Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Forordningen sætter bindende mål i 2030, 2040 og 2050 for igangsættelse af genopretning af naturen på land (inkl. kyster og ferskvand) og naturen i havet samt genopretningskrav på specifikke områder, inklusive naturen i byer, vandløb, bestøvere, landbrugsområder og skovområder.
Forordningen stiller desuden krav om, at der indføres foranstaltninger, som sigter mod at undgå samt forebygge væsentlig forringelse på arealer, hvor en naturtype allerede er i god tilstand, eller arealer som er nødvendige at genoprette i henhold til forordningens genopretningsmål. Hvor der tidligere alene har været EU-regler om at undgå en sådan forringelse inden for Natura 2000-områder, stiller forordningen nu krav til, at dette også gælder uden for Natura 2000-områderne.
Der er nationalt råderum til at beslutte, hvilke foranstaltninger for genopretning og mod væsentlig forringelse, der er mest hensigtsmæssige til at opnå kravopfyldelse i Danmark.
Danmark skal indgive udkast til en national genopretningsplan til EU-Kommissionen senest den 1. september 2026. Den nationale genopretningsplan skal sikre, at Danmark overholder forordningens bindende mål i 2030, 2040 og 2050 og omfatte naturens aktuelle tilstand, genopretnings-behovet samt eksisterende og eventuelle nye nødvendige genopretnings-tiltag. Planen skal revideres i 2032 og 2042.
Konsekvenser for erhvervslivet
Forordningens genopretningsforpligtelser vurderes at kunne have potentielt væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herunder for landbrugssektoren, skovproduktion og fiskeri. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at konkretisere denne vurdering, da konsekvenserne afhænger af indholdet i den kommende nationale genopretningsplan. Indholdet i planen vil blive fastlagt på baggrund af faglige vurderinger og efterfølgende politisk stillingtagen.
Der stilles krav om at indføre foranstaltninger, som sigter mod at undgå og forebygge væsentlig forringelse, som vil kunne berøre arealer, der grænser op til naturarealer uden for Natura 2000-områder, der allerede er i god tilstand, eller som er nødvendige at genoprette i henhold til forordningens genopretningsmål. Der vil således kunne ske begrænsning af erhvervsmæssige aktiviteter på sådanne berørte arealer – fx ift. skov- og landbrugsdrift, fiskeri, udvidelse af anlæg mv. – da sådanne aktiviteter kan påvirke de tilgrænsende naturarealer negativt. Ressortministeriet er opmærksom på de potentielle konsekvenser hermed og undersøger, hvordan kravet kan forvaltes nationalt på en hensigtsmæssig måde – herunder for erhvervslivet.
Metode til implementering
Der administreres i så vid udstrækning som muligt direkte efter forordningen. Der er dog vurderet behov for supplerende lovgivning, herunder administrative bestemmelser om procedurer for udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, som fremgår af forordningens kapitel III. Der er ikke taget endelig stilling til den supplerende lovgivnings konkrete karakter.
Der pågår desuden undersøgelse af, hvordan kravet vedr. væsentlig forringelse kan forvaltes nationalt på en hensigtsmæssig måde – herunder for erhvervslivet.
Inddragelse af interessenter
Der planlægges aktuelt efter at inddrage interessenter tidligt i løbet af udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan, svarende til inddragelse inden for det første år efter ikrafttrædelsen den 18. august 2024.
Det fremgår af forordningen, at medlemslandet skal sikre, at udarbejdelsen af genopretningsplanen er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.
Der er desuden krav om offentlig høring. Ministeriet planlægger offentlig høring i 1. halvår 2026.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Der vil ske undersøgelse af andre EU-landes gennemførelse i forbindelse med, at landene offentliggør deres nationale genopretningsplaner forventeligt i 2027.
Der forventes ligeledes at kunne ske videndeling på tværs af EU-Kommissionen, EU-landene og interessenter undervejs.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Særlige danske hensyn vil blive belyst i forbindelse med arbejdet med den nationale genopretningsplan, der vil kunne medføre nye regler på områder af relevans for naturgenopretning.
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Da Naturgenopretningsforordningen potentielt kan have store konsekvenser for en række erhverv, er det afgørende, at man fra dansk side sikrer en implementering, der ikke går længere end de forordningsfastsatte krav.
