Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Elmarkedsreformen har til formål at videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022 ved at beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser, sikre mere stabil indtjening for vedvarende energi (VE) og bedre finansieringsmuligheder for investeringer i VE.
Ændringerne til elmarkedsdirektivet indebærer bl.a., at markedsadgangen fremmes for bl.a. operatører af ladestandere til elbiler og varmepumper, at der opnås en mere effektiv anvendelse af fleksibilitet i elnettet og hurtig nettilslutning af vedvarende elproduktion, og at forbrugere får mulighed for at dele deres overskudsenergi fra et VE-anlæg, som de ikke selv forbruger.
Konsekvenser for erhvervslivet
Retsakten vurderes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder.
Gennemførelsen af reglerne om energideling vil kunne medføre udviklings- og driftsomkostninger for Energinet som led i Energinets drift af Datahub, såfremt der fastsættes regler herom ved bekendtgørelse. I lovforslaget er der indført en bemyndigelsesbestemmelse til formålet. Energinet anslår, at udviklingsomkostningerne i givet fald vil ligge i omegnen af 30-35 mio. kr. Energinet anslår desuden, at den årlige drift af IT-systemer, der skal anvendes til energideling, øger Energinets IT-driftsomkostninger med 4-6 mio. kr. årligt. Energinets udviklings- og driftsomkostninger ifm. energideling vil blive dækket som del af Energinets omkostningsdækning ved tarifopkrævning.
Gennemførelsen af retten til at have flere elaftaler på samme aftagenummer vil medføre udviklings- og driftsomkostninger for Energinet som led i Energinets drift af Datahub. Retten til at have flere elaftaler på samme aftagenummer gennemføres ved nyttiggørelse af dedikerede målinger fra enheder bag elkundens aftagenummer. Energinet anslår, at udviklingsomkostningerne vil ligge i omegnen af 25-40 mio. kr. Energinet anslår desuden, at den årlige drift af IT-systemer, der skal anvendes til seriel måling, øger Energinets IT-driftsomkostninger med 4-6 mio. kr. årligt. Energinets udviklings- og driftsomkostninger ifm. seriel måling vil blive dækket som del af Energinets omkostningsdækning ved tarifopkrævning. Omkostningerne vil følge af regler om flere aftaler på samme aftagenummer, der fastsættes ved bekendtgørelse.
Metode til implementering
Ændringsforordningerne gælder direkte i dansk ret. Ændringsdirektivet implementeres ved ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven, som sendt i offentlig høring med høringsfrist den 22. august 2024. Lovforslaget fremsættes i OKT II. Lovforslaget indeholder den fulde implementering på lovniveau. Sideløbende hermed udarbejdes bekendtgørelsesændringer, der udmønter de relevante bemyndigelser.
Bekendtgørelserne, der gennemfører alle andre dele end artikel 4 og artikel 15 a sendes i offentlig høring ultimo september 2024. Bekendtgørelserne, der gennemfører artikel 4 og 15 a, udarbejdes, så de kan træde i kraft ved implementeringsfristen den 17. juli 2026.
Bekendtgørelserne bliver udarbejdet under inddragelse af relevante interessenter, herunder erhvervslivet.
Inddragelse af interessenter
Forud for den offentlige høring over lovforslaget er der foretaget interessentinddragelse af branchen om lovrammerne for implementeringen i foråret 2024, hvor de indledende tanker om § 4 og § 15 e også er præsenteret. Det har allerede medført særskilte drøftelser med branchen omkring implementeringen af disse artikler.
Frem mod den offentlige høring over bekendtgørelsesændringerne foreta-ges der interessentinddragelse over den detaljerede implementering på bekendtgørelsesniveau. Der pågår allerede nu koordination med relevante ressortministerier (Skatteministeriet, potentielt også Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen), ligesom der forventes løbende branchedialog for at sikre en korrekt og hensigtsmæssig implementering.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Den meget korte implementeringsfrist på 6 mdr. på hovedparten af direktivet har betydet, at det ikke har været muligt at varetage nær koordinering af gennemførelsen af elmarkedsreformen med andre medlemslande. Danmark har dog deltaget i det fællesnordiske Electricity Market Forum i Stockholm fra 22-23. april 2024, der havde den politiske aftale på elmarkedsreformen som tema, herunder fælles overvejelser om implementering.
Anbefaling
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum bemærker, at den danske stat qua sit ejerskab af Energinet er forpligtet til at afholde etableringsomkostninger på 30-35 mio. kr. samt årlige driftsomkostninger af Datahubben på yderligere 4-6 mio. kr. for at kunne tilbyde danske elkunder muligheden for at kunne el-dele.
Regelforum anbefaler:
- At der er et fokus på, at omkostningerne forbundet med etablering og drift af Datahub ikke bliver uhensigtsmæssigt store, da disse pålægges elforbrugerne via tarifferne.
Konsekvenser for erhvervslivet
Dansk erhvervsliv står for hovedparten af strømforbruget og vil derfor via tarifferne pålægges at betale den største del af etablings- og driftsomkostningerne, som skitseret ovenfor.
Regelforum anbefaler:
- At der foretages en løbende opfølgning af, om den ønskede øgede fleksibilitet med energidelingen samt bedre afbalancering i elmarkedet rent faktisk opnås. I implementeringsgrundlaget lægges op til, at disse to forhold mere end opvejer etablerings- og driftsomkostningerne derved.
Regeringens svar
Regelforum har stillet 2 anbefalinger som begges følges.
- at der er et fokus på, at omkostningerne forbundet med etablering og drift af energidelingsplatformen som en del af Datahub ikke bliver uhensigtsmæssigt store, da disse pålægges elforbrugerne via tarifferne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) vil, i forlængelse af Regel-forums anbefaling om omkostninger, have fokus på, at omkostningerne forbundet med etablering og drift af energidelingsplatformen som en del af Datahub ikke bliver uhensigtsmæssigt store.
KEFM bemærker i den forbindelse, at Energistyrelsen fortolker elmarkedsdirektivet sådan, at medlemsstaterne skal sikre, at der etableres en form for IT-platform, der kan facilitere energideling. Det betyder, at der under alle omstændigheder vil være en aktør i elmarkedet, der skal afholde omkostninger til dette. Energistyrelsen bemærker i tillæg, at hvis det besluttes, at Energinet skal etablere og drive energidelingsplatformen som led i Datahub, så er Datahub underlagt en indtægtsrammeregulering, der generelt har til formål at sikre incitamenter til en effektiv drift.
KEFM bemærker, at reglerne om energideling følger af elmarkedsdirektivet, og reglerne om energideling har implementeringsfrist den 17. juli 2026. KEFM bemærker, at der ikke med lovforslaget om gennemførelse af elmarkedsdirektivet (L69) er truffet beslutning om, at Energinet skal etablere og drive energidelingsplatformen. Denne beslutning forventes først at blive truffet i løbet af 2025 og udmøntet ved bekendtgørelse inden implementeringsfristen den 17. juli 2026. Lovforslaget (L69) giver således alene en bemyndigelsesramme for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte den nærmere implementeringsmodel.
- at der foretages en løbende opfølgning af, om den ønskede øgede fleksibilitet med energidelingen samt bedre balancering i elmarkedet rent faktisk opnås.
Energistyrelsen vil, i forlængelse af Regelforums anbefaling om fleksibilitet og balancering, føre tilsyn med den generelle udvikling af Energinets håndtering af sit systemansvar, herunder fleksibilitet og balanceringen af elsystemet. Det sker som led i Energistyrelsen tilsyn med Energinet.