Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Forbrugerkreditdirektivets formål er at fastsætte fælles regler for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler.
Det sker som fuldstændig harmonisering (dog med valgfrihed på en række områder) for at sikre, at alle forbrugere i EU nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser og for at skabe et velfungerende indre marked.
Forbrugerkreditdirektivet gennemfører en revision af reguleringen af forbrugerkreditaftaler på EU-niveau. Direktivet skal erstatte det gældende direktiv på området (2008-direktivet). Direktivet viderefører i vidt omfang en række bestemmelser fra 2008-direktivet, men indeholder også en række nye tiltag.
Et af formålene med forbrugerkreditdirektivet er at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det kan bl.a. nævnes, at forbrugerkreditdirektivets anvendelsesområde er udvidet til at omfatte de såkaldte ”køb-nu-betal-senere” – situationer. Dette medfører, at flere forbrugere skal kreditværdighedsvurderes.
Det gældende 2008-direktiv er hovedsageligt gennemført i kreditaftaleloven, og det nye direktiv vil også hovedsageligt blive gennemført i kreditaftaleloven og ved mindre ændringer af markedsføringsloven.
Konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at lovforslaget vil medføre visse administrative og økonomiske konsekvenser for kreditgivere og kreditformidlere. Det kan bl.a. nævnes, at flere kreditaftaler (f.eks. flere rente- og omkostningsfrie kreditter) vil blive omfattet af kreditaftaleloven, herunder reglerne om kreditværdighedsvurdering.
Det er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det vil bl.a. bero på de lovgivningsmæssige valg, der bliver truffet i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Dette vil skulle afdækkes i forbindelse med implementeringsarbejdet. Det kan dog ikke udelukkes, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet kan vise sig at blive væsentlige.
Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, men indeholder en række valgmuligheder for medlemsstaterne. I forbindelse med implementeringsarbejdet vil det skulle afdækkes nærmere, om – og i givet fald i hvilket omfang og hvordan – disse valgmuligheder skal udnyttes. Implementeringen af forbrugerkreditdirektivet bliver drøftet i en følgegruppe, jf. inddragelse af interessenter nedenfor. Justitsministeriet bemærker, at der ikke er truffet politisk beslutning om eventuel udnyttelse af valgmulighederne.
En række af disse valgmuligheder svarer i vidt omfang til tilsvarende valgmuligheder fra 2008-direktivet, og der blev således ved implementeringen af 2008-direktivet taget stilling til udnyttelsen heraf (pkt. 1 nedenfor).
En række af valgmulighederne svarer endvidere i vidt omfang til tilsvarende valgmuligheder i boligkreditdirektivet, og der blev således ved implementeringen af dette direktiv også taget stilling til udnyttelsen heraf (pkt. 2 nedenfor).
Derudover indeholder det nye forbrugerkreditdirektiv en række nye valgmuligheder (pkt. 3 nedenfor).
1. Valgmuligheder, der bl.a. er taget stilling til ved implementeringen af 2008-direktivet
• Artikel 2, stk. 6: Mulighed for lempeligere regulering af kreditaftaler, der indgås af visse organisationer (ikke udnyttet).
• Artikel 2, stk. 7: Mulighed for lempeligere regulering af kreditaftaler, der indgås på baggrund af misligholdelse (udnyttet).
• Artikel 26, stk. 4: Mulighed for forkortet fortrydelsesfrist ved national lovgivning om frist for at stille midler til rådighed (ikke udnyttet).
• Artikel 26, stk. 8: Ingen fortrydelsesret for kreditaftaler, som i henhold til national ret skal indgås ved en notars mellemkomst (ikke udnyttet).
• Artikel 29, stk. 4: Mulighed for at fastsætte visse regler for kreditgivers kompensation ved forbrugerens førtidige tilbagebetaling (delvist udnyttet).
• Artikel 35, stk. 3 og 4: Mulighed for at fastsætte loft for omkostninger i forbindelse med misligholdelse (udnyttet).
