Affaldstransportforordningen

Indflyvningstekst

Forordningen regulerer transport af affald inden for EU, affald importeret til EU, affald eksporteret fra EU og affald transporteret gennem EU. 
Den fastsætter regler og procedurer for overførsler af affald, så det sikres, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde. 
Forordningen blev revideret for i højere grad at understøtte den cirkulære økonomi. Ændringerne kan grupperes inden for tre hovedoverskrifter:
1) Lette overførsler af affald med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen
2) Sikre, at Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande
3) Imødegå ulovlige overførsler af affald

Konsekvenser for erhvervslivet

Implementeringen af forordningen forventes at medføre følgende konsekvenser for erhvervslivet:
- Krav om benyttelse af eller opkobling til EU's fælles digitale system (DIWASS), som skal anvendes til anmeldepligtigt affald. Miljøstyrelsen (MST) har særligt fokus på at minimere virksomhedernes dobbeltindberetning og sikre en smidig anvendelse for virksomheder (skabe awareness). Vi forventer at modtage delegeret retsakt om DIWASS til maj 2025.

På nuværende tidspunkt (2024) kan danske virksomheder enten sende deres eksportanmeldelser gennem en digital platform på virk.dk eller via en mail til Miljøstyrelsen, som skal indeholde anmeldelsesblanketten og tilhørende bilag om den ønskede eksport. En eksportanmeldelse er en ansøgning om X antal overførsler af affald, hvor tilladelser typisk gives inden for en 1-årig periode.

MST modtog i 2023 37% af eksportanmeldelserne via den digitale løsning på virk.dk. Det var således halvdelen (22 ud af 44) af de eksporterende danske virksomheder, som benyttede blanketløsningen på virk.dk. Pr. 1. januar 2025 bliver det obligatorisk for danske virksomheder at benytte den digitale løsning på virk.dk. Anmeldelser om import, der kun kan fremsendes via mail til MST, udgør dog ca. 2/3 af anmeldelserne.

For en 3-årig periode fra 2021-2024 havde MST ca. 190 forskellige danske og udenlandske virksomheder registreret som part i en anmeldelse. 
Når der er opnået tilladelse til import/eksport skal hver eneste transport varsles, registreres som modtaget og efterfølgende som endeligt behandlet. Denne efterfølgende proces resulterer typisk i 3 mails til alle de relevante kompetente myndigheder, men fra 2026 skal virksomhederne indtaste i EU's fælles digitale system, DIWASS, eller et system, som sender besked til DIWASS. MST stræber efter en løsning, hvor disse indberetninger kan sendes til MSTs andre systemer (særligt AffaldsDataSystemet, så virksomhedernes dobbeltindberetninger minimeres).

Det er muligt, at løsningen på virk.dk erstattes af EU’s fælles digitale system DIWASS, men det er ikke endeligt afklaret. Da anmeldelsesproceduren i Danmark hovedsageligt vil foregå digitalt ved overgangen til/opkoblingen på DIWASS, forventes der - efter en omstillings-/implementeringsperiode – at være et mindre forbrug eller neutralt forbrug af virksomhedernes ressourcer til behandlingen af anmeldelser om grænseoverskridende overførsler af affald. 
- Nye krav til aktører der handler med grænseoverskridende grønlistet (ikke-anmeldepligtigt) affald. Affaldsaktørerne skal fra 2026 indsende oplysninger om grønlistet affald gennem DIWASS eller et tilsvarende system, som er opkoblet til DIWASS. Det er oplysninger, som i dag blot skal kunne fremvises ved forespørgsel, men som fremover skal varsles, registreres som modtaget og efterfølgende som endeligt behandlet i et digitalt system. MST stræber efter en løsning, hvor disse indberetninger kan sendes til MSTs andre systemer, så virksomhedernes dobbeltindberetninger minimeres. I perioden 2018-2020 har 169 danske virksomheder indberettet data om eksporteret eller importeret grønlistet affald (antallet overlapper med de virksomheder der håndterer anmeldepligtigt affald). MST har særligt fokus på at kommunikere dette til aktører som sjældent anvender digitale formater, og som har begrænset kendskab til forordningen.
- Nyt krav om at der skal foretages tilsyn med forhåndsgodkendte anlæg mindst én gang inden for en 10-årig periode. Miljøstyrelsens forhåndsgodkendelse er dog tæt knyttet til miljøgodkendelsen, hvor der i dag allerede er fastsat krav om tilsyn. Det er således heller ikke afklaret, hvordan dette skal implementeres i national lovgivning, eksempelvis om det vil være muligt at føre som et samtilsyn med miljø- og/eller affalds-tilsynet, samt hvad der konstituerer nødvendige yderligere inspektioner på grundlag af den risikobaserede vurderingstilgang.
- Månedlig offentliggørelse af data om anmeldelser og grønlistet affald, som reflekteret i forordningens Bilag XII. Det er Kommissionens vurdering af Aarhus-konventionen og GDPR-forordningen, at disse generelt ikke vil være til hinder for offentliggørelsen. Særlige tilfælde vil skulle vurderes af medlemsstaterne, men det er endnu ikke fastlagt hvordan vurderingen skal foregå og om det kræver national implementering.

