Digitale værktøjer ift. selskabsret

Indflyvningstekst

Formålet med direktivet er bl.a. at bidrage til et mere integreret og digitaliseret indre marked ved at udvide tilgængelige data i de nationale virksomhedsregistre og sammenkoblingen mellem de nationale registre gennem Business Registers Interconnection System (BRIS).
Direktivet skal øge tilgængeligheden og pålideligheden af selskabsoplysninger i selskabsregistre og BRIS og brugen heraf i grænseoverskridende situationer. Direktivet bygger oven på eksisterende direktiver, der udgjorde de første skridt i forhold til at fremme digitale værktøjer og procedurer inden for selskabsretten.
Direktivets hovedindhold vedrører følgende: 

• Øge mængden af selskabsoplysninger, der er tilgængelig i selskabsregistre og/eller BRIS
• Forbedre pålideligheden af selskabsoplysninger
• Muliggøre direkte anvendelse af selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre, blandt andet i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.
• Virksomheder skal kunne anvende en digital EU-fuldmagt til at bemyndige en person til at repræsentere virksomheden. Den digitale EU-fuldmagt udarbejdes og tilbagekaldes i overensstemmelse med nationale krav.
• Medlemslandene skal kunne udstede et EU-selskabscertifikat, og at dette skal accepteres i alle medlemslande som fuldgyldigt bevis for virksomhedens stiftelse. 

Konsekvenser for erhvervslivet

rhvervsøkonomiske omkostninger i form af administrative omstillingsomkostninger for virksomhederne og at byrderne vurderes over bagatelgrænsen på de 4 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at yderligere oplysninger om kapitalselskaber, herunder disses datterselskaber, skal gøres tilgængelige gennem BRIS. Direktivet medfører endvidere nye indberetningskrav for visse interessentskaber og kommanditselskaber.

Omvendt forventes direktivet også at medføre administrative lettelser for virksomheder, der enten etablerer eller i forvejen har datterselskaber og filialer i øvrige EU-lande, som fremover vil have lettere ved at finde harmoniseret information om forretningspartnere, potentielle kunder m.v. Direktivet vil desuden gøre det lettere at oprette datterselskaber og filialer i andre medlemslande bl.a. ved, at selskaberne kun skal registrere oplysninger i ét medlemsland (det såkaldte ”engangsprincip”).

I henhold til direktivets minimumskrav skal Danmark sikre, at de nødvendige digitale værktøjer og procedurer bliver tilgængelige for virksomhederne. Den øgede digitalisering vil dog lette efterlevelsen af de nye krav for virksomhederne, f.eks. via engangsprincippet.

Det er forventningen, at der vil ske en minimumsimplementering af direktivet i dansk ret, således, at Danmark som medlemsstat sikrer at de obligatoriske krav om yderligere digital registrering og indberetning af oplysninger om selskaber opfyldes, samtidig med at de dele af direktivet der fremmer effektivisering og digitalisering af selskabsområdet udnyttes for at lette efterlevelsen af reglerne for virksomhederne.

Metode til implementering

Implementeringen af direktivet vil medføre lovændringer på selskabsområdet.

Konkret medfører direktivet ændringer i selskabsloven, hvor der bl.a. vil skulle indføres regler om EU-selskabscertifikatet og om udstilling af koncernoplysninger via BRIS.

Herudover vil der i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder bl.a. skulle indføres regler om registrering af nye oplysninger for visse interessentskaber og kommanditselskaber.

Inddragelse af interessenter

Lovforslaget sendes til alle relevante interessenter i forbindelse med den offentlige høring. Lovforslaget forventes at blive sendt i offentlig høring i 3. kvartal 2026. På baggrund af de modtagne høringssvar vil relevante bemærkninger/ændringer blive indarbejdet i lovforslaget. Alle modtagne høringssvar offentliggøres i forbindelse med lovprocessen inklusive høringsnotat.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Erhvervsministeriet er efter behov i løbende dialog med de øvrige medlemsstater, herunder de øvrige nordiske lande, om implementeringen af direktivet.

