Baggrund og Problem
Der er analyser, der peger på, at der stadig er plads til forbedring i Danmark, når det kommer til iværksætteres adgang til risikovillig kapital. Fx har Startup Genome, der analyserer startup økosystemer globalt, i deres seneste rapport givet København en score på 2 ud af 10 ift. funding. Scoren går på adgang til kapital og kvaliteten af investorerne.
Investeringscrowdfunding er en anden måde at rejse egenkapital på end hos f.eks. business angels og venturefonde. Enten fordi deres forretningsmodeller endnu ikke er ventureegnede, fordi de ikke har så udbygget et netværk og/eller fordi investeringscrowdfunding kan noget andet og mere. De mange investorer på en investerings-crowdfundingplatform bliver til ambassadører for virksomhedens produkter og bidrager på den måde til markedsføring og opmærksomhed. Nøjagtigt hvad en iværksætter har et stort behov for i opstartsfasen.
Crowdfunding dækker over en række forskellige måder at rejse kapital fra offentligheden (crowd’en) på, typisk
gennem en crowdfunding-platform. I Danmark findes der låne-, donations- og rewardcrowdfunding, mens der endnu ikke er et marked for investeringscrowdfunding. Finansieringstypen giver investorer mulighed for at investere i specifikke projekter mod at få ejerandele i virksomheden. Den retter sig mod investorer, som ønsker adgang til en ny aktivklasse af små- og mellemstore virksomheder. En aktivklasse som indtil nu primært er forbeholdt business angels og venturefonde.
Årsagen til at investeringscrowdfunding ikke udbydes i Danmark skyldes regulatoriske begrænsninger, hvor den vigtigste drejer sig om, hvilke selskaber der kan udbyde anparter til offentligheden. Langt de fleste kandidater til investeringscrowdfunding er iværksættere, som har stiftet et anpartsselskab (ApS). På grund af deres status som anpartsselskab er de imidlertid afskåret fra at udbyde kapitalandele til offentligheden, jf. Selskabslovens § 1, stk. 3. Det er alene aktieselskaber og kommanditselskaber, som kan udbyde kapitalandele til offentligheden i Danmark.
Eftersom kapitalkravet for at stifte et aktieselskab i Danmark er 400.000 kr., er det meget få iværksættere, der er etableret som et aktieselskab. De kan ganske enkelt ikke honorere kapitalkravet. I 2018 var i alt 113.000 virksomheder registreret som et ApS (Danmarks Statistik). Med denne anbefaling vil de virksomheder få mulighed for at rejse kapital via investerings-crowdfundingplatforme, hvis der kommer et dansk marked herfor.
I mange andre EU-lande har man valgt en mere lempelig fortolkning. I Finland må anpartsselskaber, ifølge deres selskabslovgivning, godt udbyde anparter til offentligheden. I Sverige har anpartsselskaber mulighed for at benytte aktie-crowdfunding med nogle begrænsninger.
Erhvervsministeriet skulle efter sigende have undersøgt, om den svenske og finske model strider med EU-retten, hvilket EU-Kommissionen har vurderet ikke er tilfældet.
Problemet bliver yderligere aktualiseret med den nye EU-forordning (2020/1503), som vil harmonisere rammerne for crowdfundingplatformene i EU. Som crowdfundingplatform betyder det, at man kan få tilladelse til at operere på tværs af EU’s grænser under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA’s) tilsyn. Det skærper endnu mere den beskrevne udfordring. Udenlandske crowdfundingplatforme vil med den nye forordning kunne operere på det danske marked. Det betyder, at Danmark mister et marked til andre EU-lande, som i stedet får de økonomiske gevinster i form af jobs og vækst. Forordningen træder i kraft d. 10. november 2021.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler på den baggrund, at Selskabsloven bliver justeret med inspiration fra Finland, hvor man ikke har de samme begrænsninger og et større marked for aktie-crowdfunding.
Konkret anbefaler Regelforum, at Selskabslovens § 1, stk. 3 justeres eller helt fjernes, så det bliver muligt for et ApS at udbyde kapitalandele til offentligheden. Selskabslovens § 1, stk. 3 skal justeres således, at der åbnes mulighed for at rejse kapital i ApS’er via investeringscrowdfunding.
