Regeringens implementeringsplan
Konsekvenser for erhvervslivet
Engangsplastikdirektivet detailregulerer 19 konkrete engangsplastikprodukter og fiskeredskaber med forskellige virkemidler og implementeringsfrister, som vil have forskelligartede konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil f.eks. sugerør, tallerkner og bestik af engangsplastik ikke længere kunne markedsføres fra 3. juli 2021.
Herudover skal flere produkttyper udstyres med et harmoniseret mærke, det gælder eks. cigaretter, og plastiklåg må fremover ikke kunne adskilles fra beholderen på bl.a. sodavandsflasker og mælkekartoner. Ligeledes vil flere produkter omfattes af udvidet producentansvar og oprydningsansvar. Det indebærer, at producenterne skal bære det finansielle og/eller operationelle ansvar for produkterne, når de bliver til affald og henkastes i naturen.
Direktivet vurderes at have konsekvenser for erhvervslivet. Det er i forbindelse med forhandlingen af direktivet estimeret, at direktivet vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser i spændet 210-270 mio. årligt i Danmark. Dette tal er dog behæftet med stor usikkerhed, da det er en estimering, og det præcise tal ikke kan opgøres endnu. Implementeringsfristen for det udvidede producentansvar er 2025, og udformningen af producentansvaret i praksis er ikke fastlagt. Der haves endnu ikke et fuldt overblik over antallet af berørte virksomheder, men en undersøgelse, som skal belyse dette er igangsat. Det vil dog fortrinsvist være plastindustrien, detailhandlen, take away branchen, tobaksindustrien og fiskerisektoren, som vil rammes af direktivets bestemmelser.
Som følge af direktivet forventes det, at flere virksomheder vil skulle omstille produktionsformer, og finde alternative produkter at markedsføre, ligesom det vil være nødvendigt for take away branchen at tænker mere i genbrugsløsninger. Ligeledes vil producenterne i forbindelse med det udvidede producentansvar og oprydningsansvar skulle deltage aktivt i den infrastruktur, som, i dialog med interessenterne, bygges for at kunne sikre fuld compliance med producentansvaret. Dette kan indebære administrative og finansielle byrder. Omfanget heraf kan dog ikke belyses fuldt ud på nuværende tidspunkt, da det vil bero på den specifikke udmøntning på bekendtgørelsesniveau. Denne udmøntning vil ske i tæt dialog med interessenterne og har frist tidligst i 2023 for cigaretter og i 2025 for de resterende, omfattede produkter.
Metode til implementering
Bestemmelserne implementeres ved ændringer i miljøbeskyttelsesloven for at sikre hjemler til det udvidede producentansvar og oprydningsansvaret.
Det er vurderet, at miljøbeskyttelsesloven allerede indeholder hjemler til den specifikke udmøntning af de resterende virkemidler i direktivet. I denne forbindelse vi der blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, eller ændret i eksisterende, hvor det giver mening.
Inddragelse af interessenter
Der er i forbindelse med opstarten af implementeringsarbejdet inviteret til informationsmøde for interessenter repræsenteret af interesseorganisationer. Der vil ikke blive oprettet en egentlig følgegruppe, idet direktivets bestemmelser berører mange forskellige interessenter og brancher, og interessenter vil derfor løbende blive inddraget i implementeringsarbejdet, der hvor det er relevant for de enkelte produkttyper.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
I forbindelse med implementeringen udarbejdes der et nabotjek for effekten af lignende forbud mod engangsplastikprodukter i andre EU-lande. Rapporten er endnu ikke afsluttet. Herudover har Danmark løbende dialog med nabolande om implementeringen, herunder i regi af teknisk arbejdsgruppe nedsat af Kommissionen samt vedtagelse af en række sekundære retsakter.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Danmark er sideløbende ved at implementere det udvidede producentansvar for emballage og minimumskravene til producentansvar, som er vedtaget i EU-regi. Engangsplastikdirektivets producentansvar skal samtænkes med dette pågående arbejde.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at det afklares, hvilke produkter der er omfattet af direktivet. Både fødevarevirksomheder og emballagevirksomheder har brug for afklaring om dette, særligt i lyset af at evt. ændring (mht. mærkning eller valg af alternativer til plast) af emballage er en omkostningsfyldt og tidskrævende proces.