Endvidere holdes kontakt til Europa-Kommissionen i relation til deltagelse i evt. implementeringsworkshops, hvor medlemslandene drøfter implementeringen af direktivet.

Særlige hensyn

Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret særlige hensyn i dansk kontekst, der skal tages højde for i forbindelse med implementeringen af direktivet om yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer indenfor selskabsret.

Anbefalingen følges delvist

Regelforum stiller 3 anbefalinger, hvoraf Regeringen følger delanbefaling 2 og 3, mens delanbefaling 1 ikke følges.

1.    Regelforum anbefaler, at de dele af direktivet, der giver virksomhederne nye muligheder og byrdelettelser ift. grænseoverskridende aktiviteter, får virkning tidligere end direktivets frist den 31. juli 2028. Det bør samtidig overvejes at fremrykke tidspunktet for den forventede vedtagelse af implementeringsloven og den forudgående offentlige høring.
Regeringen bakker op om, at nye muligheder og byrdelettelser ift. grænseoverskridende aktiviteter skal komme erhvervslivet til gavn hurtigst muligt, men vurderer, at det ikke vil være muligt at gennemføre direktivet tidligere end implementeringsfristen. Anbefalingen følges derfor ikke.

Med direktivet vil virksomheder bl.a. få adgang til at anvende en digital EU-fuldmagt til at bemyndige en person til at repræsentere virksomheden og et EU-selskabscertifikat, som skal kunne accepteres i alle medlemslande som fuldgyldigt bevis for virksomhedens stiftelse. Danmark skal sikre, at EU-fuldmagten og EU-selskabscertifikat er kompatibel med anvendelse sammen med den europæiske digitale identitetstegnebog.

Implementeringen af direktivet vil forudsætte udvikling af tekniske løsninger i Erhvervsstyrelsen vedrørende EU-fuldmagt og EU-selskabscertifikat, og i Digitaliseringsstyrelsen vedrørende den europæiske digitale identitetstegnebog. Den fulde implementering af direktivet afhænger af de underliggende tekniske løsninger i den europæiske digitale identitetstegnebog og prioriteringen af udviklingsressourcer ift. andre bundne forpligtelser.

For at sikre en korrekt og fyldestgørende implementering af direktivet forudsætter det, at de tekniske gennemførelsesforordninger er på plads både ift. den danske lovgivning og de påkrævede digitale løsninger. Der er et nationalt og et EU baseret spor at tage hensyn til.

Da der er tale om grænseoverskridende aktiviteter, som kræver gensidig anerkendelse og udvikling af tekniske løsninger på tværs af medlemsstaterne, vil den fulde virkning af byrdelettelserne først ske, når de øvrige medlemsstater også har implementeret direktivet.

Konsekvenser for erhvervslivet  

2.    Regelforum anbefaler, at direktivets omkostninger for erhvervslivet i overensstemmelse med formålet begrænses mest muligt ved implementeringen, jf. at direktivet har en reduktion i de administrative byrder som et af sine hovedformål. Regelforum bemærker, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse (baseret på det oprindelige direktivforslag) anslog, at direktivet ville reducere de administrative byrder med 437 mio. EUR per år. 

Regeringen følger anbefalingen og er enig i, at administrative byrder for erhvervslivets skal begrænses mest muligt og vil arbejde herfor ifm. implementeringen af direktivet i dansk ret.

3.    Regelforum anbefaler at de koncernoplysninger, der ifølge direktivet skal gøres tilgængelige via BRIS, skal trækkes direkte fra koncernregnskabet uden nye administrative byrder for virksomhederne. Koncernoplysningerne blev i forbindelse med lovarbejde og vedtagelse med vilje begrænset til oplysninger, der alle findes i koncernregnskabet, og de kan derfor med de rette it-løsninger trækkes direkte fra koncernregnskabet. 

Regeringen følger anbefalingen og vil arbejde for at de koncernoplysninger, der ifølge direktivet skal gøres tilgængelige via registersammenkoblingssystemet BRIS, kan indhentes fra det koncernregnskab, der indberettes til Erhvervsstyrelsen.