Baggrund og Problem
Problem
En række offentlige tilsynsmyndigheder er finansieret af de sektorer, som de fører tilsyn med. I det omfang ny eller ændret regulering resulterer i opgaver for disse myndigheder, medfører det øgede omkostninger for virksomhederne. Finanstilsynet er et eksempel på en offentlig myndighed, der er 100 pct. finansieret af de sektorer (bank, realkredit, forsikring osv.), som Finanstilsynet føres tilsyn med. Konsekvenserne af regulering, der medfører opgaver for denne type tilsynsmyndigheder, anføres i dag ikke altid under erhvervsøkonomiske konsekvenser, men under ”Konsekvenser for det offentlige” i lovbemærkninger mv., i det omfang konsekvenserne opgøres. Når udgiften finansieres af den pågældende sektor, bør konsekvenserne medregnes under erhvervsøkonomiske konsekvenser i stedet for under konsekvenser for det offentlige. Dette for at skabe synlighed om de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning.
Potentiale
I mange tilfælde medfører regulering, der omfatter finansielle virksomheder, opgaver for Finanstilsynet, idet Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af en stor del af reguleringen. Den finansielle regulering er ofte meget kompleks, og derfor er der betydelige omstillingsomkostninger for Finanstilsynet ved at skulle sætte sig ind i opgaven, tilrettelægge tilsynsvirksomheden osv. Tilsvarende er der betydelige løbende omkostninger ved at skulle føre tilsyn med disse ofte komplekse forhold. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen i forhold til tilsynet med revisorerne.
Det vurderes på den baggrund, at når Finanstilsynets ”del” af de samlede konsekvenser i dag ikke medregnes under erhvervsøkonomiske konsekvenser, så undervurderes de samlede konsekvenser virksomhederne betydeligt. Tilsvarende gælder for andre gebyr (/afgifts-) finansierede tilsynsmyndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen.
Relevant regulering
Al regulering på Finanstilsynets område. Dette udgør en meget betydelig del af den samlede finansielle regulering.
Derudover al regulering på andre områder, hvor tilsynsmyndigheder finansieres med bidrag fra erhvervslivet, f.eks. revisorer.
Yderligere oplysninger
Eksempler på, at konsekvenser i form af erhvervsfinansieret tilsynsgebyr for Finanstilsynets ressourceforbrug i dag anføres under ”Konsekvenser for det offentlige” frem for under ”Erhvervsøkonomiske konsekvenser” ved fremsættelse af lovforslag:
• L 107 (bæredygtighedsrapportering) fremsat 7. februar 2024
• L 8 (lov om forsikringsformidling) fremsat 15. december 2017
Anbefaling
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at der i de erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger også medregnes gebyrer, som erhvervslivet betaler til finansiering af gebyr (/afgifts-) finansierede myndigheders opgaver med ny regulering. Det anbefales, at konsekvenserne medregnes under ”Skatter, afgifter, tilskud mv.”, som er en delkategori under de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. hensigten med Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvenser.