Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
6. hvidvaskdirektiv ophæver og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).
Den kommende hvidvaskforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme) reviderer og erstatter sammen med 6. hvidvaskdirektiv de eksisterende regler for at sikre mere klare og konsistente regler til bekæmpelse af hvidvask og sammenhæng med den øvrige EU-lovgivning samt internationale standarder.
Det 6. hvidvaskdirektiv fastsætter blandt andet regler vedrørende:
a) krav vedrørende registrering og identifikation af og kontrol med den øverste ledelse og de reelle ejere af forpligtede enheder samt mulighed for at fjerne personer fra ledelsen, som ikke har levet op til fit & proper krav og anmode reelle ejere om af afhænde deres ejerandele (artikel 6)
b) oprettelse af og adgang til registre over reelt ejerskab og bankkonti og adgang til oplysninger om fast ejendom (artikel 10-18)
c) adgang til at indskrænke, begrænse eller afhænde forretningsaktiviteter og kræve ændringer i ledelsesstrukturen samt udstede tvangsbøder, hvis administrative foranstaltninger ikke bliver efterkommet.
Register over reelle ejere (artikel 10-15 og artikel 17)
Det 6. hvidvaskdirektiv fastsætter detaljerede regler om registre over reelt ejerskab, der udvides på en række punkter ift. 4. og 5. hvidvaskdirektiv. I hovedtræk omfatter 6. hvidvaskdirektiv:
a) Oplysningerne om reelt ejerskab skal være tilgængelige i maskinlæsbart format.
b) Udvidelse af registreringspligtige oplysninger, herunder bl.a. nomineeordninger, kontakt oplysninger på den opbevaringsansvarlige hos de omfattede enheder.
c) Bestemmelser om, hvem der skal have adgang til registreret over reelle ejere, herunder myndigheder, forpligtede enheder og personer, der har en legitim interesse, samt hvilke oplysninger, der skal være adgang til.
d) Detaljerede krav om kontrol dels ift. adgang til registreret og dels ift. oplysninger om reelle ejere, bl.a. om reelle ejer oplysninger vedrører personer eller enheder, der er underlagt målrettede finansielle sanktioner, indberetning af uoverensstemmelser og mulighed for at udføre on-site-kontrol. Kontrolbestemmelsen omfatter endvidere adgang til at tilbageholde eller nægte at udstede et gyldigt bevis for registrering eller til at suspendere gyldigheden af beviset for registrering.
e) Krav om erklæring vedlagt en begrundelse i tilfælde, hvor en juridisk enhed ikke har nogen reelle ejere eller de reelle ejere ikke kunne fastslås. Tilsvarende gælder for truster, hvis parter er juridiske enheder.
f) Kommissionen skal underrettes på en række områder, bl.a. om hvem der iht. national lovgivning kan få adgang til registreret over reelle ejere og enhver ændring.
Bankkontoregistre og elektroniske systemer til dataudtræk (artikel 16 og 17)
Direktivet fastsætter regler vedrørende etablering af et grænseoverskridende system mellem de påkrævede nationale registre over bankkonti og deres ejere, så de finansielle efterretningsenheder i EU-landene får mulighed for at hente informationer om kontoejere i andre medlemslande (artikel 16, stk. 6). Desuden skal de nationale registre over bankkonti og deres ejere omfatte oplysninger om virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti og kryptoaktivkonti. Kravet om etablering af et grænseoverskridende system og udvidelsen af de oplysninger, der skal fremgå af de nationale registre, er en udvidelse i 6. hvidvaskdirektiv.
