Nummer: 279

Opdateret baseline for de samlede byrder for dansk erhvervsliv

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at der udarbejdes et samlet tal for omfanget af byrder på tværs af ressortministerier og opdelt på krav i reguleringen fra national/EU. Der lægges op til, at regeringen selv kan fastlægge, hvilken metode der skal anvendes til opgørelsen. 

Dato:
19. november 2025
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
EØK
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Problem     

Der mangler i dag en samlet opgørelse over de erhvervsøkonomiske konsekvenser, som danske virksomheder er pålagt. Det gør det vanskeligt at vurdere omfanget, samt hvor og hvordan regulering kan forenkles. Desuden er en sådan opgørelse nødvendig for et evt. byrdereduktionsmål.

Potentiale     

En baseline vil gøre det muligt at identificere de mest byrdefulde områder og prioritere regelforenklingsindsatser. For beslutningstagere vil en baseline tydeligt vise omfanget af byrder, frem for der alene fokuseres på de årlige ændringer, som kan virke af mindre betydning. Derudover vil en baseline gøre det muligt at opstille en konkret byrdemålsætning (f.eks. som EU-Kommissionen), hvilket sikrer et vedvarende fokus på byrdereduktionsindsatsen.

Yderligere oplysninger    

Regeringen udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om udviklingen i byrderne. Det er imidlertid ca. 10 år siden, at der er blevet offentliggjort en samlet byrdeopgørelse/baseline, der viser byrderne i al erhvervsrettet regulering på tværs af ministerieområderne. Siden 2015 har regeringens redegørelse i stedet alene opgjort de årlige ændringer i virksomhedernes omkostninger (byrder/lettelser) fordelt på ministerieområderne samt national/EU-regulering uden at holde dette op mod en baseline.

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at der udarbejdes en opdateret beregning af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser for 2025, der kan anvendes som grundlag for regelforenklingsinitiativer. Baselinen bør opgøres på tværs af ministerieområder samt omfatte både nationale og EU-relaterede krav. Opgørelsen kan f.eks. tage udgangspunkt i de årlige redegørelser om bedre regulering for erhvervslivet