Revurdering af konsekvenser efter reguleringen er ikrafttrådt (ex-post /realiserede konsekvenser)

Problem     

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger foretaget ex ante er per definition forbundet med en vis usikkerhed, fordi det involverer forudsigelser om virksomhedernes efterlevelse af krav, som ikke er implementeret endnu. Dertil kommer, at vurderingerne typisk bliver foretaget i en komprimeret lovproces og under stort tidspres. Begge forhold (forudsigelser om fremtiden og tidspres) gør, at konsekvensvurderinger er naturligt forbundet med ganske meget usikkerhed.

I dag eksisterer der ikke en fast procedure for at kvalitetssikre de løbende konsekvensvurderinger for erhvervslivet på baggrund af en måling af de realiserede konsekvenser for erhvervslivet efter, at reguleringen er trådt i kraft, og virksomhederne har fået erfaring med at efterleve kravene. Det er problematisk, da de realiserede konsekvenser indeholder meget nyttig information, der kan styrke og forbedre konsekvensvurderingerne og dermed potentielt reducere konsekvensvurderingernes indbyggede usikkerhed. Hvis de realiserede ex-post vurderinger afviger strukturelt fra ex-ante vurderingerne, kan det være en indikation på at ex-ante vurderingerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler virksomhedernes reelle omkostninger. På den måde kan forskellene i ex-ante og ex-post vurderingerne anvendes til at forbedre ex-ante vurderingerne. 

Potentiale     

Vigtigheden af kvaliteten af det lovforberedende arbejde er svært at overvurdere. Desto højere kvalitet og præcision det lovforberedende materiale afspejler, herunder forskellige lovforslag, jo bedre og mere oplyste beslutninger forventes Folketinget at kunne træffe.

Opgørelser over realiserede konsekvenser for erhvervslivet fra forskellige regler og lovforslag vil understøtte netop en informationsarkitektur, der bl.a. kan bruges til at kvalitetssikre ex-ante konsekvensvurderingerne.

Anbefalingen vurderes at have et bredt anvendelsesområde ift. brancher, sektorer og virksomheder.

Et konkret eksempel på, hvordan de realiserede konsekvenser for erhvervslivet er forskellige fra de konsekvensvurderinger, der var angivet i det lovforberedende materiale, er lov om ”ret til tidlig pension”, den såkaldte Arne-pension. Heraf fremgår det, at finanssektorens finansieringsbidrag, i form af en øget selskabskattesats på 4 pct.-point, ville bidrage med 1,4 mia. kr. årligt varigt. Foreløbigt har det faktiske provenu for den ekstra selskabsskat været 2,7 mia. kr. i 2023 og forventes at være i omegnen af 4 mia. kr. i 2024. Selskabsskatteprovenuer der er næsten 100-200 pct. højere end det forudsatte i det lovforslag, der blev vedtaget.    

Opgørelser over realiserede konsekvenser vil isoleret set betyde, at der skal gennemføres flere ex-post konsekvensvurderinger, hvilket involverer mere administration for både myndigheder og de involverede virksomheder, som skal bidrage med relevant information til de realiserede konsekvenser. Omvendt forventes kvaliteten af det lovforberedende arbejde at blive forbedret, hvilket samlet set vil understøtte bedre politiske beslutninger til gavn for samfundet som helhed, herunder erhvervslivet. 

Relevant regulering    

Potentielt al regulering der påvirker erhvervslivets rammevilkår

Yderligere oplysninger    

Regelforum er medlem af Reg Watch Europe - europæiske uafhængige organisationer, der bl.a. udtaler sig om regulering, kvantificering og processer i de enkelte lande. Der henvises til Reg Watch Europes position paper fra foråret 2025 ”The case for lean interim evaluation as a mean towards adaptive EU assessment cycles” (findes på regwatcheurope.eu under dokumenter). Her taler Reg Watch Europe også for evaluering og revurdering af konsekvenser.

Det kan bemærkes, at Folketingets Parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder i efteråret 2024 har fremlagt et forslag om at gøre evalueringsbestemmelser obligatoriske ved regulering, der overstiger grænsen på 4 mio. kr. for så vidt angår administrative omkostninger. Af regeringens svar på anbefalingen fremgår, at regeringen ikke vil indføre obligatoriske evalueringer, idet der allerede i fx Regelforum og ministerkredsen for byrdelettelser er fokus på at identificere mulige byrdelettelser i allerede implementeret lovgivning, samtidigt med, at obligatoriske evalueringsbestemmelser vil kræve et betydeligt ressourcetræk på tværs af ministerier.