2. Valgmuligheder, der bl.a. er taget stilling til ved implementeringen af boligkreditdirektivet
• Artikel 14, stk. 2: Medlemsstaterne kan tillade – som undtagelse til forbuddet mod kombinationssalg – at kreditgivere kan anmode forbrugeren om at åbne eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto (udnyttet).
• Artikel 14, stk. 3: Medlemsstaterne kan tillade kreditgivere at kræve, at forbrugeren har en relevant forsikringspolice i forbindelse med kreditaftalen (udnyttet).
• Artikel 16, stk. 4: Medlemsstaterne kan forbyde brugen af betegnelserne ”rådgivning” og ”rådgiver”, når rådgivningstjenesterne markedsføres og ydes til forbrugerne af kreditgivere (ikke udnyttet).
• Artikel 16, stk. 6: Medlemsstaterne kan tillade andre end kreditgivere og formidlere at yde rådgivningstjenester (delvist udnyttet).
• Artikel 32, stk. 4: Medlemsstaterne kan forbyde kreditgiver at betale provision til kreditformidler (ikke udnyttet).
• Artikel 32, stk. 5: Medlemsstaterne kan forbyde eller indføre begrænsninger for betalinger fra en forbruger til en kreditgiver eller en kreditformidler forud for indgåelsen af en kreditaftale (ikke udnyttet).
3. En række nye valgmuligheder med det nye Forbrugerkreditdirektiv
• Artikel 2, stk. 4: Medlemsstaterne kan bestemme, at reglerne om kreditværdighedsvurdering ikke skal finde anvendelse på kreditaftaler i form af overtræk. En udnyttelse af valgmuligheden vil indebære en status quo i forhold til gældende ret, eftersom reglerne om kreditværdighedsvurdering ikke finder anvendelse på kreditaftaler i form af overtræk, jf. kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, hvilket taler for udnyttelse af valgmuligheden. Omvendt taler øget forbrugerbeskyttelse imod udnyttelse af valgmuligheden.
• Artikel 2, stk. 5: Medlemsstaterne kan undtage kreditaftaler i form af købekort med henstand med betalingen fra direktivets anvendelsesområde. Uanset om valgmuligheden udnyttes eller ikke udnyttes, vil bestemmelsen indebære en skærpet regulering i forhold til gældende regler. Det bemærkes, at der i 2023 blev der indført en lignende undtagelse i kreditaftaleloven § 3, stk. 1, nr. 2, og lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr. 2, hvilket taler for, at undtagelsen udnyttes.
• Artikel 2, stk. 8: Medlemsstaterne kan bestemme, at der skal gælde en lempeligere regulering for mindre kreditter og rente- og omkostningsfri kreditaftaler. Udnyttelse af valgmuligheden vil medføre en lempeligere regulering af de pågældende kreditter i forhold til gældende regler. Rente- og omkostningsfri kreditter blev ved en lovændring i 2023 omfattet af kreditaftaleloven, hvilket taler for, at der ikke skal gælde en lempeligere regulering herfor.
• Artikel 8, stk. 8: Medlemsstaterne kan bl.a. forbyde reklamer for kreditprodukter, som f.eks. fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit. Bestemmelsen skal anvendes til at opretholde de danske nationale forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b. Der er ikke herudover taget stilling til, om valgmuligheden skal udnyttes.
• Artikel 18, stk. 11: Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgivere vurderer forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database. Efter gældende regler kan oplysningerne indhentes hos forbrugeren, og hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Ved vurderingen af, om valgmuligheden skal udnyttes, skal der bl.a. ses nærmere på de praktiske implikationer forbundet med et sådant krav.
• Artikel 24, stk. 5: Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage strengere bestemmelser om kassekredit. Udnyttelse af valgmuligheden vil indebære en skærpelse af eksisterende regler. Ved vurderingen af, om valgmuligheden skal udnyttes, skal der bl.a. ses på, om direktivets regler om kassekreditter giver et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau.
• Artikel 25, stk. 6: Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage strengere bestemmelser om overtræk. Udnyttelse af valgmuligheden vil indebære en skærpelse af eksisterende regler. Ved vurderingen af, om valgmuligheden skal udnyttes, skal der bl.a. ses på, om direktivets regler om overtræk giver et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau.