- Medlemsstaterne bliver pålagt at indføre passende foranstaltninger til at sikre, at der ikke foregår eksport ud af EU, hvis ikke forordningen overholdes eller hvis affaldet ikke behandles på en miljømæssig forsvarlig måde. Hvis medlemsstaterne modtager troværdige oplysninger om forordningen ikke overholdes, skal de foretage den nødvendige verifikation af omstændighederne og træffe alle nødvendige foranstaltninger. Som noget nyt er der angivet kriterier, som der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af sanktionerne. Desuden fremgår det nu, at foranstaltningerne ud over bøde, kan være tilbagekaldelse eller tidsbegrænset suspension af tilladelsen til at udføre aktiviteter i relation til håndtering og overførsel af affald og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer.

Der er med forordningen således indført øgede dokumentationskrav ved eksport af affald ud af EU, herunder forpligtelser til at sikre, at affaldet behandles på en miljømæssig forsvarlig måde, hvis det eksporteres ud af OECD. Dette vil kunne betyde, at affald ikke kan eksporteres til påtænkt ikke-OECD-land, hvis disse krav ikke kan opfyldes. 
Omkostningerne forventes at være ca. 200.000 kr. i engangsbeløb, dvs. omstillingsomkostninger, pr. anlæg der skal have en audit, samt årlige omkostninger på ca. 50.000 kr. I Kommissionens konsekvensanalyse vurderes det, at eksporterende virksomheder vil kunne organisere sig og dermed dele omkostningerne til en audit. Endvidere skal en bestilt eller færdig audit stilles til rådighed for andre fysiske eller juridiske personer, der har til hensigt at eksportere affald til det pågældende anlæg. Så for hvert anlæg, som en virksomhed vil eksportere til, skal der beregnes udgifter til en audit, medmindre andre eksportører allerede har fået en audit af modtageanlægget udført – så kan de deles om udgifterne. Der skal alene laves audits på modtageanlæg uden for EU. Derfor er der ikke omkostninger til audits, når affald sendes inden for EU. 
Det forventes, at de administrative byrder mindskes for de virksomheder, der handler med affald inden for EU/EØS. Forordningen letter processerne omkring dokumentation og godkendelser for EU-interne affalds-overførsler. Bl.a. indfører forordningen elektronisk deling af data gennem det ovennævnte system DIWASS og strømlining af notifikationsproceduren og processen for transport af affald til forhåndsgodkendte anlæg.

Anvendelsen af det nye system DIWASS betyder, at sagsbehandlingen på tværs af medlemsstater bliver ensrettet, fordi alle myndigheder og alle virksomheder, skal bruge systemet. Systemet forventes også at hjælpe både virksomheder og myndigheder med at huske frister, sikre større grad af korrekt udfyldelse og mere gennemsigtighed for virksomhederne om, hvor deres sag er henne i sagsbehandlingsprocessen. Systemet vil betyde, at der kommer mere ensartethed i sagsbehandlingen af import- og eksportanmeldelser, som vil gøre processerne for både virksomheder og myndigheder på tværs af medlemsstaterne nemmere. 

Strømliningen af processen for transport af affald til forhåndsgodkendte anlæg indebærer bl.a., at det nu er oplistet, hvad en virksomhed skal sende af oplysninger i forbindelse med en anmodning om forhåndsgodkendelse. Der er fastsat en frist på 55 dage for den kompetente myndighed til at behandle en anmodning om forhåndsgodkendelse af et anlæg, og perioden for forhåndsgodkendelsen er som udgangspunkt fastlagt til 10 år, hvor den før skulle være tidsbegrænset til et bestemt tidsrum.