Rigspolitiet bemærker:
Direktivet fastsætter øgede krav til FIU’ers (Financial Intelligence Units, der karakteriseres som finansielle efterretningsenheder, som modtager, analyserer og videreformidler underretninger ved mistanke om hvidvask og terrorfinansiering til kompetente myndigheder) arbejde, herunder til udarbejdelsen af årsrapporter (artikel 27), feedback til myndighederne (artikel 28), videregivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne (artikel 23), den nationale risikovurdering (artikel 8), udarbejdelse af fællesanalyser med andre FIU’er (artikel 32) og sikring af indberetningsfortrolighed (artikel 36), ligesom FIU’er kommer under tilsyn af AMLA’en (artikel 19, stk. 10). FIU’er skal ydermere udpege en Fundamental Rights Officer, som er ansvarlig for at sikre overholdelsen af databeskyttelsesretlige og etiske aspekter af FIU'ernes opgaver (artikel 20).
Direktivet foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at FIU’er har en direkte og umiddelbar adgang til en lang række finansielle-, administrative- og retshåndhævelsesoplysninger (artikel 21). Medlemsstaterne skal desuden sikre, at FIU’er og de relevante myndigheder i relation til målrettede økonomiske sanktioner samarbejder tæt (artikel 66).
Direktivet giver FIU’er mere vidtgående beføjelser, bl.a. til at suspendere og tilbageholde konti og kundeforhold (artikel 24) samt muligheden for at give forpligtede enheder instrukser og varsler (artikel 25 og 26).
Advokatsamfundet bemærker:
Direktivet fastsætter regler om tilsyn med selvregulerende organer (artikel 52). Da Advokatsamfundet er et selvregulerende organ, skal Advokatsamfundet underlægges tilsyn af en offentlig myndighed. Den offentlige myndighed tillægges en række beføjelser til at gennemføre tilsynet (artikel 52, stk. 3). Det indebærer bl.a., at myndigheden kan kræve fremlæggelse af alle oplysninger der er relevante for at overvåge overholdelsen og udføre kontroller. Det fremgår af direktivet, at oplysninger indhentet af advokater, når de vurderer klienters retsstilling, forsvarer eller repræsenterer denne i forbindelse med retssager, herunder rådgiver om indledning eller undgåelse af sådanne retssager, er undtaget.
Myndigheden skal ikke varetage tilsynsfunktioner over for forpligtede enheder eller træffe afgørelser i individuelle sager. Det følger dog af direktivet, at medlemsstaterne kan tildele myndigheden yderligere opgaver, hvis de finder det nødvendigt.
Konsekvenser for erhvervslivet
Implementeringen af direktivet vurderes at medføre økonomiske og administrative byrder (administrative konsekvenser over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesomkostninger over 10 mio. kr.) for erhvervslivet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For erhvervslivet vil registreringen af oplysninger om reelle ejere have konsekvenser i form af meroplysninger m.m., der skal registreres. Hertil vil delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter og henstillinger fra Kommissionen kunne få konsekvenser for erhvervslivet.
De økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet kan afhænge af de lovgivningsmæssige valg, der bliver truffet i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. De nærmere økonomiske og administrative byrder vil skulle afdækkes i forbindelse med implementeringsarbejdet.
Direktivet bemyndiger desuden på en række områder den nye fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (Anti-Money Laundering Authority (AMLA)) til løbende at udstede sekundære retsakter om bl.a. de benchmarks og en metode til vurdering og klassificering af forpligtede enheders iboende risikoprofil og hjemlandets og værtslandets tilsynsorganers respektive opgaver og de nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem dem.
AMLA’ens udspil afventer fortsat udarbejdelsen af de sekundære retsakter og indholdet er derfor ikke kendt endnu. Der foreligger ikke en tidsplan for dette arbejde.
Metode til implementering
Implementeringen af direktivet vil kræve udarbejdelse af love og bekendtgørelser, ligesom det må forventes, at store dele af de gældende danske regler, der implementerede 4. og 5. hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843), skal ændres eller ophæves.
Som udgangspunkt bliver direktivet minimumsimplementeret i dansk ret.
Inddragelse af interessenter
Det er forventningen, at der forud for den offentlige høring vil ske en passende inddragelse af relevante interessenter og sektorer, f.eks. ved drøftelser og høring af relevante brancheorganisationer og myndigheder.