• Artikel 31, stk. 2: Medlemsstaterne kan vedtage forbud eller begrænsninger for særlige omkostninger eller gebyrer pålagt af kreditgivere. Der er i dansk ret allerede fastsat sådanne regler, hvilket taler for, at valgmuligheden ikke udnyttes på nuværende tidspunkt.
• Artikel 37, stk. 3: Medlemsstaterne kan bestemme, om godkendelses- og registreringskrav skal finde anvendelse på leverandører af varer eller udbydere af tjenesteydelser, der betragtes som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som accessorisk optræder som kreditformidler eller kreditgiver. Ved vurderingen af, om valgmuligheden skal udnyttes, skal der ses på, om det vil være proportionelt at kræve, at mindre virksomheder undergives godkendelses- og registreringskrav.
• Artikel 41, stk. 9: Medlemsstaterne kan anvende national lovgivning til at give nationale kompetente myndigheder produktinterventionsbeføjelser til at trække kreditprodukter tilbage i begrundede tilfælde. Ved vurderingen af, om denne valgmulighed skal benyttes, skal der bl.a. ses på, om de eksisterende redskaber er tilstrækkelige.
Metode til implementering
Implementeringen af direktivet forventes at ske ved ændring af kreditaftaleloven og markedsføringsloven.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til et eventuelt behov for konsekvensændringer af anden lovgivning.
Inddragelse af interessenter
Justitsministeriet har nedsat en følgegruppe bestående af en bred kreds af interessenter (erhvervsorganisationer, forbrugerorganisation og relevante myndigheder), hvor implementeringen af direktivet drøftes. Følgegruppen mødes flere gange i løbet af 2024.
Udkast til lovforslag forventes sendt i offentlig høring ultimo 2024.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Justitsministeriet vil efter behov kontakte andre EU-lande og relevante EU-institutioner.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Som led i Justitsministeriets overvejelser om implementering af direktivet vil der bl.a. blive inddraget hensyn til forbrugerbeskyttelsen og erhvervslivet, herunder bl.a. hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unødvendige byrder.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforums anbefalinger til implementeringsplanen
Overordnede anbefalinger
Det bemærkes indledningsvist, at der er indført en del dansk særlovgivning gennem de seneste år, herunder et ÅOP-loft, et omkostningsloft, begrænsninger i muligheden for at markedsføre forbrugerkreditter og senest en udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven, således at også rente- og omkostningsfri lån blev omfattet af kravet om kreditværdighedsvurdering. En del af denne lovgivning har kun været i kraft i kort tid og vi har ikke set den fulde virkning af lovgivningen, hvilket Regelforum opfordrer til, at der tages højde for i forbindelse med implementeringen af Forbrugerkreditdirektivet. Det er vigtigt at ramme den rette balance mellem at give forbrugerne gode kreditmuligheder og samtidigt undgå gældsproblemer for forbrugerne. Ligeledes er det vigtigt, at man i implementeringsprocessen har fokus på proportionalitet ift. både omkostninger for erhvervet og forbrugerbeskyttelsen inden for de rammer, som direktivets bestemmelser giver.
Der er i Regelforum en række erhvervsorganisationer repræsenteret, som overordnet bakker op om minimumsimplementering, mens Forbrugerrådet TÆNK på flere områder ønsker, at man går videre og udnytter direktivets muligheder for forbrugerbeskyttelse fuldt ud.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum har noteret, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, og at det vil bero bl.a. på de lovgivningsmæssige valg, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Regelforum har ift disse valg nedenstående anbefalinger.
Regelforum anbefaler:
1) En gruppe medlemmer af Regelforum anerkender de forbrugerbeskyttende hensyn men bemærker, at den finansielle sektor på forbrugerkreditområdet allerede er intensivt reguleret, og at det medfører væsentlige administrative byrder. De anbefaler, at dette indgår som et element i overvejelserne om udnyttelse af de valgmuligheder, som direktivet giver og anbefaler i forlængelse heraf, at der ikke foretages overimplementering af direktivet.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler på den anden side, at direktivets muligheder for øget forbrugerbeskyttelse bør udnyttes fuldt ud.
