Nummer: 258

Anbefaling om revision af den Interinstitutionelle Aftale

Det anbefales, at den danske regering i Ministerrådet indgår i (og under EU-formandskabet leder) drøftelser om revision af den eksisterende Interinstitutionelle Aftale (IIA) med det formål, at Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen:

1)    Sikrer en bedre balance i medansvaret for at styrke anvendelsen af bedre reguleringsværktøjer, herunder for at prioritere reduktion af virksomhedernes administrative byrder og regelforenkling. 
2)    Tilstræber sig til ikke at vedtage ny lovgivning, som påfører europæiske virksomheder nye byrder, herunder – men ikke begrænset til – yderligere rapporteringskrav.

Det understreges, at anbefalingens gennemførsel ikke bør ske på bekostning af allerede vedtagne og traktatfæstede politiske mål vedrørende miljø og arbejdsmiljø samt arbejdstagerrettigheder.  

For så vidt anbefalingerne følges og dette indebærer behov for ressourcer, skal det søges løst inden for rammerne af EU’s flerårige budget (Multiannual Financial Framework, MFF) således, at der etableres varige strukturelle lovgivningsprocesser med brug af bedre reguleringsværkstøjer, som finansieres i EU’s budget.

Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om anbefalingen.

Dato:
18. marts 2025
Type af anbefaling:
Tidlig interessevaretagelse i EU
Tema:
Tidlig interessevaretagelse
Ansvarlig ministerium:
Udenrigsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Problem

EU-lovgivning pålægger i dag europæiske virksomheder meget omfattende administrative byrder. Det koster virksomhederne betydelige ressourcer på tværs af størrelse og brancher. Den direkte følge er, at europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne er under betydeligt pres med stor risiko for at EU taber vækst og arbejdspladser. 

Potentiale

Konsekvenserne af at omskrive den eksisterende aftale vil være, at fremtidig EU-lovgivning vil prioritere, at der ikke må påføres europæiske virksomheder nye større administrative byrder. Anbefalingen vedrører alle virksomheder, der berøres af EU-lovgivning.

Det er forventningen, at reel anvendelse af bedre reguleringsværktøjer i EU’s lovgivende institutioner kan skabe bedre evidensbaseret lovgivning, øget transparens og derigennem styrke europæisk erhvervslivs globale konkurrence via færre administrative byrder og regelforenkling.

Regulering

Den Interinstitutionel Aftale om Bedre Regulering af 13. april 2016.
 

Yderligere oplysninger

Det fremgår af Mission Letter fra Kommissionsformand Ursula von der Leyen til Kommissær Dombrovskis, at han skal lede forhandlingerne om en revision af gældende aftale. Rapporterne fra Enrico Letta og Mario Draghi indeholder begge anbefalinger til strukturelle justeringer i EU’s lovgivningsproces.

Kommissionens konkurrenceevnekompas, arbejdsprogram og forenklingsmeddelelse understøtter alle intentionerne i anbefalingen.

Anbefaling

Regelforum anbefaler, at regeringen i Ministerrådet arbejder for (og under EU-formandskabet leder), at den nye Interinstitutionelle Aftale om Bedre EU Lovgivning afspejler udviklingen siden 2016 og den generelle erkendelse i dag af, at europæisk erhvervsliv pålægges alt for store administrative byrder som følge af EU-lovgivning.

Det understreges, at anbefalingens gennemførsel ikke bør ske på bekostning af allerede vedtagne og traktatfæstede politiske mål vedrørende miljø og arbejdsmiljø samt arbejdstagerrettigheder

Den nye aftale bør bekræfte, at Traktatens bestemmelser om subsidiaritet og proportionalitet også fremover skal ligge til grund for alt lovgivningsarbejde på europæisk niveau.

