Nummer: 278

Indirekte administrative byrder for fx underleverandører skal indgå i konsekvensvurderinger

De nuværende erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, som benytter AMVAB-metoden, omfatter kun de virksomheder, som er direkte omfattede af reguleringen. Der er en række reguleringskrav de seneste år, som i praksis rammer langt flere end de direkte omfattede virksomheder.

Det anbefales derfor, at erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger fremadrettet også tager højde for de indirekte konsekvenser for virksomheder, der ikke er direkte omfattet af lovgivningen, men rammes fordi de udgør en del af værdikæden. Det kan fx gøres ved at spørge de direkte omfattede virksomheder til, om de forventer også at stille krav til deres leverandører, selvom disse formelt set ikke er omfattet af reguleringen. 
 

Dato:
19. november 2025
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
EØK
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Problem     

Der er en række reguleringskrav i dag, som kun direkte rammer de største virksomheder i Danmark. Det gælder fx direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD). Alligevel gælder det, at mange små og mellemstore virksomheder indirekte rammes af kravene, da de er underleverandører eller samarbejdspartner med nogle af de største virksomheder i Danmark, som pålægger dem at levere forskellig information og data, som skal indgå i de største virksomhedernes lovpligtige dokumentation og indberetninger. Tal fra Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser viser fx, at en meget stor andel af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, som i dag er underlagt CSRD’en, forventer at pålægge virksomheder, som er samarbejdspartnere eller underleverandører at levere en række datapunkter til dem for at overholde CSRD’en.

Potentiale     

Forslaget er relevant for langt størstedelen af dansk erhvervsliv. Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 99 pct. af aktive danske virksomheder har under 50 ansatte. Det gælder både inklusive og eksklusive aktive enkeltmandsvirksomheder. Disse virksomheder er indirekte ramt af reguleringskravene, som der ikke er foretaget nogen erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af ved ny lovgivningskrav.

Konkret case: Det vurderes, at ca. 80 danske virksomheder i dag er omfattet af direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD). De pålægges at rapportere på en langt række standarder/datapunkter, hvoraf en stor del forventes at skulle leveres fra underleverandører og samarbejdsvirksomheder, som formelt set ikke har oplevet nogen erhvervsøkonomiske konsekvenser ved direktivet.

Relevant regulering    

Regulering målrettet udvalgte virksomheder, herunder fx direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) mv. 
 

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at AMVAB-metoden inkluderer konsekvenserne for virksomheder, som udgør en del af værdikæden og derfor indirekte kan blive ramt af nye reguleringskrav. På den måde sikres det, at de erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger giver et bedre billede af nye reguleringskravs konsekvenser.