Nummer: 274

Virksomhedernes samlede tidsforbrug bør indgå i konsekvensvurderinger

Den nuværende metode til konsekvensvurdering af regulering (AMVAB-metoden) medregner ikke i tilstrækkelig grad virksomhedernes omkostninger til at orientere sig om og sætte sig ind i nye regler. Dermed undervurderes omstillingsomkostningerne ved ny regulering.

Det anbefales, at AMVAB-metoden udvides til også at medregne de aktiviteter, som virksomhederne udfører for at sætte sig ind i nye eller ændrede regler, før den egentlige omstilling til de nye krav sker. Dette bør ske gennem fokus i spørgerammen på de handlinger, som virksomhederne indledningsvist foretager for at afdække om ny regulering/ændringer påvirker dem.
 

Dato:
19. november 2025
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
EØK
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Problem     

Før virksomheder kan igangsætte selve omstillingen til nye eller ændrede regler, kan det være nødvendigt at udføre en hel række aktiviteter til forberedelse af omstillingen for at finde ud af, om og hvordan man som virksomhed er omfattet af de nye regler.  Eksempler på aktiviteter, som virksomheder kan være nødt til at udføre for at forberede sig på ny eller ændret regulering:

•    Gennemgang og tolkning af regulering – i hvilket omfang er virksomheden berørt
•    Kortlægning af, hvilke områder i virksomheden der bliver berørt
•    Vurdering (konsekvenser af valg af evt. forskellige metoder jf. lovgivningen)

Der kan være tale om et meget betydeligt tidsforbrug til disse aktiviteter, f.eks. ved store komplekse europæiske direktiver, hvor der tillige følger en lang række krav i delegerede retsakter. Det er derfor problematisk, at den nuværende AMVAB-metode ikke medregner sådanne forberedelsesaktiviteter, men tager udgangspunkt i omstilling til og efterlevelse af lovens krav, efter at selve omstillingen går i gang.

Potentiale     

Anbefalingen har relevans for alle virksomheder og al regulering med konsekvenser for virksomheder. For virksomhederne kan det bidrage til at danne et bedre grundlag for planlægning af ressourcebehov. Der er samtidigt et potentiale fx ift. at styrke det politiske beslutningsgrundlag og/eller reducere byrderne for virksomhederne. Indsigt og viden, kan bruges til at forbedre fremtidige regulering og sætte fokus på evt. behov for værktøjer til at understøtte virksomhedernes arbejde.

Relevant regulering    

Al erhvervsrettet regulering, som medfører administrative aktiviteter for virksomheder

Yderligere oplysninger    

Ofte bruger virksomhederne ressourcer på at finde ud af, om de er omfattet af ny regulering eller ændringer. Hvor populationen for et nyt regelsæt f.eks. ikke er entydig, må det forventes at en række virksomheder er nødsaget til at analysere regelsættet med henblik på en vurdering af, om de er omfattet eller ej. Det kan ligeledes være i forhold til overholdelse af evt. undtagelser i regelsættet eller mulighed for dispensation fra krav. Navnlig ved kompleks lovgivning bør der i konsekvensvurderingen tages højde for, at virksomheder bliver nødt til at afdække evt. konsekvenser for dem, selvom det senere skulle vise, at de ikke er omfattet.

Det er helt centralt for at sikre, at politikerne kan træffe et oplyst valg i forbindelse med ny eller ændret lovgivning, at AMVAB-metoden medregner alt det arbejde, som reguleringen forventes at medføre.

 

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at AMVAB-metoden udvides til at medregne alle de aktiviteter, som er nødvendige for, at en virksomhed kan forberede sig på omstillingen til nye eller ændrede regler. Udvidelsen bør gælde både den indledende ”skrivebordsvurdering” (under bagatelgrænsen på 4 mio.) og den egentlige AMVAB-måling.

FH og Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om anbefalingen, da de vurderer, at metoden allerede i dag i nogen grad giver mulighed for at medtage omkostninger forbundet med forståelsen af reguleringen.