Gør den danske energimærkningsordning teknologineutral

Problem

Virksomheder, der ønsker at udvikle software til energimærkning af bygninger, er i dag underlagt at anvende en specifik beregningskerne (BE) udviklet af BUILD.  
Den primært specificerede standard for varmetabsberegninger i dansk byggelovgivning, DS 418, har forrang i BUILDs beregningskerne (Be18) som konsekvens af lovgivningsmæssigt ophæng i Energimærkningsloven, herunder den juridisk bindende Håndbog for Energikonsulenter, der pålægger brug af SBi/BUILDs beregningskerne samt Bygningsreglementet (BR18).

Denne situation virker begrænsende på iværksætteri og innovation i en sektor, der er central for den grønne omstilling. Det skaber en struktur, som begrænser teknologisk udvikling og øger omkostninger for erhvervslivet. Argumentationen bygger på økonomisk teori om monopoler (højere priser, lavere innovation) og indirekte omkostninger grundet manglende valgfrihed (ineffektive arbejdsgange, tabt innovation).

Beregningsgrundlaget for den nuværende danske energimærkningsordning og beregningskernen Be18, anvender en månedsbaseret beregningsmetode. 
Disse er mindre avanceret end de dynamiske, timelige principper i fx andre international og europæiske standarder (som er anbefalet af EU's Energy Performance Building Directive, EPBD). Disse er bedre egnet til moderne teknologier som varmepumper, batterier, solceller, ladestander, mm. end månedsbaserede metoder.

Det medfører en række konkrete problemer:

• Reduceret nøjagtighed: Forenklede metoder risikerer systematisk over- eller undervurdering af en bygnings faktiske energiforbrug, hvilket kan føre til suboptimale investeringsbeslutninger og et "performance gap" mellem beregnet og faktisk forbrug.
• Utilstrækkelig vurdering af moderne teknologier: Det er vanskeligt præcist at modellere effekten af avancerede løsninger som batterier, ladestandere, varmepumper med variabel ydelse, solcelleanlæg med selvforbrug, og intelligent bygningsautomatik med månedsbaserede metoder.
• Forældede data: Finanssektoren har påpeget, at anvendelsen af forældede emissionsfaktorer i beregningsmodeller, der trækker på energimærkedata, giver et misvisende billede af bygningers CO2-aftryk og fremskridt i dekarboniseringen.
• Begrænset international sammenlignelighed: Forskelle i metoder gør danske energimærker svære at sammenligne internationalt.

Konsekvensen er, at energimærker, baseret på simplificerede eller forældede metoder, kan være mindre retvisende, hvilket kan svække tilliden til ordningen. Forskellige relevante interessenter har udtrykt bekymring, kritik eller forhold, der kan tolkes som en grad af mistillid eller utilfredshed til ordningen. Blandt andet har Energistyrelsen selv af flere omgange dokumenteret en høj fejlrate i de udstedte energimærkninger.

Dette er særligt problematisk, da den private sektor og det offentlige i stigende grad anvender energimærkedata til støtteordninger, klimarisikovurdering, grøn finansiering og regulatorisk rapportering, hvilket stiller skærpede krav til dataenes nøjagtighed og aktualitet.

Potentiale

En teknologineutral energimærkningsordning rummer både økonomiske, teknologiske og konkurrencemæssige potentialer:

• Lavere omkostninger for virksomheder, bygherrer og bygningsejere
  Ved at åbne markedet for flere softwareudbydere reduceres licens- og adgangsomkostningerne for virksomheder, der arbejder med energiberegninger.
• Når beregninger kan udføres ud fra åbne og standardiserede krav, kan både kommercielle og open source-aktører udvikle nye og potentielt bedre løsninger. Dette vil fremme øget innovation og produktudvikling og en mere præcis modellering af moderne bygningsteknologier.
• En mere åben struktur vil sænke adgangsbarriererne for nye aktører og startups, der i dag bliver udelukket pga. monopolafhængighed eller høje licensomkostninger og dermed fremme iværksætteri og markedsdiversitet.
• Med åben adgang til beregningsprincipper og -data forbedres gennemsigtigheden og skabe bedre datastrømme for både myndigheder, forbrugere og markedet. Innovative og energieffektive designløsninger og teknologier kan anerkendes og belønnes mere retfærdigt, da deres positive effekter kan modelleres med større detaljeringsgrad. Mere nøjagtige og aktuelle energimærkedata vil forbedre finanssektorens evne til at foretage klimarisikovurderinger, udstede grønne obligationer og beregne finansierede emissioner.
• Anvendelse af fælleseuropæiske standarder fremmer gennemsigtighed, sammenlignelighed og harmonisering af energikrav og -mærkning på tværs af landegrænser.

Inspiration kan hentes fra Storbritannien, hvor flere godkendte softwareproducenter konkurrerer om at tilbyde energiberegningsværktøjer baseret på nationale standarder (SAP). Deres fremtidige standard ("Home Energy Model" - HEM) bygger på en allerede tilgængelig open-source beregningskerne baseret på internationalt anerkendte standarder og den dynamiske timelige metode. UK Home Energy Model (HEM) er i fremskreden udvikling med planlagt trinvis ibrugtagning fra 2025 til fuld udrulning i 2026.

Der kan ligeledes hentes inspiration fra Frankrig, hvor beregningsmetoden er tilgængelig for alle, hvilket har betydet at et gratis open-source-energiberegningsmodul udviklet af private aktører er gjort offentligt tilgængeligt. Modellen viser, at statsligt fastlagte metoder kan sameksistere med et kompetitivt softwaremarked.

Disse modeller demonstrerer, at det er muligt at forene faglig standardisering og fleksibilitet uden at skabe unødige markedsbarrierer.

Relevant regulering

Den nuværende struktur i den danske energimærkningsordning, hvor én specifik beregningskerne (udviklet af BUILD/SBi) har forrang, er et resultat af national regulering. Den lovgivningsmæssige kæde er som følger:

1. Energimærkningsloven (Lov om fremme af energibesparelser i bygninger) giver den overordnede bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at fastsætte detaljerede regler, herunder krav til beregningsgrundlag og -værktøjer.
    
2. Bekendtgørelser om energimærkning af bygninger (senest BEK nr. 549 af 15/05/2023) udmønter lovens bemyndigelse.
    
3. Håndbog for Energikonsulenter (senest HB2023) er et juridisk bindende dokument, der specificerer, at beregningen skal udføres med "den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBi's program til beregning af energiramme)".
    
4. Bygningsreglementet (BR18) henviser til SBi-anvisning 213 "Bygningers energibehov", som igen er tæt knyttet til SBi/BUILDs beregningssoftware (Be18). Denne regulatoriske ramme fastlægger, at den officielle energiberegning, og dermed energimærkningen, skal baseres på de metoder og den beregningskerne, som SBi/BUILD stiller til rådighed, hvilket i praksis udelukker andre aktører.