Potentiale
Styrken ved crowdfunding er, at man som virksomhed får en eksponering over for ikke bare investorer, men også forbrugere og forhandlere. Det er en fordel for mange iværksættere, som muligvis ikke har så udbygget et netværk eller et stort budget til markedsføring. Det kan særligt være tilfældet, hvis man driver sin virksomhed i landdistrikterne, hvor det kan være sværere at få finansieret sine projekter lokalt. Virksomheder ønsker dog at kunne supplere de eksisterende former for crowdfunding med investeringscrowdfunding, da det imødekommer et andet behov end f.eks. reward-crowdfunding, hvor modydelsen til funding er at afgive eksemplarer af produkter.
Den bæredygtige fødevarevirksomhed, Circular Food Technology, benytter reward-crowdfunding af netop de nævnte årsager, hvor de udover funding, får udbygget deres netværk af forbrugere og øget kendskabet til deres produkter. Circular Food Technology ønsker også at rejse kapital via investeringscrowdfunding. Da det ikke er en mulighed i Danmark, kigger de mod Sverige, Storbritannien og Estland, hvor investeringscrowdfunding er i hastig vækst. De vil dog allerhelst have lokale investorer i virksomheden, da de driver virksomhed (inklusiv produktion) fra Danmark.
Relevant regulering
Yderligere oplysninger
Udover den beskrevne udfordring i Selskabsloven er der også en anden barriere for investeringscrowdfunding. Aktieavancebeskatningslovens § 19 er en barriere, fordi syndikater med over syv investorer skal betragtes som investeringsselskaber. Det betyder, at de er underlagt en mere ugunstig beskatning i form af lagerbeskatning fremfor realisationsbeskatning.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Anpartsselskabers mulighed for equity crowdfunding kræver en ændring af selskabslovens § 1, stk. 3, som gør det muligt at udbyde anparter til offentligheden. En sådan ændring vil kunne give anpartsselskaber mulighed for at rejse kapital, fx ved udbud af anparter via en crowdfunding platform. Anpartsselskaber vil herefter kunne rette henvendelse til investorer på betingelser, der ligner dem, der gælder for aktieselskaber. En sådan ændring, der gør det muligt at udbyde anparter offentligt, vil også betyde, at anparter vil blive karakteriseret som værdipapirer.
Muligheden for at udbyde anparter til offentligheden vil give anpartsselskaberne mulighed for at tiltrække risikovillig kapital ved equity crowdfunding. Det er muligt at investere relativt små beløbsstørrelser via crowdfunding, hvilket giver mindre virksomheder mulighed for at rejse den nødvendige vækstkapital fra en bredere gruppe af investorer. En sådan mulighed vil for danske anpartsselskaber bl.a. kunne fremme udkantsiværksætteri, da det fx fremadrettet vil blive muligt at støtte lokale virksomheder via crowdfunding i et anpartsselskab.
Regeringen vil arbejde for den ønskede lovændring. Den endelige model afhænger af de kommende iværksætterforhandlinger og forventes at kunne indgå i et lovforslag om lempeligere kapitalkrav til anpartsselskaber, der vil kunne fremsættes Jan. I 2022 og træde i kraft 1. januar 2023.
Regeringens afrapportering på anbefaling
Regeringen ser forsat positivt på at finde en løsning, som kan give anpartsselskaber adgang til at rejse kapital igennem crowdfunding med udbud af kapitalandele – såkaldt equity crowdfunding.
Den endelige model afhænger af de kommende iværksætteriforhandlinger, og det er regeringens indstilling, at et potentielt lovforslag om equity crowdfunding bør tænkes sammen med iværksætterstrategiens øvrige tiltag.
I den forbindelse finder regeringen det vigtigt, at der afsættes den nødvendige tid til at involvere alle relevante aktører og interessenter, således at der sikres en gennemarbejdet og sammenhængende indsats på hele iværksætterområdet.
Regeringens kommende iværksætterudspil forventes offentliggjort inden for de kommende måneder.