2) Regelforum bemærker, at under planens pkt. 3. ”En række nye valgmuligheder med det nye Forbrugerkreditdirektiv” er valgmuligheden i artikel 14, stk. 4 ikke nævnt. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Medlemsstaterne stiller krav om, at personoplysninger vedrørende diagnosticering af forbrugeres onkologiske sygdomme ikke anvendes med henblik på en forsikringspolice i forbindelse med en kreditaftale efter et tidsrum, der fastsættes af medlemsstaterne, og som ikke må overstige 15 år efter afslutningen af forbrugernes lægefaglige behandling.
Med ovennævnte bestemmelse indføres en såkaldt ”Right To Be Forgotten” (RTBF) for tidligere kræftpatienter. Den er indført som led i et generelt fokus i EU på tidligere kræftpatienters rettigheder til finansielle ydelser, herunder forsikring. En RTBF ses flere steder, både i Open Finance og i relation til boliglånsforsikringer og professionelle lån. Selvom forsikringsbranchen har sympati for den svære situation, som tidligere patienter står i, og branchen gerne vil forsikre så mange kunder som muligt, så er branchen generelt betænkelig ved udviklingen.
Forsikringer er baseret på risikovurderinger, hvilket betyder, at systemet alene fungerer, hvis kunderne i et vist omfang betaler efter risiko. Risikoen beregnes ud fra medicinsk og statistisk data, og hvis en tidligere kræftpatient har en forhøjet risiko, kan det føre til en højere præmie. Med en RTBF ønsker man at give tidligere kræftpatienter en positiv særbehandling, idet forsikringsselskaber efter en given periode skal se bort fra sygdommen og risikoen herved. Forsikringsbranchen ønsker ikke at forskelsbehandle sygdomme eller give enkelte diagnoser særbehandling. Branchen lægger også vægt på, at vi ikke i Danmark genkender de problemer, som har foranlediget arbejdet med RTBF i EU. Hvis der opstår sådanne problemer, kan og skal de rettelig håndteres nationalt, tilpasset vores markeder. Dertil kommer, at vi i Danmark allerede har regler, som tager sigte på saglighed i risikovurderinger. Såfremt en diagnose ikke medfører forhøjet risiko, vil den som det klare udgangspunkt heller ikke blive tillagt betydning.
Det anbefales derfor, at der ikke nationalt fastsættes en anden eller lavere grænse end de 15 år, der er nævnt i direktivet.
Metode til implementering
Regelforum kan støtte, at de valg, der blev truffet i forbindelse med implementeringen af 2008-direktivet om Forbrugerkreditaftaler videreføres.
Regelforum anbefaler:
3) I forhold til de muligheder, der blev taget stilling til i forbindelse med implementeringen af Boligkreditdirektivet anbefaler en gruppe medlemmer af Regelforum, at det alene er de muligheder, der er udnyttet i Boligdirektivet, der ligeledes udnyttes i Forbrugerkreditdirektivet. Det betyder konkret, at mulighederne i artiklerne 16 stk. 4, 32 stk. 4 og 32 stk. 5 ikke bør udnyttes.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler en fuld udnyttelse af bestemmelsen.
4) For så vidt angår de nye muligheder angivet i Forbrugerkreditdirektivet, vil en gruppe medlemmer af Regelforum som nævnt anbefale, at der i medfør af artikel 2, stk. 8 bør indføres en lempeligere regulering af de mindre og rente- og omkostningsfri kreditter mhp. at imødegå observerede udfordringer for visse forbrugergrupper med at få godkendt kreditansøgninger.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at også rente- og omkostningsfrie kreditter skal være omfattet af implementeringen for derved at sikre forbrugerbeskyttelse ift. gældsstiftelse, jf også afsnittet under Overordnede anbefalinger.
Inddragelse af interessenter
Regelforum anbefaler:
5) At Justitsministeriet foretager en præhøring af lovforslaget til de interessenter, der deltager i følgegruppen, inden lovforslaget sendes i offentlig høring.
