Baggrund og Problem
Problem
EU-forordninger medfører ofte betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Forordninger er i udgangspunktet direkte gældende og træder i kraft uden yderligere lovgivning – om end de nogle gange implementeres i dansk lovgivning. Det betyder, at deres konsekvenser ofte overses i den samlede vurdering af erhvervslivets reguleringsbyrde. Når forordninger er færdigforhandlede, foreligger det fulde indhold og de konkrete krav, hvilket giver mulighed for en mere præcis og retvisende opgørelse af deres erhvervsøkonomiske konsekvenser. I dag mangler en systematisk tilgang til denne opgørelse.
Potentiale
En systematisk opgørelse af konsekvenserne af færdigforhandlede forordninger vil give et mere retvisende billede af den samlede reguleringsbyrde for danske virksomheder og styrke grundlaget for politiske prioriteringer og nationale tilpasninger.
Relevant regulering
Et tydeligt eksempel er databeskyttelsesforordningen (GDPR) fra 2016, hvor de betydelige administrative krav til virksomheder ikke er blevet kvantificeret i nationale analyser.
Anbefaling
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at AMVAB anvendes til at opgøre de erhvervsøkonomiske konsekvenser af EU-forordninger, når de er færdigforhandlede og vedtaget. Opgørelsen skal indgå i de nationale redegørelser for erhvervslivets byrder og danne grundlag for eventuelle nationale støtte- eller tilpasningstiltag. Fokus kan f.eks. være på de 5-10 mest byrdefulde og omfattende forordninger.
FH og Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om anbefalingen, da de vurderer at den vil medføre en uhensigtsmæssig forøgelse af det offentliges ressourceforbrug på konsekvensvurderinger.