Baggrund og Problem
Problem
UCITS-direktivet fastsætter blandt andet regler for, hvordan investerede midler må placeres, herunder hvilke markeder, midler kan investeres i. Formålet er at sikre, at forvaltere af UCITS foretager den nødvendige risikospredning i en UCITS-fond eller afdeling heraf, således at investeringsproduktet er egnet til ikke-professionelle investorer. Disse regler er implementeret i lov om investeringsforeninger m.v. (herefter LIF) samt den tilhørende vejledning fra Finanstilsynets 'Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til § 139 i lov om investeringsforeninger m.v.'
Kravene fra UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a-d er ikke harmoniserede, og er implementeret forskelligt på tværs af EU-medlemslandene. I dansk ret er forvaltere af danske UCITS forpligtede til at undersøge, om markedet opfylder kravene, jf. § 139 i LIF, samt løbende foretage en overvågning af, om markedet stadig opfylder kravene. Processen herfor er udførligt beskrevet i Finanstilsynets 'Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til § 139 i lov om investeringsforeninger m.v.' Ansvaret for disse procedurer påhviler forvalterens bestyrelse, jf. LIF § 139, stk. 3.
Processen består af fire kriterier, som hver indeholder en række underpunkter, som forvaltere af danske UCITS skal tage stilling til. Alle kriterier skal undersøges, og resultaterne af undersøgelsen skal dokumenteres. Undersøgelsen skal foretages både før midler placeres på et givent marked og løbende overvåges. Særligt den løbende dokumentation kræver, at forvaltere bruger betydelige ressourcer og tid på at dokumentere.
Ovenstående foreskriver mere bestemte regler sammenlignet med, hvad der er observeret i de nordiske nabolande. I Finland, jf. lovreferencen nedenfor, synes praksis at være, at der skal foretages en evaluering af et eventuelt nyt marked, f.eks. før lancering af et nyt produkt eller ved inklusion af et nyt marked i et eksisterende produkt (såkaldt markedsåbning). Efter den indledende analyse overvåger man markedet på løbende basis for forventede og uventede ændringer. Dog er hverken reguleringen eller vejledningen på samme måde som i Danmark beskrivende i forhold til, hvordan en analyse af markedet og efterfølgende løbende evaluering skal foretages.
I Sverige kan de danske krav og forpligtelser heller ikke genkendes i de svenske regler, jf. lovreference nedenfor.
I Luxembourg, som har en høj koncentration af fonde, er lovgivningen en smule mere detaljeret og indeholder ligesom den danske vejledning en direkte henvisning til, at markedet skal være reguleret, regelmæssigt, anerkendt og offentligt, jf. lovreference nedenfor. Men Luxembourg har ikke de samme udførlige krav til vurderingen af markeder eller en organisatorisk forankring af ansvaret for undersøgelsen hos forvalterens bestyrelse, som er indeholdt i § 139 i LIF og den tilhørende vejledning.
De administrative processer, som forvaltere af danske UCITS skal foretage før investeringer placeres, samt løbende evaluering af markeder, fremstår dermed mere detaljerede og ressourcekrævende end i de øvrige EU-lande.
Potentiale
De danske regler om, hvilke markeder UCITS kan investere på, indebærer, at forvaltere af danske UCITS skal bære en byrde, som ikke ses at være pålagt forvaltere af UCITS i andre EU-medlemslande. Den administrative byrde kræver, at forvaltere af danske UCITS løbende skal anvende ressourcer og tid, hvilket i sidste ende resulterer i ekstra omkostninger, som tillægges de finansielle produkter, der udbydes af danske UCITS. Disse omkostninger vil ultimativt blive båret af investorerne i de danske UCITS, hvilket fordyrer produkterne.
Da danske UCITS konkurrerer med UCITS fra andre EU-medlemslande, er det afgørende, at der gælder ensartede spilleregler for, hvilke markeder UCITS kan investere på inden for EU's indre marked, og at de procedurer, som forvaltere af danske UCITS pålægges, ikke skaber en konkurrencemæssig ulempe.
En lempelse eller afskaffelse af de danske regler for, hvilke markeder UCITS kan investere i, vil i praksis bringe dem på linje med den investorbeskyttelse, som investorer nyder, når de køber UCITS forvaltet i andre EU-medlemslande.
Relevant regulering
EU-lovgivning:
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (omarbejdning), artikel 50, stk. 1, litra a-d.
Dansk Lovgivning
- Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v §139
- Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til § 139 i lov om investeringsforeninger m.v.
Finsk Lovgivning
- Lagom placeringsfonder, kapitel 13, 2
- Organisatoriska krav och uppföranderegler för placeringsfondsverksamhet, Föreskrifter ochanvisningar 3/2011
Svensk lovgivning
- Lag (2004:46) om värdepappersfonder
- Lag (2007:528) om värdepappersmarknaden
Luxembourgsk lovgivning
- Law of 17 December 2010 (coordinated version), relating to undertakings for collective investment, article 41
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at der igangsættes et nabotjek i Sverige og Finland for at undersøge, om andre EU-lande har tilsvarende godkendelsesprocedurer for, hvilke markeder UCITS kan investere på, samt løbende overvågning af markeder.
Hvis der ikke findes lignende krav til, hvilke markeder UCITS kan investere på i andre EU-lande, bør forvaltere af danske UCITS stilles på lige fod med deres euro-pæiske konkurrenter. Det vil sikre, at de ikke påføres yderligere administrative byrder, som både er omkostningstunge og ressourcekrævende, og som forringer forvaltere af danske UCITS' konkurrencevilkår i EU.
Såfremt de danske myndigheder vælger ikke at harmonisere den danske praksis på baggrund af resultatet af nabotjekket, bør det begrundes.
Regeringens svar
Anbefalingen om et nabotjek følges.
Finanstilsynet vil forespørge Sverige og Finland om deres regelsæt samt tilsynsmæssige praksis på området. Som et led i dette arbejde, vil Finans-tilsynet vurdere, hvorvidt den danske implementering af UCITS-direktivets regel er mere vidtgående, end direktivet foreskriver.
Hvis den danske regulering og tilgang er væsentlig forskellig fra Sveriges og Finlands, og den danske regulering går videre end UCITS-direktivet, vil Erhvervsministeriet vurdere hensigtsmæssigheden i at lempe kravene i lovgivningen, herunder særligt en eventuel negativ effekt på investorbe-skyttelsen. En sådan vurdering vil give et udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt der skal foreslås en lovændring på området.