Metode til implementering

Forordningen er en revideret version af den tidligere affaldstransportfor-ordning, og derfor er en stor del af forordningen allerede implementeret i dansk ret.  
Bestemmelser med nationalt råderum, hvor implementering er nødvendig:

Artikel 14, stk. 6 – Den kompetente myndighed kan gøre en forhåndsgodkendelse af et anlæg betinget, for at sikre at affaldet håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde. Dette giver nationalt råderum til at fastsætte generelle bestemmelser om miljømæssig forsvarlig håndtering af affald. ”Miljømæssig forsvarlig håndtering” er dog defineret ved anvendelse af Baselkonventionens tekniske guidelines, EU Correspondents’ guidelines, BAT-konklusioner med videre. Der vil således skulle foretages en vurdering af, om det er nødvendigt at fastsætte konkrete betingelser, eller blot henvise til, hvad der forstås ved ”miljømæssig forsvarlig håndtering”.

Artikel 14, stk. 9. En forhåndsgodkendelse af nyttiggørelsesanlæg er gyldig i ti år, medmindre andet er angivet i beslutningen om at godkende anmodningen om forhåndsgodkendelse. I denne periode foretager den kompetente myndighed mindst én inspektion i overensstemmelse med artikel 60. Der foretages om nødvendigt yderligere inspektioner på grundlag af den risikobaserede vurderingstilgang, der er omhandlet i artikel 62 (red. om inspektionsplaner). Det giver nationalt råderum til at fastsætte, hvad der skal forstås ved yderligere nødvendige inspektioner ud fra en risikobaseret tilgang. Behovet for national implementering er endnu ikke endeligt afklaret.

Artikel 21 – Kommissionen offentliggør oplysninger om anmeldelser af overførsler mm. Kommissionen har vurderet, at alle oplysninger som udgangspunkt kan offentliggøres iht. Aarhus-konventionen og GDPR. Det er på et ekspertgruppemøde drøftet, at det i særlige tilfælde skal være op til medlemsstaterne at tage stilling til hvilke oplysninger der er fortrolige, og derfor ikke skal offentliggøres. Her er der derfor et nationalt råderum. Det nationale råderum kan f.eks. regulere, hvornår/hvordan en virksomhed vil gøre opmærksom på en potentielt fortrolig oplysning. Efter den gamle forordning var det de kompetente myndigheder, som havde mulighed for at gøre anmeldelser offentligt tilgængelige. I Danmark foregår det efter reglerne om aktindsigt. Det er noget nyt at Kommissionen offentliggør oplysningerne via det digitale system DIWASS. 

Artikel 27, stk. 4 – Elektronisk indgivelse og udveksling af oplysninger gennem enten DIWASS (det centrale systems hub) eller andre interoperable systemer. Der er et nationalt råderum fordi medlemsstater kan vælge at virksomheder under deres jurisdiktion skal benytte et andet system end DIWASS, så længe det nationale system kan kobles sammen med DIWASS. Det er ikke endeligt afklaret om MST’s nuværende løsning på virk.dk skal erstattes af EU’s fælles digitale system DIWASS eller om virk.dk kan kobles sammen med DIWASS. MST har ved implementeringen af DIWASS særligt fokus på at minimere virksomhedernes dobbelt-indberetning og sikre en smidig anvendelse for virksomheder, samt skabe awareness. Det er Kommissionen og/eller MST som stiller en brugerflade til rådighed. Såfremt virksomheder ønsker at tilkoble egne systemer, kan der være ekstraudgifter forbundet hermed. Behovet for national implementering er endnu ikke endeligt afklaret.

Artikel 33 – Danmark kan vedtage en afgørelse om at behandle import af affald fra Færøerne til behandling i Danmark på en anden vis end angivet i forordningen. Her er der nationalt råderum til at aftale nationale procedurer for import til Danmark inden for forordningens rammer. Det er besluttet at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Danmark og Færøerne med fastlæggelse af rammerne for Danmarks håndtering af affald fra Færøerne og der er i den forbindelse nationalt råderum.  
 

Artikel 47 – Medlemsstaterne er forpligtede til at træffe nødvendige foranstaltninger ved virksomhedernes affaldseksport ud af EU, hvis betingelserne i artikel 39-46 ikke overholdes eller hvis affaldet ikke håndteres miljømæssigt forsvarligt jf. artikel 59. Hvis medlemsstaterne kommer i besiddelse af troværdige oplysninger, hvoraf det fremgår, at fysiske eller juridiske personer, der eksporterer affald fra Unionen, ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til artikel 46, foretager de den nødvendige verifikation. Der er nationalt råderum til at fastsætte nødvendige foran-staltninger, men behovet er endnu ikke endeligt afklaret.

