme betragtninger som Storbritannien ikke QR-koder i stedet for certifikater, men har som Spanien intet problem med, at de anføres som supplement på andre landes certifikater.
Norge, Tyskland og Storbritannien foretager kun papirkontrol ved certificering af materiel produceret i henhold til en typegodkendelse, mens Spanien fysisk kontrollerer, at materiellet er i overensstemmelse med den angivne typegodkendelse. Danmark udfører fortrinsvis papirkontrol, men stikprøvevis fysisk kontrol kan forekomme.
Storbritannien og Spanien kræver certificering efter ISO-standard 17025 af godkendte teststationer, og Storbritannien fører kontrol med stationerne samt fører liste over de personer, som er godkendt til at udføre testene. I Tyskland er stationerne underlagt lãndernes kompetence, og der er ikke modtaget op-lysning herom. Norge har ingen godkendte teststationer men henviser til teststationer i Sverige. I Dan-mark svarer praksis til den britiske, idet der dog ikke kræves ISO-certificering men alene overholdelse af principperne for den pågældende certificering.
I Storbritannien, Tyskland og Spanien kræves test af kølekapacitet udført ved dieseldrift, og i Norge ses alene test udført ved dieseldrift. Danmark kræver som de andre lande testen udført ved dieseldrift.