Afskaffelse af særlige danske offentliggørelseskrav om solvensforhold til penge- og realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber.

Problem

På EU-niveau er der fastsat regler for kreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag. Det omfatter også regler for tilsynsmyndighedernes mulighed for at fastsætte et individuelt tillæg til de generelle kapitalkrav, der tager hensyn til særlige institutspecifikke risici (det individuelle solvensbehov). Desuden er der regler for, hvilke oplysninger som institutterne skal offentliggøre om deres solvensforhold, herunder om størrelsen og sammensætningen af solvensbehovet.

Kapitalkravsforordningen giver mulighed for, at de enkelte medlemslandes tilsynsmyndigheder kan kræve yderligere offentliggørelse vedrørende solvensforhold. I Danmark er denne mulighed udnyttet, hvilket indebærer, at danske institutter underlægges supplerende og mere vidtgående oplysningskrav end de oplysningskrav, der er fastsat for kreditinstitutter og visse fondsmæglerselskabet i kraft af forordningen. De skal blandt andet opgøre og specificere det såkaldte tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet opgjort på en række forskellige områder. Desuden skal de oplyse om processen og metoden i forbindelse med opgørelsen. Kort fortalt er opgørelsen institutternes interne vurderingsproces af deres solvensbehov.

De særlige danske offentliggørelseskrav er i strid med sigtet med at have samme oplysningskrav til alle institutter i EU fastsat i en forordning (en ”single rule book”). Samtidig er de særlige danske offentliggørelsesregler udtryk for en overimplementering af EU-reglerne.

Finanstilsynet har på anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum gennemført et nabotjek i Sverige, Finland, Tyskland og Holland af, om de anvender muligheden  
i EU’s kapitalkravsforordning til at kræve yderligere offentliggørelse af solvensforhold.

Finanstilsynet har modtaget svar fra alle de adspurgte lande, hvor et land har bedt om, at svaret ikke offentliggøres.

Nabotjekket viser, at myndighederne i tre af de adspurgte lande ikke anvender kapitalkravsforordningens mulighed for at kræve yderligere offentliggørelse vedrørende solvensforhold. I et land anvender myndighederne muligheden for at kræve yderligere offentliggørelse af solvensbehovsopgørelsen for de største institutter (kategori 1 og 2) på kategorierne kreditrisici, markedsrisici og øvrige risici på kvartalsvis basis.

Trods resultatet af nabotjekket fastholder Finanstilsynet de særlige danske offentliggørelseskrav:

”Det vurderes, at offentliggørelsen er med til at skabe gennemsigtighed om og forståelse af et centralt kapital-nøgletal, og at det dermed bidrager til effektive markeder og understøtter den finansielle stabilitet.”

Regelforum finder ikke, at det særlige danske offentliggørelseskrav er med til at skabe mere gennemsigtighed om og forståelse af et centralt kapitalnøgletal. Institutters kapitalforhold er underlagt omfattende regulering. Det er ikke oplagt, at en mere detaljeret opgørelse bidrager til forståelsen – i særdeleshed ikke for den typiske indskyder.

Den gennemsigtighed det særlige oplysningskrav skaber, kan til gengæld være en konkurrencemæssig ulempe, da udenlandske banker ikke er underlagt samme oplysningskrav. Ud over den administrative byrde, giver kravet også konkurrenter et særligt detaljeret indblik i danske bankers solvensforhold, som kan være konkurrenceforvridende.

Det eventuelle bidrag til effektiviteten af markedet – som ikke synes nødvendigt i andre EU-lande - står ikke mål med den ekstra byrde og den mulige konkurrenceforvridning kravet medfører. Skulle offentliggørelsen af det individuelle solvensbehov bidrage til effektiviteten af markedet, vil institutterne have interesse i at offentliggøre det af eget initiativ. Det er ikke tilfældet.

Ligeledes synes det heller ikke at være tilfældet i resten af EU, der er underlagt samme regelsæt, og hvor hverken institutter eller – som nabotjekket viser - myndigheder ser samme værdi i yderligere offentliggørelse.

Potentiale     

Det vil være en administrativ lettelse for samtlige danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber ikke at skulle offentliggøre supplerende oplysninger i forhold til de fælles oplysningskrav i EU. Desuden giver de supplerende oplysninger markedsdeltagere og konkurrenter mulighed for større indsigt i danske institutters solvensforhold end i institutter i andre EU-lande, hvorfor fjernelsen af kravet om supplerende oplysninger vil skabe en level playing field på området.

Relevant regulering    

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst (Kapitalkravsforordningen).

Lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 7.

Bekendtgørelse nr. 2145 af 22/12/2020 om opgørelse af systemisk buffer.

Bekendtgørelse nr. 2155 af 03/12/2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov §§ 4-6 samt bilag 2.

Yderligere oplysninger    

Regelforum er ikke bekendt med, at udvidede oplysninger om solvensforhold har været efterspurgt af danske eller udenlandske investorer, hos andre interessenter eller hos offentligheden i øvrigt. De enkelte institutter kan altid frivilligt offentliggøre deres individuelle solvensbehov, hvis investorer ønsker det oplyst. Det centrale er, at der gælder ens offentliggørelseskrav for alle institutter i EU, og at der ikke fastsættes særlige krav for danske institutter.