Behandling af personoplysninger i forbindelse med Erhvervslivets EU- og Regelforum

Læs vores privatlivspolitik i forbindelse med Erhvervslivets EU- og Regelforum.

Formålene med behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

Som led i behandlingen af indkomne henvendelser til Erhvervslivets EU- og Regelforum, bruges dine personoplysninger af medarbejderne i sekretariatet for forummet 'Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering' til at indhente eventuelle supplerende oplysninger fra dig vedr. den problemstilling, du har beskrevet i henvendelsen til Erhvervslivets EU- og Regelforum. Derudover bruger vi dem i forbindelse med en eventuel dialog om Erhvervslivets EU- og Regelforums behandling af din henvendelse.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

Behandlingen af dine oplysninger henhører under offentlig myndighedsudøvelse som Erhvervsstyrelsen har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Almindelige oplysninger, herunder den mailadresse du angiver i forbindelse med indsendelsen af din henvendelse til Erhvervslivets EU- og Regelforum via postkassen Regelforum@erst.dk eller Erhvervslivets EU- og Regelforums hjemmeside https://regelforum.dk/.  

Hvor dine personoplysninger stammer fra

Dine oplysninger stammer fra indsendelsen af din henvendelse til Erhvervslivets EU- og Regelforum, jf. ovenstående. Hvis vi ikke modtager dine personoplysninger, kan vi ikke behandle din henvendelse.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger i op til to år, hvorefter de anonymiseres ved at slette overstående personoplysninger fra din henvendelse.  

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.