To nye arbejdsgrupper nedsat på første møde i Erhvervslivets EU- og Regelforum

Den 19. december blev første møde i Erhvervslivets EU- og Regelforum afholdt. Alle medlemmer var mødt op, og det blev hurtigt klart, at der findes mange gode forslag til, hvordan der luges ud i besværlige regler. 

Læs det første mødereferatet fra 19. december 2019 (pdf)

På mødet fik de nyudpegede medlemmer lov at møde hinanden og diskutere forummets kommissorium og forretningsorden. Derudover var der besøg af Erhvervsminister Simon Kollerup, som fortalte om sine forventninger til forummet. 

Allerede fra start havde medlemmerne mange ideer til, hvordan forummet kan bidrage til enklere og mere gennemsigtige rammer for danske virksomheder. Det blev blandt andet besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper, som med udgangspunkt i et konkrete tema skal lave anbefalinger. Læs mere om arbejdsgrupperne nedenfor.  

GDPR-arbejdsgruppen 

Der var bred enighed om, at forummet bør kigge på, hvordan GDPR-lovgivningen kan gøres mere gennemskuelig. GDPR-arbejdsgruppen har derfor til opgave at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan GDPR kan gøres enklere og mere overskuelig for danske virksomheder.  

Arbejdsgruppen for tidlig interessevaretagelse 

Erhvervslivets EU- og Regelforum har mandat til at foreslå områder, hvor regeringen skal lave en tidlig indsats for at varetage danske interesser i EU.

Arbejdsgruppen for tidlig interessevaretagelse har derfor til opgave at anbefale områder, hvor der er særligt behov for at varetage danske interesser. Formålet er præge europæisk lovgivning inden den vedtages.