Det forventes, at lovforslaget går i offentlig høring senest i 2026.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Finanstilsynet vil ud fra en prioritering deltage i relevante arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende sekundære retsakter med henblik på gennem videndeling og koordination at bidrage til, at der i videst muligt omfang sker en ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.
Finanstilsynet deltager desuden i en Nordisk-Baltisk Arbejdsgruppe (Nordic-Baltic Working Group), hvor Finanstilsynet har mulighed for at drage erfaringer fra tilsynsmyndighederne i nabolandene. Arbejdsgruppen bidrager bl.a. til information om, hvordan nabolande forstår rækkevidden af EU-reguleringen, og arbejdsgruppen anvendes også til at koordinere indsatser.
Finanstilsynet deltager bl.a. i en arbejdsgruppe nedsat af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), der vedrører det indledende arbejde i relation til udarbejdelse af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder fastsætter benchmarks og en metode til vurdering og klassificering af forpligtede enheders iboende risikoprofil og residualrisikoprofil samt den hyppighed, hvormed en sådan risikoprofil bør revideres (artikel 40, stk. 2).
For så vidt angår Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, vil der forventeligt ske ad hoc afklaringer med andre nordiske landes tilsvarende tilsyn i regi af en nordisk samarbejdsgruppe.
Mht. reelle ejere er Erhvervsstyrelsen løbende i dialog med de nordiske lande og EU-lande vedr. registre over reelle ejere via European Business Registry Association (EBRA), hvor der bl.a. drøftes spørgsmål vedrørende register over reelle ejere.
Advokatsamfundet bemærker:
Advokatsamfundet deltager i relevante møder i CCBE (the Council of Bars and Law Societies of Europe) hvor det forventes, at der vil blive drøftet spørgsmål vedrørende implementering af AML-pakken.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Det bemærkes, for så vidt angår registrering af reelle ejere, at der er et særligt hensyn i dansk kontekst i form af foreninger (bl.a. ca. 80.000 danske frivillige foreninger), der fremover vil blive omfattet af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere.
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum bemærker, at det ved implementeringen – og det fremadrettede lovgivningsarbejde i EU og Danmark - er afgørende, at reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal balancere mellem det nødvendige og samtidig ikke gøre det unødig besværligt for de underretningspligtige virksomheder og de øvrige erhvervsdrivende og foreninger, der bliver indirekte ramt med administrative krav m.v.
Regelforum har følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum anbefaler:
1. At der ved udarbejdelsen af retningslinjer for indberetninger i relation til reelle ejere, tages højde for gængse IT-systemer hos de forpligtede enheder, samt risikoen i den enkelte sektor.
2. At der i implementeringen både er fokus på at minimere unødige byrder for de virksomheder, der er direkte omfattet (de underretningspligtige) og de virksomheder, der bliver pålagt administrative byrder som en del af de underretningspligtige virksomheders efterlevelse af reglerne, samt at det også sikres i de sekundære retsakter, at der ikke påføres erhvervslivet unødige administrative byrder. Dette indebærer også fokus på gennemsigtighed og at der udarbejdes impact assesments.
Metode til implementering
Regelforum bakker op om en minimumsimplementering, som det også fremgår af planen, og finder det bør sikres, at samme juridiske områder (samme hensyn) ikke reguleres i flere retsakter, som det kan være tilfældet ved en dansk Hvidvasklov og en Hvidvaskforordning.
Regelforum anbefaler:
3. At der ikke indføres eller opretholdes danske særregler i Hvid-vaskloven, når Hvidvaskdirektivet og Hvidvaskforordningen får virkning. Det anbefales, at der til brug for dette skabes et overblik over danske særregler som fx beløbet på 50.000 kr. i Hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 21.
Inddragelse af interessenter
Regelforum er positiv overfor, at der lægges op til en stor grad af involvering af interessenter, herunder brancheforeninger.
