ENKLERE OG FORSTÅELIGE REGLER FOR BENYTTELSE AF MANDSKABSVOGNE

Problem     

Mandskabsvogne (dobbeltkabinebiler) er et praktisk køretøj til at transportere både personer, materiel og materialer. Bilerne er helt fritaget for afgift og skal have plads til mindst fire personer på mindst to sæderækker. Oftest er der plads til fem eller seks personer. Derudover skal bilen have varerum eller lad.

Det grundlæggende problem er, at reglerne for at anvende bilerne er så restriktive og tilmed vanskelige at fortolke, at biltypen i praksis fravælges af mange virksomheder. Selvom den ville være både praktisk til opgaverne og tilmed reducere brugen af flere andre biler og derved være en gevinst for både trængsel og klima. Bilen er helt fritaget for afgift, og der må ikke køres privat i bilen. Det er imidlertid ofte hensigtsmæssigt, at håndværkere har bilen med hjem for at køre direkte til byggepladsen om morgenen. Hvis en håndværker kører bilen hjem, er kravet, at der skal være ”en betydelig afstand, fx til an anden by/landsdel” mellem hjem og arbejdssted. Derudover er der meget stramme regler for, hvor meget den direkte rute mellem virksomheden og byggepladsen ruten må fraviges for at samle kollegaer op på deres privatadresser, før kørslen betragtes som privat. Det er heller ikke tilladt at køre et barn til eller fra skole eller børnehave i bilen.

Hvis bilen anvendes af et sjak til at køre fra eksempelvis Jylland til Københavnsområdet, hvor sjakket skal arbejde i flere dage, må bilen ikke anvendes til at hente mad efter fyraften og til at køre mellem byggepladsen og overnatningsstedet.

De nuværende regler gør, at den ellers praktiske bil, som er velegnet til samtransport af flere personer reelt er uanvendelig til en række opgaver, hvor den biltype ellers ville være oplagt.

Reglerne har afstedkommet flere sager ved Landsskatteretten.  

I mange af sagerne har det været svært for virksomhederne at fortolke reglerne om afstand og privat brug, der er omtvistet.

Konsekvenserne er meget store for virksomhederne, oftest krav om betaling af fuld registreringsafgift, ofte flere hundrede tusinde kr. for hver bil.

Det er yderligere en kilde til forvirring i mange virksomheder, at mandskabsvogne har samme gule farve nummerplade som varevogne.
 

Potentiale     

Der er i alt indregistreret 8.400 mandskabsvogne i Danmark. Tallet har været stødt faldende siden 2008, hvor der var indregistreret over 13.600. DI Byggeri  er af flere medlemsvirksomheder blevet gjort opmærksom på, at de fravælger denne biltype, fordi reglerne for benyttelsen både er så restriktive og tilmed vanskelige at fortolke præcist.

Disse vogne har potentiale til at bidrage til transport af personer, værktøj og udstyr samt materialer på en mere effektiv måde end alternativet, der ofte vil være flere varebiler. Herved kan de bidrage til, at der køres færre kilometer, hvilket er godt for både økonomi og klima.

Da bilerne ofte er større og tungere end almindelige varebiler, og der ikke foreslås en brugsadgang, der er magen til den for varevogne, er der ikke stor risiko for, at en lempeligere brug vil føre til, at mandskabsvogne erstatter varevogne. Statens tab af provenu fra registreringsafgift af varevogne vurderes at være ubetydelig.

Der vil være tale om en stor administrativ og økonomisk lettelse for de virksomheder, der anvender bilerne, i den forstand, at de vil spare udgifter til at skulle køre i flere mindre varebiler. Der vil også være tale om en praktisk lettelse for de medarbejdere i byggevirksomheder, der er udsendt, at de kan bruge bilen til indkøb under udsendelsen.

Relevant regulering    

Registreringsafgiftsloven §2 og juridisk vejledning afsnit I.A.1.3.6.
 

Mandskabsvognene må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Mandskabsvogne er således alene til erhvervsmæssiganvendelse med visse nærmere angivne formål, og de må ikke anvendes privat. De snævre formål, til hvilke mandskabsvogne må anvendes, skal ses i sammenhæng med, at mandskabsvogne er fuldstændigt afgiftsfritagne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Den snævre adgang til anvendelse og indretning er endvidere typisk for afgiftsfritagne køretøjer. Da der således netop er tale om en væsentlig økonomisk fordel, fortolkes afgiftsfritagelsen indskrænkende. Det vil således indebære en væsentlig udvidelse af det afgiftsfrie område, hvis en mandskabsvognkunne anvendes og indrettes som et køretøj der skal indregistreres og afgiftsberigtiges, fx som en varebil på gule plader. 

2. Det vil således ikke være foreneligt med formålet med ordningen at udvide den tilladte anvendelse af mandskabsvogne. I det omfang det ønskes, at et køretøj ud over de ovenfor angivne formål skal anvendes til opsamling af kolleger på deres privatadresser, private indkøb, transport mellem arbejdsplads og overnatningssted, transport til aftenunderholdning i forbindelse med en udsendelse for arbejdsgiveren mv., bør køretøjet afgiftsberigtiges som varebil eller personbil alt efter de konkrete ønsker. Der er dog under visse forudsætninger allerede i dagmulighed for, at medarbejdere kan anvende en mandskabsvogn til kørsel til egen bopæl samt til opsamling af kolleger. Opsamling eller afsætning af personer, der arbejder i virksomheden, på vej til eller fra arbejdspladsen vil være tilladt, også selv om der er tale om lidt større afvigelser fra ruten. Egentlig afhentning eller afsætning på personens bopæl beliggende langt fra ruten, bliver derimod anset for privat personbefordring og er ikke tilladt. Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjets anvendelse, hvis der sker væsentlige afvigelser fra den direkte rute for fx at hente virksomhedens medarbejdere ved deres bopæl. Hvis en medarbejder er omfattet af en fast vagtordning, hvor medarbejderen vil få brug for mandskabsvognen, hvis vedkommende kaldes på arbejde, må medarbejderen gerne køre til sin private bopæl, når medarbejderen har vagt, men medarbejder en må kun bruge mandskabsvognen til dette formål. En medarbejder må hente frokost, hvis vedkommende alligevel foretager lovlig kørsel i mandskabsvognen og kørsel til frokoststedet ikke medfører en væsentlig afvigelse fra den direkte rute. Det er dog en konkret vurdering, hvornår en afvigelse anses for væsentlig. Hvis en virksomhed har et ønske eller behov for at benytte et køretøj til formål, der almindeligvis anses for at være af afgiftspligtig karakter, bør dette således ske ved anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj fx en varebil, som udover transport af fx materiel kan benyttes til andre formål. For en nærmere beskrivelse af de specifikke kørsler, som en mandskabsvogn må benyttes til, herunder i hvilket omfang en mandskabsvogn må benyttes til fx opsamling eller afsætning af ansatte, henvises til Den Juridiske Vejlednings afsnit I.A.1.3.6.Det bemærkes, at Motorstyrelsen lige nu er i procesmed at supplere det eksisterende vejledningsmateriale angående mandskabsvogne, så den enkelte virksomhedsejer får endnu nemmere adgang til at sætte sig ind i reglerne for brug af mandskabsvogne.