Regelforum anbefaler:
- Der er på nuværende tidspunkt en række uklarheder i forhold til den reelle betydning / tolkning af dele af forordningen, hvorfor det bør være højt prioriteret fra dansk side at sikre en fælles forståelse af forordningens bestemmelser.
- I det omfang implementeringen af forordningen har betydning for arealanvendelsen og evt. omlægning af arealer, der anvendes erhvervsmæssigt til jordbrugsproduktion, bør der ske en samtænkning med de tiltag, der forventes gennemført som en del af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart), således at synergier i forhold til øvrige samfundsmål (klima, kvælstof) udnyttes bedst muligt og tiltag ikke bliver indbyrdes konfliktende.
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum anbefaler:
- At der arbejdes for at sikre den mindst mulige negative betydning for erhvervslivet. Dette bør blandt andet gøres gennem at se på incitamentsstrukturen i forhold til, hvordan genopretningstiltagene gennemføres i national lovgivning. Hvis tiltag som fx genopretningsindsatser, der påvirker arealer med land- eller skovbrugsproduktion eller tiltag som følge af ikke-forringelsesprincippet, vil kunne have en negativ betydning for fx land- og skovbrugserhvervet, bør dette ske enten mod fuld kompensation eller gennem frivillige tilskudsordninger.
Det er herudover afgørende, at der forud for den danske implementering sikres et fyldestgørende overblik over de direkte erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af implementeringen, og at implementeringen tilpasses i lyset heraf. Der er på nuværende tidspunkt ikke skabt et overblik over sådanne konsekvenser, da disse også vil afhænge af nogle af de valg, der skal træffes i forbindelse med implementeringen af forordningen.
Metode til implementering
Regelforum bemærker og bakker op om, at der pågår undersøgelse af, hvordan kravet vedr. væsentlig forringelse kan forvaltes nationalt på en hensigtsmæssig måde – herunder for erhvervslivet. Det er centralt for erhvervet, at kravet vedr. forringelse sikres forvaltet på en måde, der ikke påvirker eksisterende erhvervsmæssige aktiviteter i negativ retning.
Inddragelse af interessenter
Regelforum anbefaler:
- At der i forbindelse med inddragelse af interessenter bør være særligt fokus på ejere af arealer, som påvirkes af forordningens bestemmelser. Det kan både være i forhold til arealer, der direkte skal indgå i genopretning og i forhold til mere generelle krav, som kan ramme fx land- og skovbrug. Der bør således i forhold til inddragelse lægges særligt vægt på at inddrage interessenter, som kan blive berørt direkte af implementeringen.
- Det fremgår af forordningen, at der i forbindelse med udarbejdelse af de nationale genopretningsplaner skal ske en kvantificering af de arealer, der skal genoprettes - blandt andet på baggrund af udpegning og kortlægning af land- og skovbrugsområder med behov for genopretning. Hvis en sådan kortlægning gennemføres og helt eller delvist indgår i udarbejdelsen af genopretningsplanerne, bør dette kun ske efter direkte inddragelse af de private lodsejere, som det måtte berøre.
Som udgangspunkt bør der ikke ske en konkret kortlægning / udpegning af private arealer i forhold til genopretningstiltag, da dette vil kunne få store konsekvenser for den fremadrettede anvendelse af arealerne. En evt. inddragelse af private arealer bør kun kunne ske efter direkte inddragelse og aftale med lodsejer.
Regeringens svar
Regelforum har afgivet 5 delanbefalinger, som alle følges:
- Der er på nuværende tidspunkt en række uklarheder i forhold til den reelle betydning / tolkning af dele af forordningen, hvorfor det bør være højt prioriteret fra dansk side at sikre en fælles forståelse af forordningens bestemmelser.
Ministeriet for Grøn Trepart er i løbende dialog med en bred kreds af relevante interessenter med henblik på at orientere om forordningens betydning i en dansk kontekst og at sikre en fælles forståelse af forordningens bestemmelser.
Dialogen har pågået, siden EU-Kommissionen fremsatte forordningsfor-slaget i 2022 og pågår løbende frem til den endelige vedtagelse af den nationale plan i 2027, og i øvrigt så længe det vurderes nødvendigt.