Regelforum anbefaler:
4. At selvom direktivet primært angår myndighedernes forpligtelser, så er det vigtigt, at myndighederne har fokus på tidlig interesse varetagelse, herunder inddragelse af interessenterne. Det gælder f.eks. registerløsningen for reelle ejere og i forhold til bankkontoregisteret. Generelt bør inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af gennemførselsretsakter (niveau 2) m.v. ske så tidligt og effektivt som muligt.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Regelforum anbefaler:
5. At implementeringen koordineres tæt med øvrige EU-lande, herunder at der om fornødent foretages nabotjek for at sikre, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i konkurrencen med virksomheder i øvrige EU-lande.
Regeringens svar
Anbefalingen følges delvis
Erhvervslivets EU- og Regelforum har vedtaget 5 delanbefalinger. Anbefalingerne 1, 2, 4 og 5 følges, anbefaling 3 følges delvist.
Anbefaling 1
At der ved udarbejdelsen af retningslinjer for indberetninger i relation til reelle ejere, tages højde for gængse IT-systemer hos de forpligtede enheder, samt risikoen i den enkelte sektor.
Anbefalingen følges. Med hvidvaskdirektivet afskærmes oplysninger om reelle ejere, så der fremover ikke er adgang for den brede offentlighed til oplysningerne på www.cvr.dk. Kompetente myndigheder, forpligtede enheder, dvs. personer og virksomheder, der gennemfører kundekendskabsprocedurer iht. hvidvaskreglerne, og fysiske og juridiske personer med en legitim interesse vil fortsat kunne få adgang til oplysningerne.
For at minimere unødige byrder for de virksomheder, der bliver omfattet, lægges der op til en digital løsning, der relativt nemt vil give adgang til oplysningerne om reelle ejere fremover ved at logge in med MitID eller elektronisk identifikation efter eIDAS-forordningen og sætte flueben i en tro- og loveerklæring. Tilsvarende vil der fortsat kunne fås adgang til oplysningerne via Erhvervsstyrelsens system-til-systemløsning, API (Application Programming Interface). For at sikre en smidig overgang arbejder styrelsen på at løfte brugere af API-løsningen, der fremover vil skulle have adgang til oplysninger om reelle ejere, over til den nye API-løsning ved løbende at holde dem opdateret om overgangen. Der er derfor tale om en tillidsbaseret løsning, hvor man ikke skal uploade dokumentation eller betale gebyr, hver gang oplysninger om reelle ejere konsulteres.
Det er hensigten at få kategoriseret eksisterende brugere af Erhvervsstyrelsens API-løsning forud for ikrafttrædelsen af bestemmelserne om begrænsningen af adgangen til oplysninger om reelle ejere. Formålet er at sikre en glidende overgang til gavn for brugerne og styrelsen, så der ikke opstår sagsbehandlingstid for eksisterende brugere. For nye brugere af API-løsningen vil manuel sagsbehandling være påkrævet for at blive tilknyttet løsningen.
Ift. udvidelsen af oplysninger, der skal angives ved registrering af reelle ejere, vil der være fokus på en it-løsning, der er brugervenlig, og der gennemføres brugervenlighedstest af løsningen.
Som følge heraf vurderes den delvise implementering af 6. hvidvaskdirektiv i 2025 ikke at medføre hverken økonomiske konsekvenser eller væsentlige administrative konsekvenser for forpligtede enheder og personer med legitim interesse.
Anbefaling 2
At der i implementeringen både er fokus på at minimere unødige byrder for de virksomheder, der er direkte omfattet (de underretningspligtige) og de virksomheder, der bliver pålagt administrative byrder som en del af de underretningspligtige virksomheders efterlevelse af reglerne, samt at det også sikres i de sekundære retsakter, at der ikke påføres erhvervslivet unødige administrative byrder. Dette indebærer også fokus på gennemsigtighed, og at der udarbejdes impact assesments.
Anbefalingen følges. Regeringen arbejder for, at reglerne til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering skal være proportionale og udformes på en måde, som tager hensyn til forpligtede enheder og kunders størrelse og risiko for hvidvask og potentielle byrder forbundet med at efterleve reglerne.
