Baggrund og Problem
Problem
På EU-niveau er der fastsat regler for kreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag. Det omfatter også regler for tilsynsmyndighedernes mulighed for at fastsætte et individuelt tillæg til de generelle kapitalkrav, der tager hensyn til særlige institutspecifikke risici (det individuelle solvensbehov). Desuden er der regler for, hvilke oplysninger som institutterne skal offentliggøre om deres solvensforhold, herunder om størrelsen og sammensætningen af solvensbehovet.
Kapitalkravsforordningen giver mulighed for, at de enkelte medlemslandes tilsynsmyndigheder kan kræve yderligere offentliggørelse vedrørende solvensforhold. I Danmark er denne mulighed udnyttet, hvilket indebærer, at danske institutter underlægges supplerende og mere vidtgående oplysningskrav end de oplysningskrav, der er fastsat for kreditinstitutter og visse fondsmæglerselskabet i kraft af forordningen. De skal blandt andet opgøre og specificere det såkaldte tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet opgjort på en række forskellige områder. Desuden skal de oplyse om processen og metoden i forbindelse med opgørelsen. Kort fortalt er opgørelsen institutternes interne vurderingsproces af deres solvensbehov.
De særlige danske offentliggørelseskrav er i strid med sigtet med at have samme oplysningskrav til alle institutter i EU fastsat i en forordning (en ”single rule book”). Samtidig er de særlige danske offentliggørelsesregler udtryk for en overimplementering af EU-reglerne.
Finanstilsynet har på anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum gennemført et nabotjek i Sverige, Finland, Tyskland og Holland af, om de anvender muligheden
i EU’s kapitalkravsforordning til at kræve yderligere offentliggørelse af solvensforhold.
Finanstilsynet har modtaget svar fra alle de adspurgte lande, hvor et land har bedt om, at svaret ikke offentliggøres.
Nabotjekket viser, at myndighederne i tre af de adspurgte lande ikke anvender kapitalkravsforordningens mulighed for at kræve yderligere offentliggørelse vedrørende solvensforhold. I et land anvender myndighederne muligheden for at kræve yderligere offentliggørelse af solvensbehovsopgørelsen for de største institutter (kategori 1 og 2) på kategorierne kreditrisici, markedsrisici og øvrige risici på kvartalsvis basis.
Trods resultatet af nabotjekket fastholder Finanstilsynet de særlige danske offentliggørelseskrav:
”Det vurderes, at offentliggørelsen er med til at skabe gennemsigtighed om og forståelse af et centralt kapital-nøgletal, og at det dermed bidrager til effektive markeder og understøtter den finansielle stabilitet.”
Regelforum finder ikke, at det særlige danske offentliggørelseskrav er med til at skabe mere gennemsigtighed om og forståelse af et centralt kapitalnøgletal. Institutters kapitalforhold er underlagt omfattende regulering. Det er ikke oplagt, at en mere detaljeret opgørelse bidrager til forståelsen – i særdeleshed ikke for den typiske indskyder.
Den gennemsigtighed det særlige oplysningskrav skaber, kan til gengæld være en konkurrencemæssig ulempe, da udenlandske banker ikke er underlagt samme oplysningskrav. Ud over den administrative byrde, giver kravet også konkurrenter et særligt detaljeret indblik i danske bankers solvensforhold, som kan være konkurrenceforvridende.
Det eventuelle bidrag til effektiviteten af markedet – som ikke synes nødvendigt i andre EU-lande - står ikke mål med den ekstra byrde og den mulige konkurrenceforvridning kravet medfører. Skulle offentliggørelsen af det individuelle solvensbehov bidrage til effektiviteten af markedet, vil institutterne have interesse i at offentliggøre det af eget initiativ. Det er ikke tilfældet.
Ligeledes synes det heller ikke at være tilfældet i resten af EU, der er underlagt samme regelsæt, og hvor hverken institutter eller – som nabotjekket viser - myndigheder ser samme værdi i yderligere offentliggørelse.
Potentiale
Det vil være en administrativ lettelse for samtlige danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber ikke at skulle offentliggøre supplerende oplysninger i forhold til de fælles oplysningskrav i EU. Desuden giver de supplerende oplysninger markedsdeltagere og konkurrenter mulighed for større indsigt i danske institutters solvensforhold end i institutter i andre EU-lande, hvorfor fjernelsen af kravet om supplerende oplysninger vil skabe en level playing field på området.
Relevant regulering
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst (Kapitalkravsforordningen).
Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 7.
Bekendtgørelse nr. 2145 af 22/12/2020 om opgørelse af systemisk buffer.