Derudover er ministeriet opsøgende ift. at opnå en ensartet fortolkning på europæisk niveau igennem arbejdet i EU, herunder i arbejdet med vejledninger, delegerede retsakter mv.
- I det omfang implementeringen af forordningen har betydning for arealanvendelsen og evt. omlægning af arealer, der anvendes erhvervsmæssigt til jordbrugsproduktion, bør der ske en samtænkning med de tiltag, der forventes gennemført som en del af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart), således at synergier i forhold til øvrige samfundsmål (klima, kvælstof) udnyttes bedst muligt og tiltag ikke bliver indbyrdes konfliktende.
Ministeriet for Grøn Trepart vil arbejde for i videst muligt omfang at sikre synergier igennem samtænkning med bl.a. de tiltag, der forventes gennemført som en del af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (den grønne trepartsaftale).
Arbejdet pågår aktuelt ifm. udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan, der forventes at blive sendt i offentlig høring inden udgangen af 2025 forud for indsendelse til EU-Kommissionen senest d. 1. september 2026.
- At der arbejdes for at sikre den mindst mulige negative betydning for erhvervslivet. Dette bør blandt andet gøres gennem at se på incitamentsstrukturen i forhold til, hvordan genopretningstiltagene gennemføres i national lovgivning. Hvis tiltag som fx genopret-ningsindsatser, der påvirker arealer med land- eller skovbrugspro-duktion eller tiltag som følge af ikke-forringelsesprincippet, vil kunne have en negativ betydning for fx land- og skovbrugserhver-vet, bør dette ske enten mod fuld kompensation eller gennem fri-villige tilskudsordninger.
Ministeriet for Grøn Trepart vil arbejde for i videst muligt omfang at sikre synergier igennem samtænkning med eksisterende og nye tilskudsordninger mv. i bl.a. Danmarks Grønne Arealfond (den grønne trepartsaftale), så der så vidt muligt sikres en incitamentsstruktur for indsatser af eventuel negativ betydning for fx land- og skovbrugserhvervet, idet det dog ikke kan udelukkes, at der kan blive behov for andre tiltag.
Arbejdet pågår aktuelt ifm. udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan, der forventes at blive sendt i offentlig høring inden udgangen af 2025 forud for indsendelse til EU-Kommissionen senest d. 1. september 2026.
- At der i forbindelse med inddragelse af interessenter bør være særligt fokus på ejere af arealer, som påvirkes af forordningens bestemmelser. Det kan både være i forhold til arealer, der direkte skal indgå i genopretning og i forhold til mere generelle krav, som kan ramme fx land- og skovbrug. Der bør således i forhold til ind-dragelse lægges særligt vægt på at inddrage interessenter, som kan blive berørt direkte af implementeringen.
Ministeriet for Grøn Trepart er i løbende dialog med en bred kreds af relevante interessenter, herunder bl.a. brancheorganisationer for land- og skovbrug.
Dialogen forventes at sikre et særligt fokus på inddragelse af alle relevante interessenter, herunder interessenter der er direkte berørt af implementeringen.
Dialogen har pågået siden EU-Kommissionen fremsatte forordningsforslaget i 2022 og pågår løbende frem til vedtagelsen af den nationale plan i 2026, og i øvrigt så længe det vurderes nødvendigt.
- Det fremgår af forordningen, at der i forbindelse med udarbejdelse af de nationale genopretningsplaner skal ske en kvantificering af de arealer, der skal genoprettes - blandt andet på baggrund af udpegning og kortlægning af land- og skovbrugsområder med behov for genopretning. Hvis en sådan kortlægning gennemføres og helt eller delvist indgår i udarbejdelsen af genopretningsplanerne, bør dette kun ske efter direkte inddragelse af de private lodsejere, som det måtte berøre.
Der er i den nationale genopretningsplan alene krav om en overordnet kvantificering af arealer og vejledende kort over potentielle genopretningsområder på et overordnet niveau. Ministeriet for Grøn Trepart vil således ikke i forbindelse med udarbejdelse af den nationale genopretningsplan udpege konkrete land- og skovbrugsområder.
Kvantificeringen af arealer pågår aktuelt ifm. udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan, der forventes at blive sendt i offentlig høring inden udgangen af 2025 forud for indsendelse til EU-Kommissionen senest d. 1. september 2026.