KOMMENDE EU-REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER OG SÆRLIGE KØRETØJER PÅ HAVNE MÅ IKKE VIRKE BEGRÆNSENDE FOR FÆRDSLEN MED DISSE I DANMARK

Problem

Kommende EU-regler for ikke-vejgående maskiner risikerer at forringe de danske vilkår for færdsel med sådanne maskiner, hvilket vil have konsekvenser for miljø, økonomi og produktivitet for landbrug og maskinstationer, havne og søtransport m.fl. Nye EU-regler for ikke-vejgående maskiner må ikke forringe de danske vilkår for færdsel med landbrugsmaskiner og særlige køretøjer på havne.

Der er brug for en offensiv dansk indsats, der muliggør national selvbestemmelse på området, særlig ift. masse og dimensioner, da dette forhold nemt kan blive overset, da de fleste andre lande har vilkår, der er mindre fordelagtige end de danske. 

Danmark har i sammenligning med mange europæiske lande overordnet set gode forhold for færdsel med ikke vejgående maskiner, især i landbruget og på de danske havne. Blandt andet må landbrugsmaskinerne være bredere end fx vores tyske naboers, når landbrugsmaskinerne kører mellem gård og mark. At denne bredde er tilladt, er godt for både miljø og produktivitet for erhvervet, for det muliggør brugen af bredere dæk og tvillingehjul. Fordelen ved disse er, at de er mere skånsomme ved jorden og mindske jordpakning og jordskader, hvilket især er vigtigt for de mere fugtige jorde vi har i nord. Er jorden skadet vil udbyttet blive ringere.

I nedbørsrige år – som blandt andet oplevet i efteråret 2019 og i dette tidlige 2020 – er brede dæk/tvillingehjul en forudsætning for at kunne bjerge høsten.

På havnene må særlige køretøjer af alle slags overskride både dimensionering, akseltryk, totalvægt mv. og der er mulighed for at udpege forbindelsesveje mellem to havneområder inden for samme havn, som er adskilt af en offentlig vej, da det ville være alt for uproduktivt og omkostningstungt at flytte maskinerne fra den ene del af havnen til den anden med blokvogne eller at investere i dobbelt maskinpark. 

Der er derfor afgørende, at disse muligheder fastholdes.

(se nærmere under begrundelse).

Berørt EU-regulering

Kommissionen barsler med følgende initiativ som vi anbefaler får dansk interesse:

1. “New Legislative Proposal for the harmonization of safety requirements for the road circulation of Non Road Mobile Machinery (excluding Tractors)”

Ansvarlig for arbejdet er Kommissionen, Directorate-General for Internal Market, Industry, Entrepreneurship and SMEs

Se nærmere i CIRCABC group for the “Road circulation approval requirements for mobile machinery

Berørt dansk lovgivning

Færdselsloven, herunder Dimensionsbekendtgørelsen.

Danmark tillader fx at motorredskaber må være 3,3m brede, med mulighed for større bredde, når motorredskaber færdes mellem maskinstation/landbrug og mark m.v. Tyskland tillader blot 3,0 m. 

BEK 551/2011 om særlige køretøjer på havne og terminalområder. Uden denne bekendtgørelse ville en betragtelig del af godshåndteringen på de danske erhvervshavne (ca. 80 % af Danmarks udenrigshandel målt i tons går gennem havnene) risikere at gå i stå.

Berørte virksomheder

Maskinstationer, landbrug og skoventreprenører er eksempler på brancher, der vil blive berørt. Der findes ca. 30.000+ landbrug, 1.000+ maskinstationer og skoventreprenører.
Havnevirksomheder i bred forstand ville blive direkte berørt. Søfartsstyrelsen estimerer i rapporten ”Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark” at der er ca. 20.000 beskæftigede i de private tjenesteydende erhverv på havnene. Dertil kommer produktionsvirksomheder beliggende på havne, eller afhængige af transporten derigennem, som vil blive indirekte ramt, herunder også landbruget''.

Begrundelse

Landbruget og maskinstationerne er afhængigt af muligheden for, at landbrugskøretøjer kan udstyres med brede dæk eller tvillingehjul – hvilket kræver muligheden for ekstra bredde. Det er man primært af to grunde: 

1. I våde høstår – som fx 2019, 2017 og 2011 – ville høsten ikke kunne bjerges uden at høstmaskinen får udvidet dækkenes bæreflade. Hvis muligheden fjernes, medfører det at stort økonomisk tab. 
2. Brede dæk skåner jorden, fordi dækarealet øges og dermed fordeler trykket fra landbrugskøretøjet på jorden, hvilket betyder, at man reducerer sammenpakning af jorden. Såkaldt jordpakning er skadeligt både for miljø og erhverv. Reduktion af skadelig jordpakning er et vigtigt emne både i Danmark og EU. Derfor har en tilstrækkelig bæreflade (dvs. det brede dækareal) en central rolle. Begrænsning af fx høstmaskiners bredde medfører, at brede dæk eller tvillingehjul ikke kan anvendes. Den direkte konsekvens vil være forøget jordpakning og deraf også dårligere udbytter.