Europa Kommissionen har allerede iværksat en stor regelsanering af den eksisterende lovgivning. Den nye aftale bør afspejle de 3 institutioners fælles medansvar og forpligtelse for at gennemføre denne regelsanering. Den nye aftale vil i forlængelse af dette reformarbejde kunne bidrage til, at alle 3 Institutioner fremover alene vedtager ny lovgivning i det omfang den ikke eller kun i meget begrænset omfang pålægger europæiske virksomheder nye administrative byrder.

I den kommende nye aftale bør teksten ændres i den nuværende artikel 7 således, at Rådet og EP bør tilstræbe at prioritere behandlingen af Kommissionens forslag til byrdereduktion og regelforenkling.

Den nuværende artikel 12 vedrørende konsekvensanalyser bør ændres, således at disse altid fremover skal afdække de administrative byrder på virksomhederne og konsekvenserne på konkurrenceevnen.  Denne del af analysen bør gives højere prioritet og derfor nævnes først, efterfulgt af vurderingen af de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger. Derudover bør Kommissionen altid ”angive de potentielle omkostninger og fordele på kort og lang sigt og ikke kun ”om muligt”.

I artikel 13 bør indsættes, at ’Kommissionen skal foretage konsekvensanalyser af sin lovgivnings- og ikke lovgivningsinitiativer, delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger samt fortolkningsmeddelelser, som forventes at få konsekvenser for europæisk erhvervsliv, især for SMV’er, samt for økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirkninger”.

I artikel 15 bør fremgå, at Rådet og Europa-Parlamentet vil tilstræbe at udarbejde konsekvensvurderinger ved fremsættelse af væsentlige ændringsforslag. Det vil skabe transparens om dels hvem, der i lovgivningsprocessen påfører virksomhederne yderligere administrative byrder, dels omfanget af disse yderligere byrder. Yderligere bør DK arbejde for, at der udarbejdes en optimeret og mere gennemsigtig proces for at foretage konsekvensvurderinger i Rådet og i Europa-Parlamentet.  

I forlængelse af artikel 15 bør Rådet og Europa-Parlamentet forpligte sig til at nettoresultatet af lovgivningsprocessen indebærer, at de administrative byrder ikke øges yderligere i forhold til Kommissionens forslag.  

Artikel 19 bør præciseres, så Kommissionen som standard afholder offentlige høringer om sine planlagte forslag i en periode på minimum 12 uger. Denne periode for offentlige høringer vil dog undtagelsesvist kunne forkortes ved accept fra både Ministerrådet og Europa Parlamentet.

I artikel 23 bør tilføjes, at revisionsklausuler skal være på minimum 5 år efter den fulde gennemførelse af retsakten i alle medlemslande.

I artikel 26 bør tilføjes, at de tre institutioner skal lave præcise delegationer, dvs. deres formål, indhold og omfang skal klart afgrænses.

I artikel 28 bør indsættes en ny tekst, hvor det bekræftes at Kommissionen vil gennemføre konsekvensanalyser af alle forslag til delegerede eller gennemførelsesakter samt fortolkningsmeddelelser, hvor disse vurderes at påføre europæiske virksomheder administrative byrder. I det omfang Kommissionen vurderer, at de pågældende retsakter har ingen eller kun ubetydelige byrder, skal den skriftligt begrunde, hvis kravet om konsekvensanalyser fraviges.

Yderligere i artikel 28 bør fremgå, at Kommissionen skal gennemføre offentlige høringer i minimum 12 uger, hvis den pågældende akt vurderes at påføre europæiske virksomheder væsentlige administrative byrder.

Ny artikel: Når Kommissionen i sit udkast til ny EU-lovgivning forudser, at udarbejdelse og/eller vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter skal overdrages til et agentur, bør det gøres klart i selve lovgivningen, at denne delegation er betinget af, at det pågældende agentur arbejder ud fra Metoden i Bedre EU-lovgivning herunder gennemførelsen offentlige høringer i minimum 12 uger.

Regelforum anbefaler, at ovenstående elementer indarbejdes i den reviderede Interinstitutionelle Aftale om bedre regulering.

Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om anbefalingen.