Særlige hensyn
Regelforum anbefaler:
6) I relation til kreditværdighedsvurderinger, artikel 18, finder en gruppe medlemmer af Regelforum det afgørende, at bestemmelsen implementeres i dansk ret efter sin ordlyd og dermed, at vurderingen foretages på baggrund af relevante og korrekte oplysninger, som er nødvendige og står i rimeligt forhold til kredittens art, løbetid, værdi og risici for forbrugeren.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at mulighederne i artikel 18 for at forbedre grundlaget for kreditvurderinger skal udnyttes fuldt ud, så forbrugere ikke risikerer, at kreditudbydere tildeler lån, der bringer forbrugerne i økonomiske vanskeligheder, og finder, at ”rimeligt forhold” er vanskeligt at afklare, da selv mindre kreditter kan have store konsekvenser for forbrugere med begrænsede økonomiske ressourcer.
7) I forhold til artikel 29 om førtidig indfrielse anbefaler en gruppe medlemmer af Regelforum, at denne implementeres, så nedsættelsen ikke omfatter stiftelsesomkostninger og tinglysningsafgifter.
Forbrugerrådet Tænk kan ikke på nuværende tidspunkt støtte denne anbefaling, men afventer den af Justitsministeriet nedsatte følgegruppes drøftelse af implementeringen af artikel 29 i Forbrugerkreditdirektivet inden man kan tage endeligt stilling hertil.
Regeringens svar
Erhvervslivets EU- og Regelforum har vedtaget 7 delanbefalinger til Justitsministeriets implementeringsplan for forbrugerkreditdirektivet. Delanbefalingen nr. 2 følges, og delanbefaling nr. 1, 3 5, 6, og 7 følges delvist og delanbefaling 4 følges ikke.
Regelforum anbefaler:
- At den finansielle sektor allerede er intensivt reguleret, og at dette indgår som et element i overvejelserne om udnyttelse af valgmuligheder i direktivet og at der ikke foretages overimplementering af direktivet.
Anbefalingen følges delvist. Ved vurderingen af, om en valgmulighed i direktivet konkret skal udnyttes, inddrager regeringen også hensyn til, om og i hvilket omfang udnyttelse af valgmuligheden kan medføre administrative byrder for erhvervslivet. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at implementeringen af direktivet i dansk ret generelt vil ske uden overimplementering. Det vurderes således, at direktivet balancerer hensynet til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensynet til erhvervslivets forhold. Der vil dog på enkelte områder, jf. f.eks. ad anbefaling 4 herunder, være tilfælde, hvor eksisterende dansk lovgivning og forbrugerbeskyttelseshensyn taler for udnyttelse af en valgmulighed.
Regelforum anbefaler:
- At valgmuligheden i artikel 14, stk. 4, om ”right-to-be-forgotten” for tidligere kræftpatienter, ikke udnyttes.
Anbefalingen følges. Det følger af direktivets artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne skal stille krav om, at personoplysninger vedrørende diagnosticering af forbrugeres onkologiske sygdomme ikke anvendes med henblik på en forsikringspolice i forbindelse med en kreditaftale efter et tidsrum, der fastsættes af medlemsstaterne, og som ikke må overstige 15 år efter afslutningen af forbrugernes lægefaglige behandling.
Det forventes, at anbefalingen følges ved, at der ikke vil blive fastsat en tidsfrist, der er kortere end 15 år efter afslutningen af forbrugernes lægefaglige behandling.
Regelforum anbefaler:
- At det alene er de muligheder, der er udnyttet i boligkreditdirektivet, der ligeledes udnyttes i forbrugerkreditdirektivet, og valgmulighederne i artiklerne 16, stk. 4, 32, stk. 4 og 32, stk. 5, ikke bør udnyttes.
Anbefalingen følges delvist. Valgmulighederne i artiklerne 16, stk. 4, og 32 stk. 4, forventes ikke udnyttet. Det skyldes hensynet til at skabe en så ensartet regulering af boligkreditter og forbrugerkreditter som muligt. De tilsvarende bestemmelser med valgmuligheder er ikke anvendt i forbindelse med implementeringen af boligkreditdirektivet i den finansielle regulering.