Godshåndtering på havne er yderst specialiseret og ofte tilpasset den enkelte godstype. Især på containerterminaler og ved håndtering af vindmølledele er der mange specielle køretøjer og maskiner i anvendelse. Det er helt afgørende for den fortsatte effektivitet, at disse køretøjer og maskiner kan anvendes, og at det er muligt at flytte dem mellem forskellige havneafsnit, som er adskilt af offentlige veje, som er udpeget som forbindelsesveje.

Forventede konsekvenser for erhvervslivet

De potentielle ændringer vil ramme særligt landmænd og maskinstationer og kan overordnet set afføde to typer af udfald med forskellige typer omkostninger til følge: 

1.  Erhvervet vil fortsat bruge bredde dæk/tvillinghjul, men det vil da kræve, at disse på- og afmonteres hver gang et køretøj køre ind og ud af en mark. 

Der estimeres et tab på 14.000 kr. i år 1 per bedrift og et tab over ti år i nutidsværdi på 116.000 kr. per bedrift.
For erhvervet samlet er det et tab på 140 mio. kr. i år 1 og 1,1 mia. kr. over ti år i nutidsværdi. 

2. Erhvervet undlader at bruge bredde dæk med den konsekvens, at jordpakning øges og udbytte forringes, samt at der i nogle år vil forekomme høsttab. 

De økonomiske omkostninger estimeres til at være 68.000 kr. årligt per bedrift og 554.000 kr. per bedrift over ti målt i nutidsværdi.
De samlede omkostninger for erhvervet estimeres til 667 mio. kr. årligt, og 4,9 mia. kr. over ti år målt i nutidsværdi.

(Der er ikke antaget/medregnet evt. værditab af maskiner)

For havnevirksomhederne vil der være store potentielle udgifter forbindet med at skulle investere i nyt, overflødigt materiel, eller i blokvogne og tid til at flytte maskiner, som sagtens kan køre ved egen kraft (og maks. 30 km/t.)

Økonomiske konsekvenser

For landbruget: Afhængig af udfald mellem 140 mio. kr. og 667 mio. årligt, dvs. mellem 1,1 og 4,9 mia. kr. årligt over ti år i nutidsværdi, jf. ovenfor.
For havnebranchen: Anslået et trecifret millionbeløb i en unødigt stor maskinpark og et årligt driftstab på et mellemstort tocifret millionbeløb.

Særlige hensyn

Skadelig jordpakning, dvs. miljøforhold, har længerevarende konsekvenser, ift. hvordan landbrugsjorden som dyrkningsmedie videregives til de kommende generationer, da dyb jordpakning er uopretteligt. Dette forhold om jordpakning og kvaliteten af jorden glemmes desværre ofte, når der drøftes reglerne for færdsel på vejene. Det er også et særligt hensyn at vådere klima forventes fremover.
 

Søtransport er den mest klimavenlige transportform pr transporteret tons gods, så et tiltag, der fordyrer havnehåndteringen og dermed skader søtransportkædens konkurrencedygtighed, vil have en negativ klimaeffekt.

Igangværende dansk indsats

Danmark, repræsenteret ved Færdselsstyrelsen, deltog ved seneste forberedende møde under Kommissionen den 9. december 2019.

Yderligere oplysninger

Se nærmere i CIRCABC group for the “Road circulation approval requirements for mobile machinery

Afslutningsvis:
Hvis det på et senere tidspunkt kommer til dansk implementering, så anbefales det på det kraftigste, at relevante myndigheder bevarer den danske mulighed for national godkendelse af landbrugskøretøjer, selvom EU vælger at lave typegodkendelser for hele unionen. Hvis den relevante myndighed ikke gøres opmærksom på problemstillingen, kunne den vælge simpelt at adoptere den ny typegodkendelse.

Som det ser ud lige nu, kan tilladt bredde i EU blive 3,0 m. Denne bredde vælges, fordi muligheden for registrering skal bevares i de lande, hvor registrering er lovpligtigt. I Danmark registreres motorredskaber ikke. Der indskærpes fra EU, at en kommende typegodkendelse ikke skal opfattes som en national begrænsning. Nationalt skal der forblive mulighed for egen godkendelse efter lokal lovgivning.

Samtidig bør danske myndigheder fortsat kunne fastlægge forbindelsesveje mellem forskellige havne- og terminalområder. 

Svar til Regelforum

Regeringen tiltræder anbefalingen og arbejder for, at den nye EU-regulering indeholder mulighed
for at lave individuelle godkendelser af motorredskaber til nationalt brug, og at det skal være muligt at fastsætte nationale undtagelser til eventuelle regler for vægt og dimensioner.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at reguleringen ikke kommer til at berøre regler for motorredskabernes anvendelse på færdselslovens område