For god ordens skyld skal nævnes, at 6. hvidvaskdirektiv alene indeholder myndighedsrettede bestemmelser om blandt andet tilsynet med de forpligtede enheder. De materielle krav til de forpligtede enheder følger af den nye hvidvaskforordning, som er direkte gældende i dansk ret over for de forpligtede enheder. Det er således EU-myndigheden, der er ansvarlig for gennemsigtighed og eventuel gennemførsel af konsekvensvurderinger for virksomheder.
Tilsvarende følger det af AMLA-forordningen, , som fastsætter rammerne for EU’s nye anti-hvidvaskmyndighed, art. 49, stk. 1 om reguleringsmæssige tekniske standarder, at AMLA gennemfører åben, offentlig høring over udkast til sådanne udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at der udarbejdes impact assessments også i de sekundære retsakter, idet der forventes at blive introduceret byrdefulde efterlevelseskrav heri. Derudover har interessenter mulighed for at afgive bemærkninger, herunder fsva. de administrative byrder.
Anbefaling 3
At der ikke indføres eller opretholdes danske særregler i Hvidvaskloven, når Hvidvaskdirektivet og Hvidvaskforordningen får virkning. Det anbefales, at der til brug for dette skabes et overblik over danske særregler som fx beløbet på 50.000 kr. i Hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 21.
Anbefalingen føles delvist. 6. hvidvaskdirektiv indeholder myndighedsrettede bestemmelser om blandt andet tilsynet med de underretningspligtige enheder, men ikke bestemmelser med materielle krav til de underretningspligtige enheder. Disse fremgår af hvidvaskforordningen.
Der henvises derfor til regeringens svar til implementeringsplan-anbefalinger til Hvidvaskforordningen, anbefaling 9 og 10.
Anbefaling 4
At selvom direktivet primært angår myndighedernes forpligtelser, så er det vigtigt, at myndighederne har fokus på tidlig interessevaretagelse, herunder inddragelse af interessenterne. Det gælder f.eks. registerløsningen for reelle ejere og i forhold til bankkontoregisteret. Generelt bør inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af gennemførselsretsakter (niveau 2) m.v. ske så tidligt og effektivt som muligt.
Anbefalingen følges. Det er regeringens ambition, at der forud for den offentlige høring skal ske en inddragelse af relevante interessenter og sektorer, f.eks. ved drøftelser og høring af relevante brancheorganisationer og myndigheder.
Ift. adgangen til oplysninger om reelle ejere vil relevante interessenter løbende blive opdateret om overgangen til den nye it-løsning, der sikrer adgang til oplysninger om reelle ejere. Ift. pligten til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere vil relevante interessenter, herunder brancheforeninger, bliver inddraget.
Anbefaling 5
At implementeringen koordineres tæt med øvrige EU-lande, herunder at der om fornødent foretages nabotjek for at sikre, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i konkurrencen med virksomheder i øvrige EU-lande.
Anbefalingen følges. Det sker ved at regeringen deltager i relevante arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende sekundære retsakter med henblik på gennem vidensdeling og koordination at bidrage til, at der i videst muligt omfang sker en ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.
Finanstilsynet deltager i en Nordisk-Baltisk arbejdsgruppe (Nordic-Baltic Working Group). Her har Finanstilsynet mulighed for at drage erfaringer fra tilsynsmyndighederne i nabolandene. Arbejdsgruppen bidrager bl.a. til information om, hvordan nabolande forstår rækkevidden af EU-reguleringen.
I forhold til reelle ejere udveksles oplysninger og erfaringer med andre EU-lande gennem European Business Registry Association (EBRA), der har en arbejdsgruppe om registrering af reelle ejere. Herigennem har den svenske model for adgang til oplysninger om reelle ejere været inspirationskilde for udvikling af den danske adgangsmodel.
Myndighederne vil i det omfang, det er relevant og hensigtsmæssigt, foretage nabohøring på udvalgte områder for at afstemme implementeringstilgange.