Valgmuligheden i artikel 32, stk. 5, forventes derimod at blive udnyttet ved at indføre et forbud mod betaling fra forbrugere til kreditgivere eller kreditformidlere forud for aftaleindgåelsen.
Efter artikel 32, stk. 5, har medlemsstaterne mulighed for at forbyde eller begrænse betaling fra forbrugere til kreditgivere eller kreditformidlere forud for aftaleindgåelsen. Valgmuligheden forventes at blive udnyttet ved at indføre et forbud mod betaling fra forbrugere til kreditgivere eller kreditformidlere forud for aftaleindgåelsen. Formålet med at udnytte valgmuligheden er at sikre, at forbrugerne ikke kan blive pålagt omkostninger i form af betaling for en kredit, som forbrugeren ender med ikke at kunne få eller at ville have. Forbrugerkreditdirektivets artikel 18 indeholder et krav om, at kreditgiverne skal foretage en kreditværdighedsvurdering forud for indgåelsen af en kreditaftale. Denne kreditværdighedsvurdering kan vise, at en forbruger ikke har råd til at indgå den pågældende kreditaftale, og derved må kreditgiveren ikke udbyde kreditten til den pågældende forbruger. Hvis kreditgiverne og kreditformidlerne må kræve betaling forud for aftaleindgåelsen, vil de forbrugere, der ikke kan få en kredit på baggrund af en kreditværdighedsvurdering, potentielt kunne blive pålagt omkostninger i form af betaling for kreditten uanset, at vedkommende ikke har de nødvendige midler til at få kreditten. Ved at indføre forbuddet i artikel 32, stk. 5, kan forbrugeren ikke blive afkrævet betaling forud for indgåelsen af en kreditaftale, og derved vil en forbruger ikke kunne komme til at betale for en kreditaftale, som i sidste ende ikke bliver tilbudt dem. Forbuddet styrker således forbrugerbeskyttelsen for de økonomisk svageste. Anvendelsen af valgmuligheden i artikel 32, stk. 5, medfører, at kreditgiveren eller kreditformidleren skal afholde omkostningerne til kreditaftalen forud for aftaleindgåelsen, hvis kreditaftalen ender med ikke at blive indgået.
Regelforum anbefaler:
- At der bør indføres en lempeligere regulering af de mindre og rente- og omkostningsfri kreditter.
Anbefalingen følges ikke. Det fremgår af anbefalingen, at der i medfør af artikel 2, stk. 8, bør indføres en lempeligere regulering af de mindre og rente- og omkostningsfri kreditter med henblik på at imødegå observerede udfordringer for visse forbrugergrupper med at få godkendt kreditansøgninger. Samtidig anbefaler Forbrugerrådet Tænk dog, at også rente- og omkostningsfrie kreditter skal være omfattet af implementeringen for derved at sikre forbrugerbeskyttelse ift. gældsstiftelse.
Det bemærkes, at den lempeligere regulering, som artikel 2, stk. 8, giver mulighed for, ikke omfatter muligheden for at undtage mindre kreditter og rente- og omkostningsfrie kreditter for reglerne om kreditværdighedsvurdering i artikel 18. Endvidere bemærkes det, at rente- og omkostningsfri kreditter ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn ved en lovændring i 2023 blev omfattet af kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder. Formålet med denne lovændring var at udstrække de forbrugerbeskyttende regler i lov om forbrugslånsvirksomhed og kreditaftaleloven til også at omfatte de såkaldte ”Køb nu - betal senere-lån”, hvor en forbruger kan udstrække betalingen af køb, herunder også små dagligdags indkøb, over flere måneder. Lovændringen medførte, at også disse kreditter blev underlagt reglerne om redelig forretningsgang og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, ÅOP-loftet og omkostningsloftet. Reglerne er således med til at sikre, at en forbruger kun får den kredit hos virksomhederne, som vedkommendes økonomi kan bære, uanset om kreditten er rentefri og uden yderligere omkostninger. Der er ikke på nuværende tidspunkt, så kort tid efter lovændringen, behov for en lempeligere regulering, fordi der fortsat vurderes at være behov for at regulere ”Køb nu - betal senere-lån”, så forbrugerne ikke overgældssætter sig gennem disse lån.