Ændringerne i den nye affaldstransportforordning implementeres ved en ændring af henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og import/eksportbekendtgørelsen.

Inddragelse af interessenter

Miljøstyrelsen har allerede påbegyndt inddragelsen af interessenter via nyhedsbreve, informationsdag for virksomheder og oplæg på branche-seminarer. Disse aktiviteter vil fortsætte frem til alle de nye bestemmelser finder anvendelse.
Der planlægges opdatering af Miljøstyrelsens hjemmeside med bl.a. en Q&A og overblik over de ændringer, som vil berøre flest virksomheder, herunder eksempelvis de kommende digitaliserings- og indberetnings-krav.
Miljøstyrelsen har desuden løbende møder med brancheorganisationer, som vil komme med input til, hvem og hvad der vil være mest aktuelt at inddrage interessenter i. Interessenter planlægges herudover inddraget i forbindelse med den almindelige høringsproces, forventeligt 2. eller 3. kvartal 2025.
I det omfang Miljøstyrelsen vurderer, at der er enkelte virksomheder som påvirkes i særlig grad, kan Miljøstyrelsen kontakte disse med særlig henblik på at afklare væsentlige opmærksomhedspunkter.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Kommissionen har afholdt et ekspertgruppemøde med EU Correspondents’ repræsentanter fra alle EU-lande den 13. maj 2024, hvor medlemslandene og branchen delte deres spørgsmål og synspunkter. Kommissionen inddrager medlemslandene ved forberedelsen af delegerede og implementerende retsakter, hvorved medlemslandene også får mulighed for at høre, hvordan andre medlemslande forventer at implementere de nye bestemmelser. Hertil er der en uformel e-mailliste, hvor medlemslandene drøfter fortolkning af konkrete bestemmelser (Correspondents’ gruppen). 
Herudover har Miljøstyrelsen deltaget i projekt under Nordisk Ministerråd: ”Nordic cooperation in the interpretation of the revised EU’s Waste Shipment Regulation (WSR)”, og der forventes lignende implementeringsprojekter i regi af IMPEL-netværket (IMPEL - Implementation and Enforcement of Environmental Law - er et europæisk netværk for implementering og håndhævelse af miljølovgivning).

Særlige danske hensyn

• Bestemmelse med hjemmel til at indgå aftale med Færøerne om im-port af affald fra Færøerne til Danmark (ny bestemmelse). Aftale skal udarbejdes.
• Bestemmelse med hjemmel til at indgå aftale med Grønland om import af affald fra Grønland til Danmark (gammel bestemmelse). Aftale skal udarbejdes.
• Ændring af bestemmelserne i forordningen for import af husholdningsaffald til forbrænding med energiudnyttelse i Danmark lempes. Husholdningsaffald vil ikke længere være omfattet af reglerne for bortskaffelse.
• Den systematiske undtagelse for D10 (bortskaffelse ved specialfor-brænding) i import/eksport-bekendtgørelsens § 10, samt mulighed for dispensation fra eksport til bortskaffelse, vil ikke kunne opretholdes, når forordningens art. 11 finder anvendelse fra 21. maj 2026.
• Krav om benyttelse af eller opkobling til EU's fælles digitale system (DIWASS) som skal anvendes til anmeldepligtigt affald. Særligt fokus på at minimere virksomhedernes dobbeltindberetning og sikre en smidig anvendelse for virksomheder (awareness) og myndighed.
• Nye krav til aktører der handler med grønlistet (ikke-anmeldepligtigt) affald om varsling og anvendelse af DIWASS. Særligt fokus på aktører som sjældent anvender digitalt format – awareness.
• Nyt at der skal foretages tilsyn med forhåndsgodkendte anlæg.
• Der er som noget nyt fastsat kriterier i forordningen, som skal anvendes til at klassificere om noget er en brugt vare eller affald.
• Nye krav til forhåndsgodkendelse af danske affaldsbehandlingsanlæg, som skal have fornyet deres forhåndsgodkendelse eller aktører som ikke tidligere har været forhåndsgodkendt – awareness og compliance.
• Eksport ud af EU – særligt stramningerne af eksport til ikke-OECD-lande, men også eksport til Tyrkiet som potentielt kan blive strammet. Fokus på eksporterende virksomheder – skabe awareness og compliance.
• Nye rapporteringskrav til Kommissionen. Fokus på systematisering, så data kan trækkes med så få ressourcer som muligt.
• Månedlig offentliggørelse af data om anmeldelser og grønlistet affald. Myndighedens vurdering af om potentielt fortrolige oplysninger skal offentliggøres.