AFSKAFT KRAV OM DOBBELTINDBERETNING FOR MODTAGELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Problem  

En ændring af affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Jf. §76 har medført, at affaldsbehandlingsanlægget, som modtager byggeaffaldet til sortering og forberedelse til genanvendelse, skal dobbeltindberette det modtagne deres affald.  

Affaldsbehandlingsanlægget skal anmelde affald til kommunen senest en måned efter, at den har modtaget sidste læs bygge- og anlægsaffald fra et specifikt nedrivnings/renoveringsprojekt. Modtagelsen af det samme byggeaffald skal også indberettes til det nationale Affaldsdatasystem for det samme affald, men opgjort på en anden måde.  

En del af baggrunden for ændringen af Affaldsbekendtgørelsen var, at kommunerne kunne få data hurtigere, så de kunne føre kontrol hurtigere og tættere på tidspunktet, hvor affaldet opstod, i stedet for at vente op til 1½ år på data i Affaldsdatasystemet. En del af formålet var også at rette op på manglende anmeldelser af bygningsaffald fra bygherrerne, hvilket der er enighed om behovet for mellem erhvervet og KL.  

Løsningen har imidlertid ikke forøget antallet af anmeldelser, men har skabt et dobbeltarbejde for aktørerne, der håndterer affald. En bedre løsning havde været at fremrykke indberetningstidspunktet til Affaldsdatasystemet i stedet. På den måde ville affaldsdata kun skulle indberettes en gang, og kommunen kunne trække data fra Affaldsdatasystemet i stedet for, at hver kommune nu skal etablere en indberetningsmulighed, og erhvervet skal bruge tid på at finde ud af, hvad indberetningsmuligheden er i den pågældende kommune. 

Potentiale  

Bygge- og anlægsaffald omfatter 40 % af Danmarks samlede affaldsproduktion med ca. 5 mio tons materiale. Alle projekter som skaber mere end 1 ton affald skal anmeldes. Der er således tale om meget stort antal anmeldelser og meget betydeligt tidsforbrug for virksomhederne. Da indberetningerne går til den enkelte kommune, findes der ikke et overblik over det præcise antal. 

Relevant regulering 

Affaldsbekendtgørelsen kapitel 11. Jf. §76.  

Det anerkendes, at det er uhensigtsmæssigt, at modtageranlæg indrapporterer bygge- og anlægsaffald til to myndigheder. Det er imidlertid vigtigt at holde formålet for øje. For hvor indrapporteringen til Miljøstyrelsen via. affaldsdatasystemet (ADS) bidrager til at generere affaldsstatistik, bidrager indrapportering til kommunerne med at føre tilsyn med håndtering af bygge- og anlægsaffald.  
 
Det betyder også, at den indrapporterede data ikke er nøjagtigt den samme hverken formelt eller i praksis.  
 
Forskellene i den indrapporterede data omhandler hhv. 1) løbenummer og dermed sporbarhed, 2) detaljegraden i bygge- og anlægsaffald og 3) tidspunkt for indberetning.  
 
For det første, skal modtageranlæg indberette løbenummer til kommunen, hvilket de ikke har krav på at gøre i ADS. Løbenummeret sikrer sporbarhed af bygge- og anlægsaffald frem til de modtageranlæg, der behandler affaldet. Løbenummeret er derfor et vigtigt redskab for kommunerne til at føre tilsyn med håndteringen af bygge- og anlægsaffaldet. Følges anbefalingen, skal der være et obligatorisk krav om at indtaste løbenummer i ADS. 
 
For det andet, er der forskel på detaljegraden af det affald, modtageranlæggene rapporterer. På papiret indberettes bygge- og anlægsaffald i de samme affaldskategorier – såkaldte EAK-koder. I praksis er den data, modtageranlæggene indrapporterer til kommunerne væsentligt mere detaljeret, end hvad de indrapporterer til ADS. Kommunerne har behov for en større detaljegrad i affaldsmængder, som der ikke i samme grad er behov for i affaldsstatistik. Modtageranlæggets fireugers frist til at indrapportere bygge- og anlægsaffald har bidraget til en ændring i modtageranlæggenes indvejningspraksis, der giver mere detaljeret bygge- og anlægsaffaldsdata. Skal Regelforummets anbefaling følges, er det væsentligt at sikre, at bygge- og anlægsaffald anmeldes i tilstrækkeligt detaljerede kategorier for, at kommunerne kan føre tilsyn.  
 
For det tredje og i forlængelse af ovenstående, skal modtageranlæg rapportere bygge- og anlægsaffald til ADS årligt og senest i marts det efterfølgende år. Modtageranlæggene kan dog frit vælge at rapportere oftere. Modtageranlæggene kan ligeledes vælge at indtaste håndteringsdato. Håndteringsdatoen i ADS skal gøres obligatorisk og ske inden for en frist på fire uger for at imødekomme Regelforummets anbefaling.  
 
Samlet set indebærer det, at en fremrykning af indrapporteringen i ADS ikke alene kan løse udfordringen med, at modtageranlæg skal indrapportere bygge- og anlægsaffald to steder, men at der også skal tilføjes krav om obligatorisk løbenummer samt findes en løsning på tilpas deltaljerede affaldsanmeldelser for at kommunerne kan føre tilsyn.  
 
Selvom de tekniske ændringer virker overskuelige, har Miljøstyrelsen, der betjener ADS, tidligere oplevet, at selv mindre ændringer i ADS kan medføre betydelige økonomiske og administrative konsekvenser f.eks. fordi virksomhederne skal ændre deres systemer eller kommunerne skal ændre deres sagsgange. Det har ikke været muligt at opgøre disse konsekvenser inden for anbefalingens svarfrist.  
 
Følger regeringen Regelforummets anbefaling, vil affaldsbekendtgørelsen og affaldsdatabekendtgørelsen desuden skulle ændres. De afledte konsekvenser af regelændringerne er ikke blevet undersøgt. Under udarbejdelsen af den nuværende affaldsbekendtgørelse blev miljøhensynene og et smidigt affaldstilsyn imidlertid vægtet højere end virksomhedernes byrde ved dobbeltindberetning. 
 
Det vil ydermere være nødvendigt at afklare placeringen af den specifikke tilsynspligt i forhold til om modtagervirksomhederne overholder fristen for indberetning til ADS inden for fire uger. Det vil være en administrativ byrde, hvis denne tilsynspligt placeres i Miljøstyrelsen. På nuværende tidspunkt har Miljøstyrelsen ikke ressourcerne til at gennemføre dette ekstra tilsyn. 
 
Et andet spørgsmål, der rejser sig, er, om den model, Regelforummet anbefaler, er den mest hensigtsmæssige for at undgå, at modtageranlæg skal indberette bygge- og anlægsaffald to steder. En alternativ model kunne være udveksling mellem ADS og kommunernes system. Den cirkulære databank, der er samarbejde mellem flere myndigheder, ser ind i at forbedre b.la. bygge- og anlægsaffald og muligheden for dataudveksling.  
 
Konklusion 
Der er behov for nærmere granskning af, hvad den bedste model er for at undgå, at modtageranlæg skal indberette bygge- og anlægsaffald to gange. For at kunne afklare dette, er der behov for en analyse af konsekvenserne og de afledte konsekvenser forbundet med en ændring i indrapporteringen. Miljøministeriet vil på foranledning af Regelforummets anbefaling initiere en sådan analyse og dermed delvist imødekomme anbefalingen. Analysen vil blive en del af det pågående arbejde med at forbedre Affaldsdatasystemet.