Forummet anbefaler en tidsplan for mærkningskrav. Fristen for at implementere mærkning om korrekt bortskaffelse og indhold af plastik er medio 2021. Det betyder, at på nuværende tidspunkt har virksomhederne et år til at ændre deres emballager. Det er ikke fuldkommen urealistisk. Det forlyder imidlertid, at Kommissionen forventer at have en vejledning samt de endelige piktogrammer klar ved udgangen af 2020, og så er der ikke længere tilstrækkeligt med tid. For cigaretproducenterne gælder særligt, at mærkningen efter engangsplastdirektivet skal koordineres med danske regler fra sundhedsmyndighederne om ’plain pack’. Virksomhederne bør have mindst 1 år til at ændre på deres emballage, målt fra det tidspunkt, hvor tekst og vejledning er til rådighed.
Forummet anbefaler indholdskrav for mærkningskrav. Forummet finder det hensigtsmæssigt af hensyn til det indre marked, at mærkningen består af piktogrammer uden tekst, således at samme mærkning kan bruges på alle markeder eller i hvert fald flere markeder, f.eks. de nordiske. Særligt for fødevarevirksomhederne har dette stor værdi. Såfremt myndighederne insisterer på tekst, foreslår forummet, at en engelsksproget tekst accepteres på tværs af EU. I modsætning til tekst om allergener, har denne tekst ikke sundhedsmæssige implikationer, og derfor er det ikke absolut nødvendigt, at det er på det specifikke lokale sprog.
Forummet foreslår, at Kommissionen ud over for- og bagside på cigaretpakker også tester placering på den ene side af pakken og eventuelt inde i låget af pakken. På denne måde vil forbrugeren bemærke mærkningen både når boksen er lukket, og hver gang den åbnes mhp. forbrug.
Forummet anbefaler en metode for ikrafttrædelse for mærkningskrav. Indførelsen af mærkningskrav anbefales sker som et stop for produktion af produkter uden mærkat, således at virksomhederne ikke skal foretage en tilbagetagning af produkter uden mærkningen. Såvel for producenter som for detailhandel er tilbagetagning forbundet med omkostninger, og særligt for fødevarer er der risiko for madspild. For alle typer af produkter vil en tilbagetagning betyde spild, som minimum emballagespild. Af planlægningshensyn vil det være meget velkomment med en tilbagemelding om dette snarest.
Herudover bemærker forummet, at direktivet indebærer betydelige omkostninger for erhvervslivet, og det er afgørende, at opgørelsen af omkostninger såvel som fordelingen mellem brancher og enkeltvirksomheder foregår transparent. Derfor opfordres regeringen til at gennemføre et egentligt feltstudie for at afklare baseline for de oprydningsansvar, direktivet pålægger virksomhederne at betale for.
Det bemærkes, at sundhedssektoren også vil blive ramt med større omkostninger for indkøb af indkøbsplastprodukter. Hospitaler, plejehjem og andre offentlige institutioner kan ikke længere indkøbe og benytte sig af en livsnødvendig service fra flere engangsplastsprodukter, når de bliver forbudte, men må skifte over til indkøb af langt dyrere engangsservice fremstillet af plantebaserede produkter fritaget for direktivforbud. Moderne sygehuse er designet uden større køkkenfaciliteter nødvendig for opvask af genbrugsservice.
Forummet anbefaler desuden, at de endelige danske implementeringsplaner bør besluttes forud for Kommissionens guideline, men afvente til retningslinjerne kan indarbejdes i de endelige planer. Disse ventes til juli.
Forummet foreslår, at der etableres en mærkningsfølgegruppe, så alle mærknings- og label-initiativer koordineres centralt. Hver ændring til en trykt label genererer signifikante direkte omkostninger til produktion, og introducerer samtidig også fejlkilder.
Uanset om det er en plastmærkning, indholdsmærkning eller andre varedeklarationer, vil virksomheders byrder kunne reduceres, hvis ændringskrav centraliseres og gennemføres samlet.