Regeringens implementeringsplan
Konsekvenser for erhvervslivet
Retsakten sænker den danske grænseværdi for cadmium, beryllium, formaldehyd og stoffet MOCA.
Stofferne er omfattet af eksisterende regler med krav om at undgå unødig udsættelse for stofferne i arbejdsmiljøet. Der forventes derfor som udgangspunkt ikke væsentlige yderligere omkostninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte virksomheder vil have omstillingsomkostninger i form af udgifter til evt. kontrolmålinger, lettere ombygning, øget ventilation mv. Samme virksomheder kan evt. også have mindre forøgede løbende omkostninger til fx kontrol og drift at ny ventilation.
Retsakten indfører også en grænseværdi for arsen, som er på niveau med den der allerede findes i Danmark. Det betyder, at der ikke være erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Der vil blive gennemført beregninger af retsaktens erhvervsøkonomiske konsekvenser efter Erhvervsstyrelsens retningslinjer.
Metode til implementering
Retsakten implementeres som ændringer i bilag til BEK nr 1458 af 13/12/2019 om grænseværdier for stoffer og materialer.
Der er ikke tale om overimplementering, idet der ikke indføres grænseværdier der er lavere end EU-grænseværdierne og da grænseværdierne først indføres på de tidspunkter, som fremgår af direktiverne (ikke før).
Inddragelse af interessenter
Arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i implementeringen via Arbejdsmiljørådet og udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring via høringsportalen.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
På samme måde som i Danmark gennemføres EU's arbejdsmiljødirektiver ved administrative forskrifter i bl.a. Tyskland, Holland, Sverige og Norge.
Arbejdstilsynet arbejder aktuelt med at revidere beslutningsprocedurerne for danske grænseværdier for arbejdsmiljøet. Som en del af dette arbejde, vil der blive set på hvordan bl.a. disse lande og Holland fastsætter grænseværdier arbejdsmiljøet, herunder også hvordan EU-grænseværdier implementeres.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum understreger vigtigheden af reel interessentinddragelse i regi af Arbejdsmiljørådet ifm. Implementeringen, herunder at denne implementeringsplan sendes til høring i Arbejdsmiljørådet.
Regelforum anbefaler desuden, at implementeringsplanen sendes i høring i Arbejdsmiljørådet.