Bekendtgørelse nr. 2155 af 03/12/2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov §§ 4-6 samt bilag 2.
Yderligere oplysninger
Regelforum er ikke bekendt med, at udvidede oplysninger om solvensforhold har været efterspurgt af danske eller udenlandske investorer, hos andre interessenter eller hos offentligheden i øvrigt. De enkelte institutter kan altid frivilligt offentliggøre deres individuelle solvensbehov, hvis investorer ønsker det oplyst. Det centrale er, at der gælder ens offentliggørelseskrav for alle institutter i EU, og at der ikke fastsættes særlige krav for danske institutter.
Anbefaling
Regelforum anbefaler at de danske myndigheder ikke anvender kapitalkravsforordningens mulighed for at kræve yderligere offentliggørelse vedrørende solvensforhold. Det indebærer en afskaffelse af de udvidede offentliggørelseskrav om solvensbehov, så krav til danske institutter er de samme som krav til institutter i andre EU-lande.
Regeringens svar
Anbefalingen følges ikke
Regeringen fastholder de særlige danske krav om offentliggørelse af solvensbehov for at opretholde gennemsigtighed i forhold til danske pengeinstitutters kapitalkrav. Regeringen vurderer dog, at Finanstilsynet gør en indsats for at reducere byrderne ved at vejlede om indholdet i forpligtelserne og ved at nedsætte frekvensen for offentliggørelsesforpligtelsen.
I Danmark er det i udgangspunktet instituttet selv, og ikke tilsynsmyndigheden, der fastsætter det nødvendige solvensbehov i modsætning til praksis i andre EU- lande. Regeringen vurderer, at denne tilgang giver et større behov for at skabe offentlighed om den bagvedliggende metode mhp. at skabe gennemsigtighed om og forståelse af et centralt kapitalnøgletal. Offentliggørelsen bidrager dermed til effektive markeder og understøtter den finansielle stabilitet.
Den gældende Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov stiller overordnet tre krav til offentliggørelsens indhold:
1) En beskrivelse af institutternes interne proces for vurderingen af solvensbehovet. Denne beskrivelse kan være meget overordnet, og beskrives med et enkelt afsnit.
2) En beskrivelse af metoden for fastsættelse af solvensbehovet. Denne beskrivelse kan for de fleste institutter også håndteres meget overordnet med henvisning til Finanstilsynets vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter, hvis disse metoder anvendes, hvilket de fleste institutter gør. Kun hvis institutterne har valgt en anden metode skal instituttet beskrive denne nærmere.
3) En beskrivelse af de enkelte kategorier af risici inkluderet i solvensbehovet. Der er alene behov for særskilte beskrivelser, hvor institutterne afviger fra Finanstilsynets vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter, eller hvis instituttets risici afviger fra sektoren i øvrigt.
Finanstilsynet har tilkendegivet at ville beskrive denne fortolkning af bekendtgørelsens krav ved den næste årlige orientering til branchen (Finanstilsynets såkaldte julebrev).
De danske offentliggørelseskrav giver en opdeling på risikokategorier med tilhørende beskrivelse af baggrunden for disse risici. De europæiske krav giver kun det samlede tal for solvensbehov uden opdeling i risikokategorier eller beskrivelse heraf. Det er regeringens vurdering, at de særlige danske offentliggørelseskrav om solvensforhold afspejler den danske tilgang, hvor det er instituttet, der opgør solvensbehovet.
De data, der offentliggøres af danske institutter, skal udarbejdes af institutterne til Finanstilsynet i forvejen. Det er således kun omdannelsen fra interne data til et offentligt format, der pålægger institutterne byrder.
Reglerne om offentliggørelse følger af en politisk aftale med et ønske om øget gennemsigtighed efter finanskrisen fra 2008 mellem regeringen (V og KF), S, DF og RV.
Finanstilsynet har netop afsluttet en offentlig høring af bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, som indeholder ændringer til de særlige danske offentliggørelseskrav om solvensforhold pr. 1. juli 2025. Frekvensen for offentliggørelse reduceres, så store institutter og realkreditinstitutter skal offentliggøre oplysningerne halvårligt (i stedet for kvartalsvis) og alle andre institutter skal offentliggøre årligt (i stedet kvartalsvis eller halvårligt). Disse justeringer af offentliggørelseskravene om solvensforhold medfører en yderligere reduceret byrde for selskaberne. Regeringen vurderer på det grundlag, at den byrde, der pålægges institutterne ved de særlige danske offentliggørelseskrav om solvensforhold, står mål med den værdi, det giver at skabe offentlighed om institutternes solvensforhold.