Regelforum anbefaler:
- At Justitsministeriet foretager en præhøring af følgegruppens medlemmer.
Anbefalingen følges delvist. Det kan oplyse, at Justitsministeriet og Erhvervsministeriet har afholdt fem møder med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Finans & Leasing, Finans Danmark, Dansk Industri, Advokatsamfundet og Dansk Kredit Råd. På møderne er direktivet gennemgået artikel for artikel, og følgegruppens medlemmer har haft mulighed for – mundtlig og skriftligt – at fremkomme med deres spørgsmål og kommentarer til artiklerne og gennemførelse heraf. Anbefalingen indgår i overvejelserne om en mulig præhøring. Det indgår også, at alle relevante interessenter bør have samme mulighed for at inden for en passende tidsramme at give bemærkninger til et lovudkast.
Regelforum anbefaler:
- At artikel 18 (kreditværdighedsvurderinger) implementeres i dansk ret efter sin ordlyd.
Anbefalingen følges delvist. Med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af direktivet forventer Justitsministeriet at foretage en direktivnær implementering, således at formuleringen af de lovlovbestemmelser, der skal gennemføre direktivet, herunder bestemmelsen om kreditværdighedsvurdering, stemmer overens med direktivets tilsvarende bestemmelser med de fornødne lovtekniske tilpasninger.
Det fremgår endvidere som noget nyt af artikel 18, nr. 11, at medlemsstaterne kan kræve, at kreditgivere vurderer forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database. Vurderingen af kreditværdighed må dog ikke udelukkende baseres på forbrugerens kredithistorik. Justitsministeriet finder, at det er vigtigt, at kreditgivere har fleksibilitet i forhold til selv at vurdere, om kreditværdighedsvurderingen bør ske på grundlag af en søgning i den relevante database, eller ved at indhente oplysningerne hos forbrugeren selv. Justitsministeriet finder på den baggrund, at valgmuligheden fsva. søgning i specifikke databaser ikke bør udnyttes.
Regelforum anbefaler:
- At artikel 29 (førtidig tilbagebetaling) implementeres, så nedsættelsen ikke omfatter stiftelsesomkostninger og tinglysningsafgifter.
Anbefalingen følges delvist. Det følger af artikel 29, stk. 1, at forbrugeren til enhver tid har ret til førtidig tilbagebetaling. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en nedsættelse af de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten for den resterende del af aftalens løbetid. Ved beregningen af denne nedsættelse tages der hensyn til alle de omkostninger, som kreditgiveren har pålagt forbrugeren.
Af præambelbetragtning nr. 70, fremgår det, at nedsættelsen af de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten bør stå i et rimeligt forhold til kreditaftalens resterende løbetid og bør også omfatte omkostninger, der ikke afhænger af denne kreditaftales løbetid, herunder omkostninger, der er fuldt ud betalt på tidspunktet for ydelsen af kreditten. Der bør ved beregningen af nedsættelsen dog ikke tages hensyn til skatter og gebyrer, som opkræves af og betales direkte til en tredjemand, og som ikke afhænger af kreditaftalens løbetid, eftersom disse omkostninger ikke pålægges af kreditgiveren og derfor ikke ensidigt kan ændres af kreditgiveren.
Det er herefter Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at det følger af direktivet, at stiftelsesomkostninger skal indgå i beregningen af nedsættelsen, hvorimod dette ikke er tilfældet for så vidt angår tinglysningsafgifter, da det fremgår af direktivets art. 29, stk. 1, at der ved beregningen af nedsættelsen tages hensyn til alle de omkostninger, "... som kreditgiveren har pålagt forbrugeren". Tinglysningsafgiften er en fiskal afgift og kan ikke anses for at være en omkostning, som kreditgiveren har pålagt forbrugeren. Desuden kan der henvises til, at det af betragtning 70 i forbrugerkreditdirektivet fremgår, at der ved beregningen af nedsættelsen ikke bør tages hensyn til skatter, som opkræves af og betales direkte til en tredjemand, og som ikke afhænger af kreditaftalens løbetid.